Årets læseinitiativ 1998

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foreningen 'Årets læseinitiativ' - der ikke har råd til at annoncere flot om sin 'Læseinitiativpris' - uddelte sidste år en pris til Roskilde Børnebibliotek. Det blev omtalt i Folkeskolen.

Foreningen opfordrer nu alle til at indsende forslag om, hvem der skal have prisen i 1998. Blandt de indsendte forslag nomineres fem, og blandt dem findes prisvinderen, hvis læseinitiativ vil blive omtalt og offentliggjort i oktober.

Forslag skal indsendes inden 31. maj. Yderligere oplysninger om prisen kan fås hos Jørgen Chr. Nielsen, Pærevangen 22, 2765 Smørum.