Toiletterne lugter helt ud på gangen, og de to undervisningsmiljørepræsentanter er gået til skolelederen for at tale om problemet. Men skolelederen er ikke særlig villig til at forstå problemet, hun påpeger, at hun har travlt.

Hun er med i et rollespil på et kursus for undervisningsmiljørepræsentanter. 17 elever fra København og Sjælland er på kursus arrangeret af elevorganisationerne Deo og Flo. 'Toiletterne lugter forfærdeligt. Jeg har fået klager fra 4.-klasserne, de vil slet ikke bruge dem mere', fortæller Nanna.

'Det dér rengøringsfirma ISS er altså for dårligt', supplerer Kristian.

Skolelederen tilbageviser klagerne og fortæller, at rengøringspersonalet dagligt brokker sig over eleverne. Toiletterne er pinligt rene, og der bliver lagt ny sæbe hver dag, har rengøringspersonalet forklaret.

'Men man kan altså ikke regne med, at de små fra børnehaveklasserne kan tisse inden for rammerne, så kan vi ikke få gjort toiletterne rent to gange om dagen', spørger Nanna.

'Det må de altså have lært hjemmefra', siger skolelederen og påpeger, at embedslægen tidligere har været på besøg, og at der ikke er problemer med toiletternes rengøringsstandard.

Elevrepræsentanterne opdager, at skolelederen har sit eget toilet. De foreslår, at lærerne bytter toiletter med eleverne et stykke tid. Undervejs nævner eleverne deres dårlige undervisningsmiljø. Men det begreb kender skolelederen slet ikke, så det må de forklare.

Henrik Thing Mortensen fra Deo stopper spillet.

'I klarer det faktisk bedre end de fleste, jeg har set tidligere', siger han og foreslår udskiftninger i nogle af rollerne og en spindoktor - en 'hvisker' - med gode argumenter til eleverne. Spillet kører videre.

'Pas på ikke at hænge fast i detaljer. Lad være med at sige, at lærerne skal have dårligere toiletter end jer, alle skal have gode toiletter. Og husk at I skal have forberedt jer godt. I skal vide, hvad de andre elever mener om toiletforholdene, inden I går til skolelederen', råder Henrik Thing Mortensen eleverne.

Vær forberedt til møder

Kurset varer to dage og finder sted i Undervisningsministeriet. Det er tredje hold kursister på uddannelsen for undervisningsmiljørepræsentanter, som elevorganisationerne udbyder. Fast lærer er Susanne Ulk fra Arbejdsmiljørådets Service Center. Hun har blandt andet udarbejdet materiale om undervisningsmiljø for elever. På kurset fortæller hun eleverne om loven, om hvad en undervisningsmiljøvurdering (UMV) er, og hvor de kan finde flere oplysninger til deres arbejde.

Henrik Thing Mortensen, næstformand i Deo og elev i 9. klasse, står for punktet mødeteknik.

'Når I går til møde med sådan nogle voksne vigtige mennesker, så skal I have forberedt jer, og hvis der er noget, I ikke forstår, skal I spørge om det. Husk at skoleleder og lærere ofte ved mindre end jer om det her', siger han.

'I skal helst være enige. Hvis de to elevrepræsentanter er uenige, er det svært at få noget igennem. Fordel det, I vil sige, imellem jer, så I skiftes til at sige noget'.

'Tænk på jeres kropssprog. Se ikke ned i bordet og sid ikke uroligt, det nedsætter jeres mulighed for at få noget igennem. Tænk også over jeres påklædning. I skal ikke ud at købe jakkesæt og gallakjoler for at kunne gå til møde, men vær almindeligt afslappet klædt. Hvis skolelederen er lidt gammeldags, er det ikke en god ide at komme med sikkerhedsnåle stikkende ud af tøjet', siger Henrik Thing Mortensen.

Eleverne får også at vide, at det er en god ide at tage noter, lytte, sige sin mening og deltage aktivt på møderne.

'Når I kommer tilbage til skolen, må I holde et møde med skolelederen, hvor I taler om jeres samarbejde, om hvor tit I skal holde møder, hvem der er jeres kontaktlærer, og hvad I hver især har ansvar for.

Nogle af de 17 elever har fungeret som undervisningsmiljørepræsentanter et stykke tid, andre er ikke valgt, men kun sendt på kursus, og et par stykker ankom første dag på kurset uden overhovedet at vide, hvad de skulle på kursus i. De er elevrådsrepræsentanter, men synes også, at dette arbejde lyder spændende. De er dog nervøse for, at det bliver for meget med flere poster som elevrepræsentanter, så de vil prøve at få nogle andre til at tage arbejdet med undervisningsmiljøet.

Svært at finde gode møbler

Første kursusdag er de 17 elever meget stille. Fra nogle skoler kommer to elever, andre er af sted alene. Men på anden kursusdag udveksles der ivrigt erfaringer hen over bordene. Eleverne er meget interesserede i at høre om de andres skoler. Der er folkeskoler og kristne friskoler repræsenteret.

Eleverne er på kursus mandag og onsdag. Tirsdag har de på skolen arbejdet med at udarbejde en UMV i ét lokale eller ét område af skolen. Under fremlæggelserne viser flere af dem foto og video, og det giver masser af kommentarer om, hvordan skolerne ser ud. Nogle er meget nedslidte og bærer tydeligt præg af manglende vedligeholdelse, andre skoler er flotte, og én er helt ny.

