Undervisningsministeriet har fået et konsulentfirma og en professor til at skrive en rapport til OECD om, hvordan skoleledelse fungerer i Danmark. Det bekymrer ledelsesforsker Lejf Moos. For hverken firmaet eller professoren har beskæftiget sig med området før.

Hans bange anelser skyldes især, at professoren i forandringsledelse, Jan Molin fra Copenhagen Business School, i et videoklip på ministeriets hjemmeside siger, at skoleledelse stort set ikke er anderledes end andre former for ledelse.

»Jeg er træt af - over for sådan nogle amatører - at argumentere for, at skoler er noget andet end for eksempel produktionsvirksomheder, og at skoleledelse derfor også må være noget andet«, siger Lejf Moos, der forsker i skoleledelse på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Det er noget ganske særligt at stå i spidsen for en skole. Det er konklusionen af det fireårige forskningsprojekt om succesfuld skoleledelse, som Lejf Moos og to kolleger netop har afsluttet med en bog.

Amatører er et barskt udtryk, erkender han.

»Men hverken Jan Molin eller konsulentfirmaet har tidligere beskæftiget sig med folkeskolen. De har med andre ord bevæget sig ind på et felt, hvor de er amatører. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Jan Molin afviser, at der er noget specielt ved skoleledelse. Det kan man kun udtale, når man ser skolen på afstand«, siger Lejf Moos.

En skole er en dannelses- og uddannelsesvirksomhed og skal ledes i forhold til sin opgave, understreger han.

»En skole skal hverken give overskud eller yde service. Den skal danne børnene, og det kræver, at lederen sørger for sammenhæng mellem form og indhold. Lærerne kan ikke nøjes med at holde forelæsninger om, at eleverne skal opdrages til gode borgere i et demokratisk samfund. De skal leve op til det ved at lytte til eleverne, udvikle deres kritiske sans og få dem til at føle, at de hører med i et fællesskab. Lærerne skal opdrage børnene til livet«, siger Lejf Moos.

Det kræver særlige relationer mellem ledere, lærere og elever, tilføjer han:

»Skolelederne kan ikke frit vælge ledelsesstil, men må lede skolen, så den udvikler elevernes forståelse, selvstændighed, samarbejdsevne og handlekompetence. Den forståelse giver Jan Molin ikke udtryk for, og den kan heller ikke ses i rapporten«.

Alle brancher er specielle

Jan Molin har ikke forsket i skoleledelse. Men han understreger, at han kender til ledelse af mange typer uddannelsesinstitutioner og er med til at arrangere kurser for skoleledere. Derudover er han dekan og har været med i institutbestyrelsen i mange år.

»Folk med forstand på en bestemt branche har en fantastisk tendens til at argumentere for, at lige præcis dette område er helt specielt. Men der er langt flere ligheder omkring ledelse, end der er forskelle på tværs af sektorerne«, siger Jan Molin.

At han er ansat på en handelshøjskole, får mange til at tro, at han sammenligner offentlig ledelse med produktionsvirksomheder.

»Det er formentlig den grøft, Lejf Moos er faldet i. 20 procent af vores forskning handler om ledelse af virksomheder, hvor arbejdet skal organiseres, så medarbejderne producerer viden. Jeg er ikke uenig i, at skolen har en opgave med dannelse. Men derfor er der ikke grund til at tage patent på tankesættet bag den ledelsesform, der skal til i skolen«, siger Jan Molin.

Statsminister med politisk dagsorden

Skoleledere arbejder under de særlige betingelser, at der ikke har været tradition for at acceptere en egentlig ledelsesmæssig indsats i skolen, siger Jan Molin i videoklippet. Men det er et forældet synspunkt, replicerer Lejf Moos.

»Dér ser Jan Molin noget særligt ved skolen. Men han kører videre på myten om, at lærere er ledelsesresistente. For nylig sagde statsministeren, at skolelederne har deponeret retten til at lede hos fagforeningen. Der foregår rigtig nok hele tiden forhandlinger mellem fagforening og ledelse og mellem lærere og ledelse. Men det betyder ikke, at skolelederne har deponeret deres ledelsesret. De forhandler, og sådan skal det være i en demokratisk institution«, siger Lejf Moos.

