Debat
Generalforsamling i kredsregi
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg har just været til generalforsamling i min kreds, hvilket der ikke er noget odiøst i, måske bortset fra at jeg er overenskomstansat lærer. Formen, hvorpå generalforsamlingen blev afholdt, var formelt set lige efter bogen, og det foregik på en konstruktiv måde. Dagsordenen var ikke uventet et miks af beretninger, kommentarer, budget, forslag samt valg. I beretningen blev blandt andet nævnt forholdene 'at der er ledere, tjenestemænd og overenskomstansatte i DLF' og 'de nye lønformer'. Disse to forhold blev kommenteret med tjenestemandsbriller af både formand og forskellige fremmødte medlemmer - vistnok tillidsmænd. Dog blev der fremsat et visionært forslag af en tillidsmand om at fremme forståelsen for 'de nye lønformer' og således tage de overenskomstansatte lærere seriøst, men det blev stemt ned, så afgjort!
Som overenskomstansat lærer respekterer jeg alle mine kolleger, men det er naturligvis klart, at mit jobforhold er dybt anderledes end tjenestemænds. Min løn følger samme mønster som tjenestemændenes, men jeg får en meget ringe pension. Jeg betaler samme kontingent, men har tre måneders opsigelsesvarsel. Jeg er nu af den opfattelse, at det er absolut nødvendigt med en afdeling i DLF bestående af overenskomstansatte, så denne stigende gruppes interesser varetages værdigt. Hvis ikke det kan lade sige gøre, må den overenskomstansatte lærer overveje, om den ydelse, i relation til kontingentet, der bliver givet, er i ens eget favør. Udmeldelser af DLF vil i dette kølvand ikke være utænkeligt fra overenskomstansatte læreres side, hvis der ikke tages seriøse, synlige skridt i retning af en fraktion, med en overenskomstansat i spidsen, netop for at varetage deres specifikke interesser. Forestiller man sig kontingentet opsparet frivilligt på en privat pensionsopsparing, har man måske fået mere for sine penge, og det er da værd at overveje som en slags tillægspension. Også set i lyset af, at kontingentet kan vokse til ca. 770.000 kroner på en pensionsopsparing. Efter skat får man ca. 340.000 kroner udbetalt som engangsbeløb. Endelig er der fuld fradragsret for indbetalinger til en pensionsopsparing af den størrelse. Check selv et pensionsselskab . . .
'De nye lønformer' er interessante. Jeg synes, de skal indføres, for det medfører umiddelbart et lønløft på 1.600-1.800 kroner/måned for en overenskomstansat lærer, og som bekendt består de af en grundløn, en kvalifikationsløn, måske en funktionsløn og måske en resultatløn (fedterøvstillægget). Det er en måde, hvorpå de overenskomstansatte kan supplere deres pensionsefterslæb, da 12 procent automatisk opspares af bruttolønnen. Argumentet imod resultatlønnen er de 'objektive kriterier', og det er disse, der skal diskuteres efter indførelsen af 'de nye lønformer'. Hvis rækkefølgen er omvendt - altså først diskussion, siden indførelse - medfører det bare en ideologisk, men ulønsom diskussion på tjenestemændenes præmisser.
Hele problematikken hænger sammen med, at ingen overenskomstansatte er på betydeligt niveau i DLF til at kunne handle - det lader ikke til det i hvert fald. I yderste konsekvens vil foreningen, efterhånden som tjenestemændene ebber ud, nå sit endeligt, hvis man skal sætte sagen på spidsen.
Claus Bjarke Hansen
Præstø