Iden kommende tid afgøres det, hvordan din og dine kollegers arbejdstid kommer til at se ud næste skoleår. Og der er ting, der skal rettes op på i forhold til i år.

I efteråret fik vi meldinger om, at en del lærere er kommet i klemme under den nye arbejdstidsaftale - blandt andre lærere med mange undervisningstimer. Mange oplever desuden tidsforbruget til møder som alt for belastende. I hovedstyrelsen har vi arbejdet med at finde frem til forskellige løsningsmodeller. I det indstik, der ligger i dette nummer af Folkeskolen, kan du læse vores konkrete bud på, hvordan man bedst udmønter arbejdstidsaftalen, så skævhederne rettes op.

Et vigtigt udgangspunkt for hovedstyrelsens bud på løsninger er vores undersøgelser af, hvordan arbejdstidsaftalerne er blevet ført ud i livet det første år. I løbet af efteråret gennemførte vi to undersøgelser - en på kredsniveau, hvor alle kredse indgår, og en på skoleniveau, hvor 400 tilfældigt udvalgte tillidsrepræsentanter deltog. Du kan se undersøgelsens resultater hos din tillidsrepræsentant, der har fået dem tilsendt i slutningen af marts.

Nogle hovedstyrelsesmedlemmer har her i bladet givet udtryk for, at undersøgelsen dokumenterer, at den nye arbejdstidsaftale er elendig. Det er jeg ikke enig i. Men jeg medgiver, at det er en aftale, der giver nogle færre centrale bindinger, og hvor flere vilkår er lagt ud til lokale forhandlinger. Det betyder, at den konkrete udmøntning bliver mere afhængig af den kommunale økonomi og vilje og af, hvad kredsen har kunnet forhandle sig frem til her i år et af aftalen.

Undersøgelserne viser, at der er nogle alvorlige problemer, der skal rettes op på. Det er vi alle helt enige om. Det kan ikke undgås, at der ved indførelsen af en så omfattende ændring af lærernes arbejdsforhold er en række indkøringsvanskeligheder. Vi så præcis det samme ved UFØ-aftalen, hvor kritikken også var massiv. Men det lykkedes at rette op på skævhederne. Det skal vi også få gjort denne gang. Selv om ikke alle kommuner ligefrem hjælper til.

Undersøgelserne viser, at tingene fungerer bedst på de skoler, hvor der er taget udgangspunkt i de pædagogiske målsætninger. Ja, det tror da pokker. Målet med den nye arbejdstidsaftale har netop været, at den skulle spille sammen med den pædagogiske udvikling på skolerne. Det kan den kun, hvis kommunerne tager det ansvar på sig frem for at fokusere ensidigt på økonomi. Sådan er virkeligheden desværre ikke alle steder. Undersøgelserne viser, at 23 procent af kommunerne har brugt arbejdstidsaftalen som undskyldning for at gennemføre kommunale besparelser. Det er ganske enkelt for ringe. Hvis man vil give borgerne en dårligere skole, må man også stå ved det.

Undersøgelserne viser også, at der er nogle områder, hvor vi kan blive bedre til at planlægge arbejdstiden. Jeg er overbevist om, at vi ved en fælles indsats kan få rettet op på hovedparten af skævhederne allerede i forhold til det kommende skoleår. Tillidsrepræsentanter og skoleledere har modtaget materiale, som konkret giver vejledning i, hvordan man kan arbejde på at rette op på de skævheder, første-årsaftalerne har medført. I løbet af januar og februar har vi holdt kurser for cirka 1.200 tillidsrepræsentanter om, hvilke muligheder der er for at bruge arbejdstidsaftalerne til at sikre medlemmerne rimelige arbejdsforhold. Både i hovedstyrelsens strategi og på tillidsrepræsentantkurserne har vi derfor lagt vægt på at sikre tiden til forberedelse og få en mere ligelig fordeling af arbejdsopgaverne. Målet er blandt andet at undgå, at nogle lærere får urimeligt mange undervisningstimer. Vores klare politik er, at der skal anvendes mindst 30 timer i gennemsnit per lærer til ekstra individuel forberedelse - til fordeling blandt de lærere, som har mange undervisningstimer. Desuden har vi besluttet at vægte tiden til lærersamarbejdet. Det er de to emner, der prioriteres højest inden for de 155 plus x timer. Og så er det nødvendigt, at ventetiden i forbindelse med møder nedbringes markant.

Overenskomsten indebærer, at det er på kreds- og tillidsrepræsentantniveau, det skal sikres, at der vedtages retningslinier, der giver en mere ligelig fordeling af opgaverne. Derfor er det vigtigt, at alle på skolen tager del i den diskussion.

Danmarks Lærerforening har været delt på spørgsmålet om, hvorvidt den nye overenskomst var et fremskridt for lærerne. Nu er det vigtigt, at vi alle arbejder hen mod samme mål - både os, der sagde ja til overenskomsten, og dem, der sagde nej. Den enkelte lærer kan ikke sikre sig bedre arbejdsforhold alene. Tillidsrepræsentanten, kredsen eller hovedstyrelsen kan heller ikke gøre det hver for sig. Men hvis vi formår at arbejde effektivt sammen - tillidsrepræsentanter, kredse og hovedstyrelse - kan vi gøre det i fællesskab.