Vi har forladt industrisamfundet og er gået over i videnssamfundet. Det kræver en ændret lærerrolle', siger Brårup Skoles leder, Jette Præstholm.

Hun mener, at den afdelingsopdelte skole er en naturlig følge af den nye lærerrolle.

Der er en øget fokusering på personlighed. Den professionelle lærer, der skal have indflydelse på sin hverdag og både udarbejde individuelle undervisningsplaner og indgå i teamsamarbejde, bliver nødt til at foretage en begrænsning i antallet af børn, vedkommende skal forholde sig til. På en stor skole er det uoverskueligt at følge med i alt, hvad der foregår. Læreren må lægge sin energi et sted og så blive ekspert på en bestemt aldersgruppe, mener Jette Præstholm.

Brårup Skole er en tre-firesporet byskole i Skive med 640 elever og 73 lærere. Skolen er delt i tre afsnit, børnehaveklasse - 3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Der bliver skiftet klasselærer efter 3. og 6. klasse. Skolen har et stort specialklasseafsnit med børn fra Skive og omegnskommuner. Specialklasserne kører deres egen opdeling.

'Det er som regel værst for forældrene, når der bliver skiftet klasselærer. For børnene kan det være en fordel, at de bliver set på med andre øjne. Hvis en lærer først har sat et barn i en bestemt kategori, hænger det fast gennem hele skoleforløbet', siger Jette Præstholm, der blev leder på Brårup Skole i 1998, hvor processen hen mod en lagkageopdeling allerede var startet.

Opdelingen begyndte for alvor i august 1999, og lærerne måtte dengang vælge, hvilket afsnit de ville tilhøre. Det er stadig muligt at skifte, men så bliver alle timer flyttet til det nye afsnit. Kun enkelte timer som faglærer kan afvikles i et andet afsnit. Processen har taget et par år, men opdelingen er nu ved at være på plads.

Koordinatorer fra hver afdeling

Hver af de tre afdelinger har en koordinator, der fungerer som kontakt mellem afdelingen og skolens ledelse.

Rikke Boll startede som koordinator for indskolingen.

'Møderne i afsnittet er mere overskuelige, fordi der er færre mennesker. Din egen indflydelse bliver større. Til et pædagogisk rådsmøde med 73 mennesker er der ikke mange, der siger noget', påpeger hun.

'Der bliver også et bedre lærer-elev-forhold, fordi alle i afdelingen er enige om, hvilke regler der gælder, og i høj grad også enige om de pædagogiske principper. Hele afdelingen kan også holde fælles forældremøder', siger Peter Andersen, koordinator for udskolingsafsnittet.

I begyndelsen var der en del modstand blandt lærerne, fordi nogle blev nødt til at opgive deres timer i andre afsnit. Det var svært at vælge, hvor man ville høre til.

'Folk er jo ikke stavnsbundet for tid og evighed, og vi har da allerede set eksempler på, at nogle efter et par år i mellemafsnittet vælger at komme i indskolingen', fortæller Thure Evaldsen, der er tillidsrepræsentant.

Flere og flere vælger kun at arbejde i ét afsnit. Det letter mødeaktiviteten, fordi man så kun skal til afsnitsmøder et sted. Samtidig stiger engagementet, når man kun skal forholde sig til et afsnit.

'Folk, der stadig arbejder i to afdelinger, oplever, at de kører på halv kraft to steder. På en måde er det frivillig tvang, der gør, at de satser på en afdeling', siger Thure Evaldsen, der selv har alle sine timer på en årgang.

'Nogle vil nok sige, at jeg går med skyklapper på, men det er på en måde også rart, fordi jeg kan koncentrere mig om den årgang og ikke skal tage stilling til alt muligt andet på andre årgange og i andre afsnit', siger han.

Vælger selvstyrende team

Samtidig med opdelingen i afsnit er der startet selvstyrende årgangsteam på skolen, der kører med åbent skema.

