Hvis de politiske vinde bliver ved med at blæse i samme retning, og hvis de følges op af økonomiske realiteter, er det måske ikke så ringe endda, at Danmarks Lærerhøjskole som den eneste af landets 12 institutioner under universitetsloven bliver hos Undervisningsministeriet, mens resten flytter til Forskningsministeriet.

Det er i alt fald sådan, rektor for Danmarks Lærerhøjskole, Tom Ploug Olsen, ser på det.

- Lærerhøjskolen vil fortsat være en institution med forskningsret og med pligt til at uddanne og efteruddanne. Det er der ikke ændret ved, selvom der er truffet en politisk beslutning, der flytter de andre universitetsinstitutioner til et andet ministerium. Jeg tager det som et udtryk for, at politikerne ønsker at placere Lærerhøjskolen centralt i forhold til andre områder, der beskæftiger sig med uddannelse, siger han.

Lærerhøjskolens rektor havde helst set et samlet ministerium, der tog sig af hele undervisningsområdet fra barnets tidlige år til de færdige kandidater, selvom han mener, at den nye konstruktion giver mulighed for at skabe helhed inden for undervisning af børn og unge.

Kvalitetsløft

Geografisk er der ikke langt mellem de to ministerier, der ligger henholdsvis ved Frederiksholms Kanal og i Bredgade, men alligevel kunne man godt forestille sig nogle skræmmende afstande som følge af den nye opdeling mellem de to ministerier.

Det styrkede Forskningsministerium kunne lægge beslag på samtlige forskningsbevillinger, så institutionerne under Undervisningsministeriet blev udsultet.

- Det kunne se ud, som om man flytter forskningen over i Forskningsministeriet, siger Tom Ploug Olsen.

Der er imidlertid ikke noget i de politiske udmeldinger, der tyder i den retning. Hvis der i forbindelse med finansloven for 1999 ikke placeres forskningsmidler på Undervisningsministeriets område, giver det ikke nogen mening at tale om et kvalitetsløft inden for uddannelserne, sådan som regeringen gør.

I regeringsgrundlaget 'Godt på vej - Danmark i det 21. Århundrede' står der, at der skal skabes gode forskningsmiljøer, og at kvaliteten skal styrkes. Øget kvalitet i uddannelserne, står der videre, har også høj prioritet. Kvalitet i uddannelserne er af stor betydning for den fremtidige udvikling i velstand og velfærd.

- Det får mig til at tro, at politikerne er klar over, at Danmarks Lærerhøjskole skal spille en aktiv rolle inden for hele uddannelsesområdet. Vi er den eneste institution, der har til opgave at forske i uddannelse, siger Tom Ploug Olsen.

- Dertil kommer, at vi vil være den eneste institution, der fortsætter den europæiske tradition, hvor uddannelse og forskning udgør en enhed, siger han.

Hård opgave

Deling af universitetsopgaver er det neutrale udtryk, som Undervisningsministeriet har valgt at bruge i forbindelse med de 11 institutioners flyttedag. Man kunne bruge ordet opsplitning i stedet. Det kan nemlig komme til at gå hårdt for sig, når man skal finde ud af, hvem der skal stå for hvad.

Undervisningsministeriet skal blandt andet tage sig af uddannelsespolitik og planlægning, godkendelse af nye uddannelser, evaluering og kvalitet i uddannelserne og adgangsbestemmelser. Forskningsministeriet skal tage sig af løn- og personalesager, fysisk planlægning, institutionsstruktur og internationalt universitetssamarbejde. Det ene ministerium skal formelt set købe undervisningen af det andet.

For at få delingen til at fungere har statsministeren nedsat et udvalg med sig selv i spidsen og et embedsmandsudvalg, der skal tage sig af alt det praktiske.

- Opdelingen sker efter en politisk beslutning. Ressortfordelingen betyder, at vi kommer til at skille os ud fra andre EU-lande. På den måde kan man tale om Danmark som et foregangsland, siger direktør i Undervisningsministeriets universitetsafdeling Torben Kornbech Rasmussen.

Ifølge ham bliver Danmarks Lærerhøjskole for fremtiden ministerielt placeret sammen med de videregående uddannelser, som der er 100 af. Det betyder dog ikke, at højskolen forsvinder ud af universitetsmiljøet.

- Tom Ploug Olsen vil fortsat være med i rektorkollegiet, og Lærerhøjskolen vil fortsat få forskningsbevillinger. I praksis tror jeg ikke, der vil være den store forskel. Forskning foregår ikke i et ministerium, og forskere tænker ikke på, hvor pengene kommer fra, siger Torben Kornbech Rasmussen.

Jan Kaare er freelancejournalist