Den newzealandske læsemetode er baseret på at kunne opfange alle børn, men desuden har man et system -Reading Recovery- der er beregnet til de 20 procent, der klarer sig dårligt. Efter et års skolegang bliver alle børn testet, og hvis de har læseproblemer, kan de blive tilbudt Reading Recovery, hvor en lærer hver dag underviser eleven efter et helt bestemt system i en halv time. I alt får eleven op til 50 timers eneundervisning.

Reading Recovery betragtes som barnets 'anden chance'. Først hvis dette ikke virker, bliver der tale om decideret specialundervisning og undersøgelse af, om barnet lider af ordblindhed eller har andre problemer, der kunne påvirke læselæringen.

Erik Håkonsson har fulgt nogle Reading Recovery-lærere og betragter systemet som velundersøgt. Det ser ud til at fungere. Men han er faldet over andre problemer, nemlig at det i praksis ikke er alle elever med læseproblemer, der får tilbuddet. Nogle skoler har ikke råd til at have de dyrt uddannede Reading Recovery-lærere, eller der er ikke nok lærere, og det kan resultere i lange ventelister.

- En kontorchef i det newzealandske undervisningsministerium fortalte mig, at alt er så decentraliseret, at man hverken i ministeriet eller i de enkelte distrikter ved, hvad en skole bruger sine penge på. Derfor ved ingen, hvor mange elever der modtager Reading Recovery, siger Erik Håkonsson.

- Undervisningsministeriet er dog i færd med at udarbejde en registreringsmetode.

En læsekonsulent fortalte Erik Håkonsson, at en del af specialundervisningen foregår ved, at læsekonsulenterne udarbejder et program, og så ansætter man en 'lærer-hjælper', der ikke er uddannet til at udføre programmet med barnet. 'Lærer-hjælperen' kan ansættes til en billig timeløn.

- For mig ser det ud som om, at de elever, der har det vanskeligst, får den dårligste hjælp, siger Erik Håkonsson.

- Med hensyn til specialundervisning er der få lande, der kommer op på højde med, hvad vi kan tilbyde i Danmark.

hela