'De selvstyrende team er også med til at gøre lærerne til rene afdelingslærere, for fleksibiliteten går fløjten, hvis for mange i teamet har timer andre steder', siger Thure Evaldsen.

Flere og flere vælger at komme i selvstyrende team. I dette skoleår er 36 lærere med, til næste år 55.

'Det giver jo en større fleksibilitet, fordi lærerne selv styrer tilrettelæggelsen af hverdagen. Det giver den enkelte meget mere indflydelse, fordi teamet er en lille overskuelig gruppe på syv personer. Der bliver skabt nogle fælles værdier, og engagementet stiger', siger Jette Præstholm.

Hun har som leder meldt ud, at datoen for overgang til selvstyrende team ikke har været det afgørende, men hun har skubbet på processen ved at aftale et løntillæg og ekstra timer.

Hvert enkelt team opgør selv over- og undertid i det åbne skema. Vikardækning sker, så børnene kun møder kendte ansigter og ikke løse vikarer.

Det er absolut en fordel, mener Thure Evaldsen, der selv arbejder i specialklasseafsnittet.

'Nogle har selvfølgelig haft svært ved ikke mere at kunne lukke døren ind til klassen og så klare problemerne selv, men det er ikke muligt i et team. Hvis der er nogen, der ikke får lavet, hvad de har lovet omkring et værksted, så bliver det da mere synligt', siger Rikke Boll, som samtidig understreger, at det også er nemmere at bakke hinanden op i et team, hvis nogle har personlige problemer eller problemer med klassen.

'Vi spørger, hvad vil vi, ikke hvad kan vi', siger Rikke Boll, der selv ville have svært ved at omstille sig til et fast skema.

'Vi styrer efter pædagogiske mål. I et fastlagt skema styrer rammerne', supplerer Thure Evaldsen.

Tomt lærerværelse

Ud over at nogle lærere må give køb på enkelte fag, er der også andre ulemper ved den afdelingsopdelte skole.

'Det er svært at overskue, hvad der foregår i de andre afdelinger, selv om referater fra møder bliver lagt ud på vores interne SkoleKom', siger tillidsrepræsentant Thure Evaldsen.

Der kommer heller ikke så mange på lærerværelset i frikvartererne, fordi folk holder sig i deres eget afsnit.

Der er startet en personaleforening på skolen. Ikke så meget på grund af afdelingsopdelingen, mere fordi antallet af ansatte er steget til 73. Foreningen arrangerer forskellige sociale sammenkomster. Ud over personaleforeningens arrangementer er der nu en årlig pædagogisk internattur samt tre fællesskabsuger på skolen.

'Som skolens leder skal jeg være samlende og fastholde fællesskabsfølelsen', siger Jette Præstholm.

Hverken skolelederen eller tillidsrepræsentanten mener, at nogen har forladt skolen på grund af den nye opdeling.

Der er kommet 44 nye lærere til skolen i de senere år.

Den enkelte lærer bliver ansat til at fylde de huller, der nu er på de enkelte afdelinger. Det står i stillingsopslaget, så ansøgerne ved, hvad skolen forventer. Det hjælper selvfølgelig også på opbakningen til selvstyrende team. Det giver mere medvind, mener Jette Præstholm.

Selv om de er nye, så er de jo ikke alle nyuddannede. De har prøvet andre ting, inden de kommer her. De har kunnet tage stilling til, om det er noget for dem, påpeger Thure Evaldsen.

'Når der er fire klasser, så skal der knyttes syv voksne til årgangen, så kan vi jo plukke de folk, vi mangler, en musiklærer eller en billedskolelærer', siger Rikke Boll.

De mange nyansættelser har betydet, at der er blevet udarbejdet et formaliseret introduktionsprogram for de nye, der også får tilknyttet en fast kontaktperson.

Brårup Skole har ikke svært ved at få lærere. Skive er jo en seminarieby, og ideerne omkring afdelingsopdelt skole, selvstyrende team og åbent skema tiltrækker mange.-Peter Linderoth Sørensen er freelancejournalist