Bolden går rent i kurven. Swish, lyder det.

Den tilfredsstillelse har adskillige indskolingselever kunnet mærke på egen krop, når de har deltaget i et projekt, der kombinerer basketball med matematik.

»Jeg kan godt lide basket. Og jeg kan godt lide matematik«, siger eleven Augusta i en video om forløbet. »Det er bare en sjov måde at lære på«.

Basketmatematik er et seksugersforløb, som BørneBasketFonden i fællesskab med Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og Nordea-fonden de seneste tre år har tilbudt skoler - primært rettet mod indskolingen. Projektet er netop stoppet, men skoler kan fremover købe forløbet til undervisningen i matematik, i idræt eller som et forløb i den understøttende undervisning.

»Det overordnede formål med basketmatematik er at undersøge, om vi kan øge motivationen for matematik, når det kombineres med bevægelse - i dette tilfælde i form af basketball«, siger projektleder Jesper Hauge, der har været koblet til projektet gennem sin rolle som undervisningsassistent hos Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Motiverer elever til matematik

Oprindeligt var ambitionen, at eleverne skulle udvikle sig fagligt i matematik.

»Det viste sig, at det var ret vanskeligt«, forklarer Jesper Hauge, da det krævede en testform, der viste sig vanskelig at gennemføre i stor skala i forløbet. Derfor ændrede projektet fokus.

»I stedet fandt vi ud af at undersøge den indre motivation for matematikfaget. Igennem validerede spørgeskemaer har vi spurgt børnene om deres motivation for matematik. Vi har testet både inden og efter forløbet. Der ser det ud til, at deres motivation for faget er blevet større. Vi har dog ikke publiceret data endnu«.

Forløbene er blevet evalueret løbende, mens de endelige forskningsresultater fra Københavns Universitet ikke er helt klar endnu. Projektet sluttede i juni måned.

Lundehusskolen på Østerbro i København er en af de skoler, der har deltaget. Jesper Flodin, der til daglig underviser i idræt og matematik, har haft to klasser igennem forløbet.

Han bekræfter, at det har været svært at rykke eleverne fagligt i matematik, men fortæller, at aktørerne bag basketmatematik og lærerne i fællesskab justerede indholdet, så eleverne i stedet for at lære ny matematik fik trænet begreber og metoder, de tidligere havde lært.

»Vi kunne tidligt se, at det blev en udfordring at lave for komplekse matematiske øvelser kombineret med høj puls. Vi fandt i stedet ud af, at basketmatematik kan være med til at genopfriske kendt stof og basale regnefærdigheder i matematik«, forklarer Jesper Flodin.

»Der ligger et stort konkurrenceelement i forløbet, og det går nogle gange ud over både det tekniske element i spillet og matematikken. Nogle øvelser blev afviklet for hurtigt, fordi eleverne jo gerne ville vinde konkurrencen. Derfor fandt vi forskellige øvelser, der både kunne motivere gennem fordybelse og skabe en smule konkurrence«.

Børn, der shiner

Projektlederen og læreren fremhæver begge, at forløbet har forbedret samarbejdet blandt eleverne, der deltager i basketmatematik.

»Lærerne fortæller os, at børnene udviser en stor grad af samarbejde. Gennem observationer og feedback har vi kunnet se, at nogle gange var det sådan, at de, der havde kompetencer i matematik, ofte tog ansvar for at hjælpe dem med udfordringer. Og modsat var der elever, der var stærke i basketball, som så kunne hjælpe deres kammerater, der var knap så boldvante«, siger projektleder Jesper Hauge.

At kombinere to forskellige fagområder gør, at flere børn havde mulighed for at opleve succes gennem et godt samarbejde og deres egen personlige udvikling, fortæller lærer Jesper Flodin.

»Jeg så nogle børn, der shinede, selv om de nogle gange kan være meget forsigtige. Det er et læringsområde, hvor de kan lykkes med forskellige ting. Samtidig blev der skabt et overskud blandt de elever, der var gode til den konkrete udfordring, så de kunne løfte deres gruppe eller makkere på det punkt«.

»Jeg oplevede, at eleverne kunne indfri succeskriterierne på forskellige måder. Nogle havde eksempelvis en stor succes med matematikdelen, og så kunne man godt skyde ved siden af kurven i basket. Det var vigtigt, at der var flere steder, hvor de kunne opnå succes«, siger Jesper Flodin.

Aktiv læring er kommet for at blive

Basketmatematik er ikke det eneste projekt, der forbinder matematik med bevægelse. Før BørneBasketFonden med hjælp fra Københavns Universitet og Nordea-fonden søsatte dette forløb, var et andet dansk projekt med til at skabe evidens for, at indlæring og bevægelse er et godt miks.

»Det tidligere projekt Aktiv Matematik bekræftede, at indlæringsevnen bliver forøget ved aktivitet. Det er der ikke længere tvivl om. Men dengang var det blandt de første projekter, der viste det. Og med afsæt i reformen i 2014, der har krav om 45 minutters bevægelse i skoledagen, opstod der et behov for den slags initiativer«, siger Jesper Hauge.

Selv om projektet officielt sluttede før sommerferien, er det planen, at forløbene på seks uger skal fortsætte gennem BørneBasketFonden, så skoler her kan købe træningshæfter og udstyr og eventuelt få instruktører med ud.

Forventningsafstemning og mere end én lærer i timerne med basketmatematik har været afgørende for, at forløbet blev en succes på Lundehusskolen.

»Hvis andre skal igennem forløb med samme succes, kræver det, at man starter med en god afstemning, i forhold til hvad man forventer, at eleverne lærer af tekniske færdigheder, og hvad de lærer i matematik. Når vi fik skabt en klar forventning, og vi fik alle i gang med et klart mål, fungerede det rigtig godt«, fortæller Jesper Flodin.

»Og så er det vigtigt, at der er ordentlig bemanding. Det er bedst, at der er øjne på både matematikken og der, hvor boldene er i spil. På den måde får eleverne den bedst mulige feedback og læring«, siger han.

På Lundehusskolen bliver den understøttende undervisning brugt på forskellige linjer, som eleverne frit kan vælge. Ved indgangen til skoleåret 2019/20 blev det muligt at vælge basketball. Det valgte 270 ud af 450 elever.