Øjnene er rettet mod computerskærmen, og hænderne bevæger sig hurtigt fra tastaturet til musen og tilbage igen. De to piger har tydeligvis prøvet at redigere digitale lydoptagelser før. De arbejder godt sammen, og når den ene styrer musen, taster den anden. »Der skal klippes dér«, siger de i kor, mens de peger på det samme punkt på den hakkede kurve, som viser lydoptagelsens svingninger.

Emma Fedder Schlägelberger og Trine Bak Jonassen går i hver deres 5. klasse på Skovvangskolen i Glostrup, hvor arbejdet med digitale lyd- og billedoptagelser lægges ind, når lærerne udarbejder årets undervisningsplaner. I 4. klasse producerer de hørespil og i 5. klasse kortfilm.

»Det økonomiske er ikke noget problem, hvis skoler ønsker at bruge it og medier mere i undervisningen. Det handler om at opbygge en logistik og sætte tingene i system«, siger skolens medievejleder, Morten Ulstrup.

Emma Schlägelberger og Trine Bak Jonassen vil nu demonstrere, hvordan de producerer hørespil.

De er velforberedte på Folkeskolens besøg og har på forhånd skrevet manuskriptet til et hørespil, som de er klar til at indspille og redigere. Det handler om en pige, som starter i en specialklasse, hvor én af hendes nye klassekammerater giver hende en ubehagelig velkomst. Emma Schlägelberger og Trine Jonassen spiller selv den nye pige og mobberen, mens rollen som lærer er overladt til Folkeskolens journalist.

Lyde optages og udvælges

Først skal hørespillets replikker indspilles. Der må ikke være baggrundsstøj under optagelserne, instruerer pigerne. Når der for eksempel bladres i manuskriptets sider, må skuespillerne først fortsætte deres replikker, når der er helt stille. Så kan bladrelyden bagefter klippes ud af den digitale optagelse.

Efter to forsøg er replikkerne indspillet, og pigerne lægger lydoptagelsen ind på computeren. På skolens server finder de nogle lyde, som de skal bruge i hørespillet. Skolens it- og medievejleder, Morten Ulstrup, har lagt en masse lydfiler ind på serveren, som eleverne kan bruge, når de producerer hørespil og film. Pigerne lytter til de forskellige banke- og knirkelyde og udvælger dem, der passer bedst som lyd til, at den nye pige banker på og åbner døren ind til den nye klasse.

Til sidst lægger pigerne baggrundsmusik på, for Morten Ulstrup har lært dem, at der altid skal være lyd på et hørespil. Der må aldrig være helt stille.

Mediet er et redskab, ikke et mål

Morten Ulstrup er musiklærer på Skovvangskolen og har i flere år arbejdet med at bruge computer i musikundervisningen. Personligt interesserer han sig for it og medier, og i skolens lydstudie indspiller han desuden cd'er, hvor skolens elever synger og spiller musik. Ud over at undervise har han også fået ti timer til opgaven som it- og medievejleder. Nogle af timerne bruger han til i samarbejde med sine kolleger at planlægge og gennemføre projekter, hvor skolens elever producerer hørespil og film.

Han mener, it og medier bør bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, men kendskab til brugen af teknologi må ikke være et mål i sig selv. »Drop medier for mediets skyld«, siger han.

Det samme mener to af de lærere, som har samarbejdet med Morten Ulstrup om medieprojekter med hver deres 5. klasse.

Dansk- og klasselærer i 5.a, Tine Jensen, mener ikke, målet bør være, at eleverne lærer de tekniske færdigheder som at klippe og lave lydoptagelser. Målet er, at de kan bruge teknikken til at lære noget danskfagligt.

»Men man kan sagtens lave video eller hørespil, uden at det går ud over det danskfaglige indhold. Det ene udelukker ikke det andet. Jo flere sanser eleverne bruger, jo mere danskfaglighed lærer de«, siger hun. Også Hanna Friis, som er dansk- og klasselærer for 5.b, mener, elevernes produktioner af hørespil og film harmonerer fint med danskfagets overordnede mål om at kunne formulere sig og anvende fortælleteknikker. Da de to lærere producerede film med deres 5.-klasser, passede produktionerne sammen med de temaer, som de underviste i på daværende tidspunkt. Hanna Friis' klasse skrev egne historier ud fra temaet »Gys og gru«, mens Tine Jensens klasse filmatiserede nogle af de handlingsdigte, som de havde arbejdet med.