Det store flertal af lærere vil gerne ledes, understreger han.

»Men de vil ikke have dårlige ledere, og det kan man ikke fortænke dem i. De vil have ledere, som forstår, at det kræver selvstændige lærere at drive skole. Men også at lærere har brug for sparring og modspil for at kunne udvikle sig«.

Når Anders Fogh Rasmussen alligevel kører videre på myten, må det skyldes, at han har en politisk dagsorden, vurderer Lejf Moos.

»Det skal en statsminister have. Måske synes han, at fagforeningen er for stærk, og forsøger derfor at tegne et billede af, at DLF vil skolen det ondt. Jeg kan ikke tro, Jan Molin har en lignende dagsorden«.

Jan Molin har noteret sig et generationsskifte blandt lærerne.

»Nye lærere efterspørger klar og tydelig ledelse, men ledere på skoler uden stor udskiftning har det svært. At skabe en ny kultur er som at vende en supertanker«.

Vigtigt at komme først

Selve rapporten er Lejf Moos fra DPU heller ikke voldsomt imponeret af.

»I første omgang blev jeg glad, da jeg så mig selv citeret på hver anden side, men de har ikke fået fat i hovedbudskabet. Rapporten er meget loyal over for de aktuelle politiske krav om national evaluering og styringskontrol og forsøger ikke at diskutere, om disse krav kan bidrage til en bedre skole, selv om der er en del referencer til min bog om dannelsen. For eksempel skrives Pisa - som kan kritiseres for et smalt læringsbegreb - sammen med drøftelser af, at skolen ikke er moden til en evalueringskultur. Rapporten diskuterer ikke, om der faktisk evalueres i skolen, og hvordan denne evaluering foregår«.

Igen afviser Jan Molin kritikken med, at Lejf Moos har misforstået baggrunden for rapporten.

»Rapporten giver sig ikke ud for at være videnskabelig. Den forsøger at få OECD til at forstå nogle af de træk, der kendetegner det danske skolesystem, ved at beskrive, hvad vi gør. Hvis det havde været en evaluering, skulle opgaven være grebet helt anderledes an«, siger Jan Molin.

Hans opgave har været at læse og kommentere rapporten, men det betyder ikke, at han er enig i alle dens konklusioner.

»Som bestiller bestemmer Undervisningsministeriet tonen i konklusionerne. Rapporten beskriver med andre ord, hvordan man ministerielt tænker skoleledelse. Den er et forsøg på at blive udvalgt til OECD's case-land«, siger Jan Molin.

Det var vigtigt for ministeriet, at Danmark skulle være det første land til at aflevere sin rapport.

»Når man kommer først, er man med til at sætte standarden. Det er en smart strategi, for hvis Danmark bliver valgt ud, får vi en fantastisk opbakning - og måske også penge - til at lave en egentlig evaluering med forslag til, hvordan vi udvikler skoleledelse. Uanset om Lejf Moos kan lide det eller ej, er skolen i ledelsesmæssigt underskud«, siger professoren.

Lærerne skal inddrages

Lejf Moos er enig i, at OECD-projektet er en god anledning til at diskutere skoleledelse. Men det skal ske på et kvalificeret grundlag.

»For at sætte skoleledelse ind i den rigtige kontekst er man nødt til at tage udgangspunkt i virkeligheden på skolerne. Ledelse er ikke kun noget, skolelederen står for. Det foregår på mange niveauer, både i ledelsesteamet, hos lærerne i klasseværelserne og blandt eleverne, som både ­skal lede sig selv og fungere som ledere blandt kammeraterne«, siger Lejf Moos.

Det er en vigtig pointe, at skoleledere sætter ledelsesprocesser i gang og sikrer, at lærerne går i samme retning som dem selv.

