»Lige nu kan vi ikke se nogen biler, og så er det bare hurtigt over«, Bilerne kommer i stor fart ind i byen, men man kan ikke se dem på grund af bakken lige før byen.

Elever planlægger trafik for millioner

Vejdirektoratet har bedt to 6.-klasser om hjælp, før de sanerer trafikken gennem en hastighedsplaget landsby.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hmm .«, tænkte Lene Vindelev, da skolelederen spurgte hende, om 6.-klasserne ville være med i et trafikprojekt sammen med Vejdirektoratet.

Hmm . Hun var betænkelig.

»Vi har før haft samarbejde med folk udefra. Det lyder godt, men pludselig står man med et Sisyfos-arbejde og tænker: Åh, hvorfor gik vi nogensinde ind på det her?« siger hun.

Men sådan blev det ikke med Vejdirektoratet og Mørke Skole.

Det var spændende, fordi det skulle omsættes til virkelig trafiksanering for 2,4 millioner kroner. Og det var let, fordi det var så velforberedt, at det ikke gav synderligt ekstraarbejde for Lene Vindelev og klasselæreren fra den anden 6. klasse.

»Vejdirektoratet havde det hele med, så lærerne har egentlig bare været konsulenter«, fortæller Lene Vindelev.

Det hele drejer sig om at gøre noget ved trafiksikkerheden i Mørke. Bilerne drøner gennem landsbyen, som om den ikke var der. Kun et pizzeria, en Spar-købmand og en jernbaneoverskæring påkalder sig opmærksomhed.

Hovedvejen fortsætter lige ud på den anden side af bebyggelsen, og der er ikke noget til at bremse trafikken.

Undtagen børnene, når de skal til og fra skole eller ned til hallen på den anden side af vejen.

Eleverne vokser med ansvaret

At trafiksikkerhed er et problem, kunne Vejdirektoratet selvfølgelig godt selv regne ud. Men hvad der ellers er af trafikproblemer i byen, og hvordan man løser dem, det spurgte de børnene fra 6.a og b om.

»Vi har jo mange projekter, der er efterligninger af virkeligheden, fordi eleverne skal lære, hvordan fagene kan bruges i virkeligheden. Men her er vi med i noget, der rent faktisk bliver til virkelighed. Når gravemaskinerne går i gang, så ved eleverne, at det har de været med til at bestemme«, siger Lene Vindelev.

Klasserne har været med i hele forløbet fra at indsamle data og foretage trafiktællinger til at formulere problemer og løsningsforslag, og ud fra elevernes konklusioner gennemfører Vejdirektoratet nu et skitseprojekt.

»Eleverne er blevet hørt, og det er de vokset ved. Mørke er bare en lille by, og pludselig kommer de helt fra Vejdirektoratet og viser interesse for vores sikkerhed«, siger Helle Raahauge, klasselærer for 6.a.

Lærer at planlægge politisk

Den største logistiske udfordring var trafiktællingen, som faktisk er en ret kompleks proces, selv når voksne skal sættes i gang: Hvor kommer bilerne fra? Hvor skal de hen - og hvornår? De to klasser blev delt op i grupper, der arbejdede meget struktureret fra forskellige gadehjørner.

Derefter fulgte idéfasen med elevernes løsningsforslag. Hver klasse opstillede en liste med ti forslag. Deres fantasi fejlede ikke noget, og de kom med både vilde og dyre forslag.

Prioriteringen af forslagene gav dem en forståelse af planlægning på et højere plan: Rundkørsler og gangtunneller er en vældig god idé, men de æder let alle de 2,4 millioner kroner, som er til rådighed. Så det var måske bedre med flere indsatser?

Projektet lærte dem også at skelne mellem almenvellet og den enkeltes vel. Flere foreslog at lukke sidevejes udkørsler til hovedvejen - hvilket hurtigt blev konkret for de børn, der bor på vejen og nu kunne se, at det var deres forældre, der skulle til at køre hele vejen udenom for at hente en pizza henne på Milano-hjørnet.

Eleverne styrer

De fleste timer er taget fra natur/teknik, der i 6. klasse blandt andet fokuserer på lokalområdet, foruden lidt dansk, matematik og orienteringsfag.

»Vi underviser begge to i natur/teknik og matematik, så resten af året bruger vi mere tid på matematik«, siger Helle Raahauge.

Det var ikke altid, Vejdirektoratets kalender passede med klasselærernes timer, men så tog andre lærere over. Alle var positive.

»Det betød, at vi ikke havde styringen af projektet. Den lå i Vejdirektoratet - og hos eleverne. Selvom vi ikke var med, skete der alligevel en hel masse, og det måtte vi så spørge eleverne om«, siger Helle Raahauge.

Selv lægger eleverne kritisk ud, når de fortæller:

»Sommetider var det kedeligt og lidt langtrukkent, når vi sad hele dagen med trafik«, siger én, og de andre nikker.

»Det var træls, da vi skulle møde klokken syv om morgenen for at tælle trafik«, fortsætte Birgit Jørgensen til de andres bifald.

Men begejstringen tager over, når de præsenterer deres forskellige forslag:

- Lyskryds

- Heller

- Bump

- Skildpadder

- Fartfælder

- Spærring af sidevej

- Byport med fartreduktion

- Gennemkørsel forbudt

Nogle af forslagene er de to klasser uenige om, og det afføder straks diskussion, men det meste er de enige om:

»Det var sjovt selv at være med til at tælle trafikken«, siger Chris Bonde Andersen fra b-klassen.

»Det plejer at være de voksne, der tager stilling til det hele. Her er det os selv«, tilføjer Ane Sofie Hoff-Lund fra 6.b.