Der er brug for medievejlederen

For de to lærere er det en tryghed, at de ved, at de altid kan få assistance fra Morten Ulstrup til det tekniske.

»Redningskransen er der hele tiden. Hvis ikke Morten var der på sidelinjen hele tiden, ville det være voldsomt at kaste sig ud i projekter med digitale medier og redigering på computer«, mener Hanna Friis.

Det er Tine Jensen enig i. Hun påpeger, at faglæreren i et sådant projekt er meget afhængig af skolens medievejleder for ikke at risikere at stå i en situation, hvor teknikken driller, og de ikke aner, hvordan de skal komme videre.

»Der er mange tekniske ting, som vi ikke kan, og så mange timer har Morten jo heller ikke. Jeg er meget positiv over for lyd- og filmprojekterne, men lærerne kan ikke stå alene med det«, pointerer hun.

Et medieprojekt på Skovvangskolen forløber typisk sådan, at Morten Ulstrup starter med at undervise de pågældende faglærere i at håndtere mediet. Derefter designer de projektet i fællesskab ud fra lærerens ønsker.

»Jeg er bare den tekniske formidler«, siger Morten Ulstrup.

Efter planlægningen kommer et introforløb, hvor han og læreren underviser eleverne i blandt andet stemmeføring, artikulation og praktisk medieteknik.

I selve produktionsfasen arbejder eleverne i grupper om at udarbejde deres hørespil eller film. Her lader Morten Ulstrup elever og lærer arbejde på egen hånd, mens han holder sig på sidelinjen.

Til sidst skal projekterne evalueres. Elevernes produktioner lægges på skolens hjemmeside, hvor de selv kan vælge, om produktionen skal være frit tilgængelig, eller om den kun må ses af elever og lærere, som kan logge sig ind på skolens intranet. Her kan eleverne også stemme om, hvilken produktion der har den bedste lydkulisse, bedste skuespil og så videre.

»På den måde er de nødt til at se og lytte til de andres produkter og forholde sig til dem også«, siger Morten Ulstrup.

Hele projektforløbet styres via elektroniske logbøger på skolens intranet. Både medievejleder og lærer kan se i logbøgerne og stille spørgsmål, som eleverne skal evaluere deres projektarbejde ud fra. De elektroniske logbøger er et godt styringsredskab, mener både Morten Ulstrup og de to dansklærere.

Lærerrollen nedtones

Lige meget hvilket medie eleverne arbejder med, og hvor dygtige de er til det, er en vigtig pointe, at det skal ende ud i et færdigt produkt.

»At få projektet gjort færdigt er en kvalitet i sig selv, og det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at ikke alle grupper fungerer lige godt«, siger Morten Ulstrup.

I computerrummet har Emma Fedder Schlägelberger og Trine Bak Jonassen efter cirka en halv time redigeret hørespillet færdigt og vil nu demonstrere en finesse, som de har glædet sig meget til. De kan justere den enkelte skuespillers toneleje, og de forsøger sig først med at give lærerrollen musestemme.

»Vi kan også gøre dig til en mand«, foreslår Emma Folkeskolens kvindelige journalist. Fnisende sætter de to piger tonelejet ned på alle lærerens replikker.

Sådan. Et minut og 44 sekunders kvalitetslyd er produceret. Hørespillet er færdigt og kan lægges på både skolens og Uni-C's uni-server.

- På folkeskolen.dk under temaet »It og medier i undervisningen« er der link til hørespillet, som eleverne fra Skovvangskolen i Glostrup producerede, da Folkeskolen var på besøg. Der er også link til film og billedserier med lyd, som eleverne har fremstillet.

- Skovvangskolen bruger programmet Audacity, når eleverne redigerer lyd og hørespil, og programmet Photostory, når de laver billedserier. Der er link til begge programmer på folkeskolen.dk under temaet »It og medier i undervisningen«.