Sektornettet er ministeriets flagskib på IT-området (informationsteknologi). Det er tænkt som de danske uddannelsesinstitutioners informationsteknologiske transportvej til både lokal og global kommunikation.

Tarm Skole i Egvad har netop tilsluttet sig Sektornettet som skole nummer 1.000. Af dem er 600-700 tilsluttet med netforbindelse, det vil sige, at alle skolens maskiner er tilsluttet. Og flere ventes at komme på næste år.

Planen er, at Sektornettet skal nå ud til alle uddannelsesinstitutioner inden år 2000. Det oplyser konsulent Allan Jensen fra Undervisningsministeriets Sektornetssekretariat.

Gennem ministeriets tilslutning kan skolerne koble sig på Internettet, som giver adgang til enorme mængder information fra Web-baser overalt i verden. Via nettet kan lærere og elever kommunikere i cyberspace med andre skoler i Danmark og i resten af verden.

Sektornettet kan også bruges til administration og til fjernundervisning af både lærere og elever, ligesom skolerne her kan hente ny software og undervisningsværktøjer.

Økonomisk gevinst

Undervisningsministeriet gennemførte i efteråret en række oplysningsmøder om Sektornettet for cirka 1.200 skoleledere rundt om i landet.

Gevinsten ved at vælge ministeriets løsning frem for en privat Internetudbyder er i første omgang økonomisk. Undervisningsministeriet betaler nemlig tilslutningen og driften.

Skolerne slipper i to år for at afsætte penge til Internetabonnementer og får også adgang til kraftige forbindelseslinier til blandt andet USA gennem det nordiske Internetsamarbejde, Nordunet.

Åbne linier

Skolerne kan koble sig på Sektornettet på tre måder. Enten gennem et fælles kommunalt netværk i deres hjemkommune eller gennem skolens egne ISDN/modemforbindelser eller endelig gennem det såkaldte Sektornet Lite, som sikrer en enkel og hurtig adgang til World Wide Web, et konferencesystem med e-postkasser og en række andre netservicer (læs mere på www.sektornet.dk/snet/ydelser/k11.html).

I kommunemodellen betaler Undervisningsministeriet for forbindelseslinierne fra det kommunale netværk til Sektornettet. Koblingen mellem kommune og skole er kommunens udgift.

I skolemodellen betaler ministeriet for forbindelseslinierne mellem skolen og Sektornettet, hvad enten kommunikationen foregår gennem ISDN (Integrated Services Digital Network) eller gennem det såkaldte Frame Relay.

Frame Relay er en dyr løsning, fordi den sørger for en åben linie til Internettet hele tiden. Man betaler en større afgift, men slipper til gengæld for at kalde op hver gang, man skal på World Wide Web.

Afhængig af forbrug og opkoblingssteder vil denne løsning kunne betale sig på en del skoler, mener Allan Jensen fra Undervisningsministeriet.

Ved ISDN afregnes der, ligesom i et privat hjem, efter forbrug af telefontid.

Sektornet Lite-løsningen henvender sig især til mindre institutioner, blandt andet på folkeoplysningsområdet, og sikrer, at brugerne kun kommer til at betale for telefontiden i forbindelse med opkoblingen på Internettet.

Hotline

Det kan være en lang og kompliceret proces at få koblet skolen på nettet. Derfor skal skolens ledelse forberede sig godt, er budskabet fra Undervisningsministeriet.

Skolen skal blandt andet skaffe en række præcise tekniske oplysninger, før den mødes med Undervisningsministeriets konsulenter.

Skolen eller kommunen skal desuden udpege en lokal Sektornetmedarbejder, som gennem et obligatorisk kursus får en basal viden om informationsteknologiske netværk.

- Med i Sektornetordningen er en hotline assistance til den lokale Sektornetmedarbejder. Men det er en hjælp, som handler om Sektornettet og ikke om problemer med skolens software og hardware i øvrigt, understreger Allan Jensen.

Endelig skal skolerne være opmærksomme på den økonomiske joker i spillet: Efter to år skal de selv betale både telefonomkostningerne og netudgifterne, det vil sige opkoblingen gennem Sektornettet.

Til den tid skal skolerne i gang med at undersøge de private Internetudbyderes vilkår for at sikre sig det bedste og billigste Internetabonnement. Og så er det ikke sikkert, at Undervisningsministeriets tilbud er det optimale længere.

Sektornettets hjemmeside:

http://www.sektornet.dk

Helle Baagø er freelancejournalist

Et verdensomspændende fiskegarn

Forestil dig et fiskegarn. Nogle steder har garnet store knuder, andre steder er det mindre forbindelseslinier, der knyttes sammen til et net.

Der er intet naturligt midtpunkt, ligesom ingen stumper garn i princippet er vigtigere end andre. De fungerer kun i en helhed. Men selvom der opstår et hul et sted i garnet, danner det stadig et net.

Nogenlunde sådan er det Internet, som Sektornettet giver adgang til. Det er en udløber af et system, som blev skabt af det amerikanske forsvar under den kolde krig.

USA's forsvarsmyndigheder samarbejdede med universiteter og organisationer, som havde deres egne netværk. Men de kunne ikke 'snakke sammen' og kunne derfor heller ikke bruges til udveksling af information.

Derfor opstod ideen om at skabe et fælles netværkssprog, en protokol. Denne fælles protokol er basis for Internettet. I starten byggede den på tekstbaserede programmer med indviklede koder. Det har dannet grobund for myten om, at Internettet er svært at arbejde med.

Men med de nye grafiske brugerflader i World Wide Web er nettet lige så nemt at håndtere som et hvilket som helst Windowsbaseret tekstbehandlingsprogram.

Den grafiske brugerflade har fået nettet til at udvikle sig med en hast, som selv IT-eksperter og Microsoft-lederen Bill Gates har haft svært ved at forudsige.

I 1990 var det kun kendt af forskere og akademikere. I starten af 1997 anslog man, at 57 millioner mennesker over hele verden brugte det.

Herhjemme har en fjerdedel af alle danskere været på Internettet i løbet af en tremånedersperiode. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Forskningsministeriet i efteråret 1997.

Den afslører samtidig, at to ud af tre børnefamilier har computer, og at 16 procent af dem har Internetadgang. Til sammenligning har 'kun' 40 procent af danske hjem en opvaskemaskine.