De 17 elever diskuterer forskellige pædagogiske metoder, og om man lærer bedst ved at sidde i en lille boks for sig selv, eller om det er bedst at kunne slænge sig i vindueskarmen.

'Alle har jo deres måde at lære på. Vi må gå rundt, sidde med overtøj på, ja, vi må have vores dyne med i skole og sidde med den på, hvis bare vi lærer noget. Lærerne har sådan et ordsprog om at have ansvar for egen læring', fortæller Nanna og Sofie om deres skole.

'Vi må altså ikke have kasket på, for eksempel', siger Lise.

Eleverne er uenige om, hvad der fungerer bedst, men alle er enige om, at det betyder meget, at lokalerne er pæne, rene, har flotte farver og nogle møbler, man sidder godt ved.

'Åhh, har I også de møbler. Altså bordene er gode, men stolene er dårlige. Man glider ned og bliver øm i røven', siger Lise.

'Er der også sådan en slags sandpapir på jeres', spørger Aske.

'Ja, og det ødelægger tøjet', udbryder Anna.

Lysreflekser og dårlig rengøring

Rolf og Kristine fremlægger UMV for Rolfs klasseværelse.

'Eleverne var ikke interesserede, men de var da med til det', fortæller de med det udfyldte skema i hånden.

'De er utilfredse med at have et lille lokale, det roder meget, men det må vi jo selv gøre noget ved. Lyset reflekterer i tavlen, og der er gjort dårligt rent'.

Rolf fortæller, at han har talt med skolelederen om lyset ved tavlen. Han var med nede i lokalet for at se på det og fortalte, at der er planer om at sætte skærme op ved vinduerne, så lyset ikke reflekterer. Det vil ske om en måneds tid.

Kristine skal tale nærmere med én på skolen om rengøringen. Hun regner med, at det vil tage et halvt til et helt år at gøre noget ved det, for problemerne skal først undersøges ordentligt.

'Vi fik at vide, at der var udarbejdet UMV på skolen, men vi har ikke været med, så nu taler jeg med sikkerhedsrepræsentanten om det', siger Kristine.

Susanne Ulk fremhæver, at det er vigtigt altid at skrive ned, når man aftaler noget, og sætte frist på, så man kan tjekke, om aftaler og frister er overholdt.

Humoristiske aktioner

Et af punkterne på programmet er sanktionsmuligheder. Her får eleverne at vide, at det er vigtigt at afdække problemerne ordentligt, at de ikke som elevrepræsentanter skal udføre alt arbejdet alene, og at de skal prøve at finde løsninger uden at skabe konflikter. Men hvis de føler, de løber panden imod en mur, skal de finde på humoristiske aktioner.

'Man kan nedlægge undervisningen og demonstrere', foreslår Aske.

Henrik Thing Mortensen fortæller, at det havde de københavnske elever held med at gøre sidste år, de fik skabt opmærksomhed og fik fjernet nogle af de bebudede besparelser fra kommunens side.

'Man kunne samle eleverne foran lærerværelset, så de blokerer alle udgange. Så bliver lærerne nødt til at lytte', mener Tobias.

Det er rigtigt, svarer Henrik, men ofte er det jo altså kommunen, man skal have fat i.

'I kan få hjælp hos os i elevorganisationerne. Ellers skal I bruge de kontakter, I har blandt skolens personale og forældrene. I kan skrive til skolebladet, og I kan henvende jer til lokalavisen. Den bliver læst af mange, og de har aldrig noget at skrive om. Hvis de ikke vil skrive om det, kan I skrive et læserbrev', siger Henrik Thing Mortensen.

Han fortæller om en aktion på Tullebølle Skole, som er beskrevet i elevernes håndbog. Her indbød eleverne kommunalbestyrelse og presse til at komme og se dem tegne deres kort om, så Sovjetunionen og Østtyskland blev fjernet fra de gamle kort.

'Det var en sjov måde at gøre det på, og det virker bedst'.

hlauritsen@dlf.org

Kursus i undervisningsmiljø

Elevorganisationerne Flo og Deo udbyder kurser for undervisningsmiljørepræsentanter. Kursuslederne er en repræsentant for elevorganisationerne og Susanne Ulk fra Arbejdsmiljørådets Service Center. På nuværende tidspunkt har omkring 40 elever fået uddannelsen. Kurserne er på tolv timer og koster 890 kroner per elev.

Næste kursus bliver holdt på Roskilde Lærerforenings kontor den 26. og 28. maj.

Læs mere på www.klaedtpaa.dk, www.deo.dk og www.flo.dk

UMV er skolelederens ansvar

Ifølge lov om undervisningsmiljø skal alle skoler udarbejde en undervisningsmiljøvurdering (UMV), der kortlægger elevernes trivsel på skolen og munder ud i en handlingsplan for, hvordan skolen vil arbejde med undervisningsmiljøet. Det er skoleledelsens opgave at sikre, at skolen lever op til kravene.

En UMV svarer for eleverne til en APV - arbejdsmiljøvurdering - for lærerne. Men der er kun tale om en UMV, når elevernes repræsentanter har deltaget i processen.

Til hver sikkerhedsgruppe har eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter.

Læs mere om undervisningsmiljø på www.klaedtpaa.dk og www.dcum.dk

'Vi har fået fem farver at vælge imellem til væggene. Farver, som er 'friske og gode at lære i', men de er altså gyselige'

'Elever og forældre skal kunne henvende sig på skolens kontor og få udleveret et eksemplar af skolens UMV'