Pc-kørekort til skoleelever

Dansk Dataforening har søsat Junior Pc-kørekort

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu hvor dele af skoleverdenen står på den anden ende i anledning af 340 millioner kroner til IT i skolen, er det et spændende og nødvendigt initiativ, Dansk Dataforening har taget ved at tilbyde et pc-kørekort til elever.

Det kan også virke lidt provokatorisk, men Dataforeningen har bare gjort det, Undervisningsministeriet burde have gjort for længst, og initiativet peger på det åbenlyse hul i anvendelsen af de 340 millioner kroner: Edb-integration.

I ministeriets handlingsplan 1998-2003: Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet, hedder det: Vi vil: Udvikle og løbende vedligeholde et system, som skal beskrive, hvilke generelle IKT-færdigheder og -kompetencer der skal være opnået efter henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin i folkeskolen.

Hensigtserklæringen skal ses i lyset af, at undervisning i og om edb har været obligatorisk siden 1990. Med egen vejledende læseplan siden 1993: Edb 1993/5.

Siden begyndelsen af 1999 har der eksisteret et uofficielt papir, som kunne have været grundlag for ovennævnte system, men det er vist blevet væk i digitaltågen et sted mellem ministeriet og Kommunernes Landsforening.

Manglen betyder, at lærerne ikke ved, hvad det er, eleverne skal lære i edb-integration! Det står jo kun i en undervisningsvejledning, som hørte til under den gamle lov. Bemærkningerne i de nye vejledende læseplaner og besværgelsen 'Integration af edb' i forordet til samtlige nye faghæfter er ikke tilstrækkelige.

Det gør det ikke lettere, at begrebet edb-integration i skoleloven har en helt særegen betydning. Her betyder det, at undervisningen i alle fag skal tilgodese mål for både faget og datalære. Ved undervisningen i geografi skal eleverne altså lære noget om edb - med relevans for geografiundervisningen forstås!

Junior Pc-kørekort fra Dataforeningen indfrier ikke en så ambitiøs målsætning. Men det er heller ikke målet. Målet er snarere at levere det 'system', som ministeriet lovede i sin handlingsplan.

Egentlig er der tale om tre pc-kørekort: Mikro, Mini og Junior, hvor Mikro er en ægte delmængde af Mini, der er en ægte delmængde af Junior.

Mikro Pc-kørekort beskriver færdigheder, som bør være opnået ved udgangen af 3. klasse, og Mini Pc-kørekort sætter grænsen ved 6. klasse.

Junior Pc-kørekort, som rækker op til 9. klasse, fås efter en mere formel prøve - og her udstedes kørekortet efter planerne af Dansk Dataforening.

Det er et nødvendigt initiativ, fordi partierne bag folkeskoleloven og Undervisningsministeriet tilsyneladende helst vil glemme alt om edb-integration i skolelovens forstand, og det er synd for eleverne.

I stedet lægger man nu vægt på brug af IT-baserede undervisningsmidler og politisk ønskede ændringer i undervisningens organisering, som IT sikkert i nogle tilfælde kan, i andre tilfælde ikke kan, bidrage til.

I hvert fald er samtlige dokumenter om de 340 millioner kroner renset for begrebet edb-integration. Der står ganske vist IT-integration eller integration af IT flere gange i de mange papirer. Det er imidlertid tydeligt, at man ikke mener edb-integration i skolelovens forstand, men snarere tænker på computeren 'anvendt som et redskab i skolens fag'. Det nævnes også i Edb 1993/5 - men skilles her omhyggeligt fra edb-integration.

Det er fornuftigt, at der skal bruges 60 millioner kroner på at få de sidste skoler på Internet.

Det er også fint, at der skal bruges 110 millioner på lærernes kvalifikationer. Men min glæde synker, når jeg ser, at nærved halvdelen af pengene reelt skal bruges til noget andet - og heraf cirka 15 millioner til at lave et skolefritidsordnings-IT-kørekort 'ud fra den tankegang, at børnene så tidligt som muligt og i deres fritid skal kunne anvende computeren og få hjælp hertil'. Og der er virkelig nogen, der kommer på arbejde, når de skal finde ud af, hvordan man kan bruge 30 millioner på at formidle 'best practice' via IT med vægt på læsning og matematik.

DR-Undervisning har fået 50 millioner til 'pædagogisk og digital efterproduktion af undervisningsegnede tv-programmer'. Det er en af den slags ordsammenstillinger, som - om end grammatisk korrekt - ikke umiddelbart giver god mening. Kan hænde, at projektet resulterer i en rimeligere ophavsretslovgivning. Men det er så vel også 50 millioner værd?

Så er der 100 millioner til 'Lær med IT i folkeskolen' - lær med, ikke om! En stor ballon fyldt med politiske visioner - eller er det bare ønsketænkning? Kan politikere komme i en tilstand af digital delirium, hvor de ligesom børsfolk voldsomt overvurderer nogle af de tilsyneladende muligheder, mens almindelig sund fornuft for en tid sidder i skammekrogen. Mon undervisningssystemet kan komme i en situation, der er parallel til et børskrak?

Det er forunderligt, men sådan er det i det lille land, at en privat forening skal være nærmest til at fastholde skolelovens intentioner. Måske vil man oven i købet se, at nogen får støtte til at implementere Junior Pc-kørekort?