Birgit Jørgensen, Ane Sofie Hoff-Lund og Chris Bonde Andersen er enige om, at det farligste sted er krydset ned til hallen.

God reklame for Vejdirektoratet

Mørke-projektet er blevet så stor en succes, at Vejdirektoratet er klar til at gentage det andre steder i landet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vejingeniør Peter Lund Hansen fra Vejcenter Østjylland, der er den regionale indgang til Vejdirektoratet, ønsker at få en venskabsskole, der tager ud og gennemfører nye projekter med elever.

Er der nogen, der vil lege med?

»Vi vil gerne skabe mere åbenhed og interesse for Vejdirektoratet. Her har Mørke Skole været en god reklame. Eleverne er blevet klar over, hvad der skal til, før man begynder at grave vejen op. Det synliggør vores fag, og eleverne kan på sigt blive Vejdirektoratets allierede«, siger han.

Eleverne i Mørke har fået indflydelse på trafiksaneringen.

»De unge gav os nogle fif, som vi ellers ikke ville have fået. For eksempel fortalte de om biler, der kørte ud, hvor der var udkørsel forbudt, og de kom med nogle perspektiver og ønsker, som nok ikke var blevet prioriteret så højt, hvis vi bare havde siddet ved skrivebordet«, siger Peter Lund Hansen.

Et fælles ønske fra begge klasser var trafiksignaler.

»Det lytter vi til, og vi er ved at undersøge, om det er teknisk muligt inden for den økonomiske ramme«.

»Det var dejligt at arbejde sammen med eleverne på deres hjemmebane, for her tør de stille spørgsmål til det, vi siger. Når vi laver kampagner, er vi mere på vores egen hjemmebane«, tilføjer han.