Løbende kvalitetsmåling

Man skal ikke lægge noget særligt i ordet måling, siger undervisningsministeren

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er en sætning i det nye regeringsgrundlag, der får redaktionen til at spærre øjnene op: 'Den løbende kvalitetsmåling skal bidrage til at videreudvikle folkeskolen.'

Vi ringer lettere forundrede til undervisningsminister Margrethe Vestager og spørger: Måling? Hvad for en kvalitetsmåling?

Hun henviser til de evalueringsredskaber, der er undervejs fra PLS Consult (se side 28, Redaktionen), og som klasserne, skolerne, kommunerne og staten skal bruge til at 'se sig selv i kortene' med.

- Andre kan så også se i kortene, tilføjer ministeren.

Margrethe Vestager peger på det såkaldte fire-by-projekt, hvor skoler i Herning, København, Skive og Vejle selv udvikler evalueringsredskaber på baggrund af egne erfaringer (omtalt i Folkeskolen nummer 6).

Endelig henviser hun til samarbejdet mellem Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening, der går under betegnelsen 'Folkeskolen år 2000', i daglig tale 'F-2000'.

- Vi er enige om, at man bliver nødt til at have nogle værktøjer og nogle metoder, så lærerne kan forklare, hvad det er, de arbejder med, og hvad resultaterne er, siger undervisningsminister Margrethe Vestager.

- Det er det overordnede, at det er vigtigt, at folkeskolen både viser åbenhed og gør sig synlig i forhold til, hvad det er, der foregår. Og dér tror jeg, at sådanne redskaber er meget nyttige.

Forskrækkede lærere

- Her i ministeriet vil vi gøre vores til, at de initiativer, der er i gang, bliver til gavn for arbejdet i skolen. Og sådan som jeg opfatter 'Folkeskolen år 2000', så er det også et tilsagn om at gøre en fælles indsats, sammenfatter Margrethe Vestager.

- De lærere, som måtte være lidt forskrækkede i forhold til kvalitet og kvalitetsmåling, synes jeg, skal se på de værktøjer, der kommer, og på de intentioner, der ligger i 'Folkeskolen år 2000'. Jeg tror, at de fleste vil blive glade for det i deres arbejde.

- Det, vi stejler over, er ordet måling. Vi troede, det ord var ude af debatten for længst. I den internationale kvalitetsdebat siger man nu: Ikke alt kan måles, men alt kan evalueres?

- Jeg synes, at formuleringen om evaluering er god. Jeg mener heller ikke, at man kan måle alt. Men man kan forholde sig til det meste og vurdere, om det er i orden, eller om det ikke er i orden.

- Kan vi afdramatisere begrebet måling? Er det en embedsmand, der har lavet en lapsus?

- Man skal ikke lægge noget særligt i ordet måling. Regeringen vil fortsætte det arbejde, der allerede er sat i gang, altså de intentioner, som ligger i 'Folkeskolen år 2000', og i de værktøjer, der er under udvikling. På den måde er der ikke noget nybrud. Men regeringen ønsker naturligvis at pointere, at vi står ved det arbejde, og vi synes, at det er afgørende for folkeskolen, at det fortsættes og rent faktisk sker.

Konkurrenceevnen

Også en anden sætning i regeringsgrundlaget fik redaktionen til at kikke en ekstra gang: 'Det er afgørende for danske virksomheders udviklingsmuligheder og evne til at konkurrere på de internationale markeder, at de har adgang til godt uddannet og velkvalificeret arbejdskraft.'

- Er konkurrenceevnen det overordnede mål for det danske uddannelsessystem?

- Jeg mener, det giver sig selv, at det ikke er tilfældet. I sætningen ligger der en væsentlig konstatering og et signal til erhvervslivet om, at regeringen er fuldstændig klar over, at høj kvalitet i uddannelserne er vigtigt for, at virksomhederne kan trække på medarbejdere, som har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer.

- Men uddannelse er meget, meget mere end det - uddannelse er også en ballast og en inspiration i det enkelte menneskes liv, lige så vel som det giver evnen og viljen til at begå sig i et demokratisk samfund. Det er både min og regeringens holdning. Man skal huske, at det ikke kun er det, det går ud på. Uddannelse har mange sider, og de er både 'bløde' og 'hårde'.

- Nu får vi igen en tid med mindre årgange, og så skal virksomhederne være opmærksomme på, at de har et medansvar for, at medarbejderne uddannes både til at supplere de færdigheder, som de har i forvejen, og til at tilegne sig ny viden.

Siger Margrethe Vestager, som - ud over at være kirke- og undervisningsminister - også sidder i regeringens økonomiudvalg, som desuden består af skatte-, finans-, økonomi- og erhvervsministeren. I den sidste regeringsperiode bestod udvalget blot af de tre sidstnævnte ministre.

Finansministeren sidder ved bordenden i økonomiudvalget, som er det andettungeste regeringsudvalg efter koordinationsudvalget, hvor stats-, finans-, miljø-, økonomi- og udenrigsministeren sidder.jvo