Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi har mistet vores kære kollega, Michael Hadberg, Skærbæk Skole, vores dejlige medarbejder, børnenes gode lærer og vores alles ven alt for tidligt i en grim trafikulykke mellem Aabenraa og Sønderborg.
Michael var den gode kollega, som altid hjalp os alle sammen. Han var den, som løste vores it-problemer. Tog sig af sikkerhedsproblemerne og var vores repræsentant i medarbejderudvalget. Michael kunne alle ting. Intet var for småt - emneuger, skemalægning, timeregnskab. Michael gjorde det bare.
Michael var altid i samme humør - glad, smilende og med en frisk og kvik returbemærkning.
Michael elskede sine skolebørn. Ønskede at give dem det maksimale udbytte af undervisningen. Det sidste bevis, Michael leverede, var en læseprøve for sin 3. klasse, som gjorde enhver Pisa-undersøgelse til skamme.
Alle vores tanker går derfor til Michaels familie. Især til Stine og hans tvillingedøtre Anne og Freya.
Vi har sammen mistet et fantastisk menneske.
Personalet på Skærbæk Skole