Imandags blev den nybagte undervisningsminister Margrethe Vestager på Hotel Ebeltoft Strand præsenteret for de beskrivelsesværktøjer og evalueringsredskaber, som Undervisningsministeriet bestilte for et par år siden, og som nu er løbet op i et samlet beløb på 4,5 millioner kroner.

Redskaberne er et edb-system, der - med direktør for Folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet Ivan Sørensens ord - er tænkt som et 'forslag til en arbejdsmåde, der kan hjælpe lærerne og skolerne med at opfylde folkeskolelovens krav og mål'.

Men først skal ministeriets folk i de kommende måneder kikke systemet igennem og tage stilling til, om det kan bruges, som det er, eller om det skal justeres eller skrottes.

I bedste fald ligger systemet ude på Undervisningsministeriets Sektornet efter sommmerferien.

I dag er kun en tredjedel af landets 1.700 folkeskoler koblet på Sektornettet med netforbindelse, det vil sige, at alle skolens maskiner er koblet op; ikke kun en enkelt. Men i Undervisningsministeriets undervisningsmiddelkontor forventer man optimistisk, at 'så godt som alle skoler vil være på nettet i løbet af 1999'.

Men - selv kommet så vidt - vil der så være maskiner nok på de enkelte skoler til, at lærerne overhovedet kan komme til tasterne?

- Vi vil kræve af skolerne, at de stiller maskiner til rådighed til lærerne efter skoletid, lyder det resolut fra undervisningsmiddelkontoret.

Systemet vil være tungt at bruge i en papirudgave, påpeger kontorchef i Folkeskoleafdelingen, Jørn Skovsgaard. Dokumenterne (eller i bog-sprog: kapitlerne) henviser nemlig hierarkisk til hinanden.

- Det er klart, at de skoler, der er dårligt kørende med informationsteknologi, de bliver også dårligt kørende med det her system, fastslår Jørn Skovsgaard.

Klik Klik Klik

Lige meget hvad, så bliver den meget luftige og abstrakte snak, der har stået på så længe, senest under valgkampen, om kvalitetsudvikling i folkeskolen nu endelig konkret.

Lad os prøve at klikke os igennem systemet. Vi skal først vælge mellem nogle temaer: Fag og undervisning (samtlige fag), Elevernes udvikling, trivsel og medbestemmelse, Skoleledelse og medarbejderudvikling og Skole-hjemsamarbejde.

Vi prøver at klikke påFagogundervisning. Så kommer fagene frem. Så klikker vi påDansk. Nu skal vi vælge mellem fokuspunkterne Undervisningsmaterialer, Undervisningsmetoder/aktiviteter, Emner/problemstillinger, Undervisningens opfyldelse af CKF (centrale kundskaber og færdigheder), Elevernes faglige niveau og færdigheder, Undervisningens relationer til andre fag, Lærerens kvalifikationer og Undervisningens brug af edb.

Vi prøver Undervisningsmaterialer. Så kommer stjernen frem. (Også af og til kaldet cirklen, omtalt i Folkeskolen nummer 13, 1998, og nummer 38, 1997). Det er 'stjernen', der overordnet styrer kvalitetsudviklingsprocessen. Vi leger, vi vil kikke et læsebogssystem i 5. klasse efter i sømmene.

Vi klikker påStatus i stjernen. Så kommer der et skrivefelt frem. Der skal vi gøre status over, hvilke undervisningsmaterialer vi har anvendt hidtil samt til hvad og hvorfor.

Vi vælger Kvalitetskriterier. Nu skal vi formulere, hvad undervisningsmaterialet skal tilgodese, og hvad vi karakteriserer som velegnede materialer i forhold til faget.

Så klikker vi påMål og noterer i skrivefeltet, hvad vi vil opnå med materialet.

Derefter klikker vi påHandlingsplan og skriver, hvordan vi vil nå frem til det mål.

Og endelig, til sidst, klikker vi påEvalueringsplan for lige at skrive, hvornår vi vil evaluere (altså, ifølge ordbogen, vurdere), om materialet - og anvendelsen af det - har opfyldt målene, hvordan vi vil evaluere og sammen med hvem.

På vejen igennem disse faser bliver vi hele tiden hjulpet af vejledninger, støttespørgsmål og konkrete eksempler.

Og klik

Men hov, hvordan evaluerer man egentlig? Vi må hellere lige klikke påEvaluering for at få nogle værktøjer frem. Men -øv! snyd! - der er ingen evalueringsredskaber, der kan bruges specifikt på undervisningsmaterialer. Der kommer kun værktøj frem, der kan bruges generelt inden for faget dansk, nemlig fokusgruppemøde, kvalitetstrappe, cirkelsamtale og elevens vurderingsskema.

Vi vælger fokusgruppemødet, som chefkonsulent i PLS Consult, Martin Eggert Hansen, kalder en 'blød metode', der kan bruges til næsten alt. Frem toner en vejledning i, hvordan vi skal gribe gruppearbejdet an - vi skal for eksempel sammenholde målene og kriterierne, står der.

Så klikker vi tilbage til Evalueringsplan og skriver ind, hvordan vi vil evaluere (altså: fokusgruppemøde), sammen med hvem (kolleger? forældre? konsulent?) og hvornår.

Så enkelt skulle det være. Om det så kan bruges til noget, det vil Undervisningsministeriet vurdere i løbet af de næste måneder. Den benhårde praksis ude i skolerne vil vise det.

Vi vil kræve af skolerne, at de stiller maskiner til rådighed til lærerne efter skoletid