»Lederen skal udpege en ny retning. Men det kan være svært at få lærere til at ændre en praksis, de måske har haft i 10-20 år. Det bliver ikke lettere af, at mange lærere synes, det er svært at leve op til de mange nye krav til skolen. Stressede lærere er ikke parate til forandringer, de skal bare overleve. Men det er selvfølgelig nødvendigt at forsøge at leve op til kravene. Derfor er ledelse så vigtig«, siger Lejf Moos.

»Meninger i ledelse - succesfuld skoleledelse mellem visioner og selvledelse«, Lejf Moos, John Krejsler og Kasper Kofod, Dafolo, 298,- kroner.

»Ledelse er vigtig, fordi ledelse handler om at få andre mennesker til at gøre noget andet end det, de ville gøre ved egen drift. Så man kan sige, uanset hvilken sektor vi er i i samfundslivet, så er der brug for en ledelsesmæssig indsats.

Men det er jo ikke alle områder af samfundets institutioner, som har haft tradition for ledelse. Og det er heller ikke et spørgsmål om bare at tage en generel model og indføre alle steder. Men for mig at se er det en fuldkommen afgørende forudsætning for udvikling af institutionerne, at der er en hensigtsmæssig ledelsesmæssig indsats.

Hvis vi ser specifikt på skoleområdet, så kan man sige, at ledelsesopgaven der har nogle særlige forudsætninger. Jeg mener i og for sig ikke, at der er noget specielt, man kunne kalde skoleledelse som særligt fænomen. Men ledelsesopgaven på skoleområdet har de særlige betingelser, som udspringer af, at der ikke har været, kan man sige, en kultur eller en tradition for, at man tog ledelsesarbejdet alvorligt eller accepterede en egentlig ledelsesmæssig indsats.

Og det er selvfølgelig en udfordring for en moderne skoleleder, at en del, selvfølgelig ikke alle, men at en del af medarbejderne er vokset op gennem et uddannelsessystem og nogle ansættelsesmæssige erfaringer, hvor der ikke har været tradition for, at man gjorde andet end at lede sig selv. Min hovedkritik er, at selvledelse alt for ofte er ingen ledelse«, siger professor Jan Molin i et videoklip på www.uvm.dk

Danmark deltager i et stort OECD-projekt om forbedring af skoleledelse, Im­proving School Leader­ship. Det skal kortlægge, hvordan skoleledelse fungerer i 22 lande, og give forslag til forbedringer.

Hvert land har udarbejdet en baggrundsrapport om vilkår og rammer for skoleledelse ud fra tilgængeligt materiale og undersøgelser. Rapporterne danner grundlag for den rapport, OECD vil præsentere i starten af 2008.

Konsulentfirmaet Pluss Leader­ship har skrevet det danske bidrag med professor, cand.psych. og dr.merc. Jan Molin fra Copen­hagen Business School som faglig sparringspartner. Jan Molin har blandt andet forsket i kommunikationsprocesserne omkring forandringsledelse, virksomhedskultur og sociale relationer.

Læs baggrundsrapporten under skoleledelse på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. Se også kritikken af rapporten på folkeskolen.dk. Søg for eksempel på DLI.

Rapporten til studiet Improving School Leadership skal danne baggrund for en række anbefalinger, som OECD præsenterer om et lille års tid. Den var ikke i høring, inden den blev skibet af sted. Alligevel sendte Danske Lærerorganisationer International, DLI, en sønderlemmende kritik til Undervisningsministeriet, da man så det første udkast i november 2006.

Birgitte Birkvad, leder af DLI i Bruxelles, kritiserer konsulentfirmaet Pluss Leader­ship for - uden nogen form for dokumentation eller henvisning til kilder - at skrive, at manglende konkurrence fra privatskoler i visse dele af landet betyder ringere kvalitet i folkeskolens tilbud. Den formulering er nu pillet ud. Men rapporten anbefaler stadig, at der gøres op med lærernes »rigide og ufleksible aftaler og overenskomster«, så skolelederne kan få plads til at lede. OECD skal om bag i rapporten til DLI's »høringssvar«, der er hæftet ved som bilag, for at læse, at en revision af arbejdstidsaftalen kun er mulig gennem en aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.