Som en følge af regeringens skattestop svinger kommunerne nu sparekniven. Især folkeskoleområdet må holde for. Her og nu skal der skæres en halv milliard kroner i landets skolevæsener.

Kommunernes Landsforening (KL) anbefaler flere elever i klasserne, lukning af skoler, mindre specialundervisning, mere undervisning for de samme penge, nedskæring i andre aktiviteter som skole-hjem-samarbejde og opsigelse eller revurdering af indgåede arbejdstidsaftaler.

Folkeskolen er bekendt med, at otte skolevæsener på nuværende tidspunkt mærker sparekniven. Skolerne i Randers må således vinke farvel til næsten 1,7 millioner kroner. En ekstrabevilling til byens indskolingsforsøg, der blandt andet har givet eleverne en time mere om dagen, bliver sandsynligvis fjernet med et pennestrøg. Forsøget blev påbegyndt for et par år siden.

'Der er lagt op til, at indskolingsforsøget nu skal rummes inden for skolens budget, men det er urealistisk. Vi har i forvejen et billigt skolevæsen', siger kredsformand i Randers Lærerforening, Niels Jørgen Borgholm.

Hadsund skal spare 1,14 millioner, og forældrene har indkaldt til borgermøde. De frygter, at to af kommunens fem skoler bliver nedlagt. Skørping skal spare små to millioner, Hobro 300.000.

Sejlflod Kommune havde i 2002 budgetteret med lønforbedringer til en værdi af 300.000 kroner og 925.000 til vedligeholdelse af bygninger. Kommunalbestyrelsen vil nu formentlig sætte en streg over lønforbedringen, og der bliver kun 175.000 kroner til bygningerne.

Specialundervisningen spares væk

Desuden havde kommunen sat 192.000 kroner af til specialklasser, men de penge bliver nu efter alt at dømme i kommunekassen.

Skørping Kommune skal spare knap to millioner kroner, og skolevæsenet i Aalborg må vinke farvel til 8,5 millioner kroner.

Skolevæsenet i Børkop bliver snittet med 1,2 millioner. Det vil sandsynligvis føre til højere klassekvotienter og færre tolærerordninger, vurderer Djon Bak, formand for Vejle Lærerkreds.

I Esbjerg har de kommunale embedsmænd udarbejdet et forslag om en 'rationalisering på en procent', som netop nu diskuteres i partierne.

Disse otte kommuner er kun begyndelsen på en lavine. Når folkeskolen rammes så hårdt, skyldes det det stigende elevtal, der er 'den primære årsag til kommunernes budgetoverskridelser på serviceområderne i 2002', skriver KL i nyhedsbrevet 'BudgetNyt' nummer 1 - marts 2002.

'Der er derfor ingen tvivl om, at folkeskoleområdet må i fokus, hvis der skal udmøntes strammere vækstrammer på de kommunale serviceområder'.

Lokalpolitikerne var i gavehumør, da de lagde budget for 2002 lige før kommunevalget sidste år, og det er en af grundene til sparepanikken nu. Kommunerne har nemlig brudt aftalen med den tidligere regering om, at udgifterne kun måtte vokse med én procent i 2002.

Den budgetterede stigning er på to procent, og VK-regeringen (Venstre og De Konservative) reagerede prompte ved at skrive ind i finansloven, at 'udgiftsvæk-sten i kommunerne nu forventes at blive noget større end aftalt i juni 2001, men dog ikke svarende til de kommunale budgetter'.

Med andre ord: Regeringen kræver, at kommunerne skærer op mod én procent af 2002-budgettet.

Ellers går der ged i den i 2003, hvor de samlede offentlige udgifter efter regeringens plan ikke må stige med mere end 0,7 procent, der oven i købet 'skal prioriteres mellem stat, kommuner og amter i henhold til regeringens velfærdsmålsætninger'.

Bliver de 0,7 procent i 2003 ikke holdt, kan regeringen ikke holde sit løfte om skattestop.

Daværende KL-formand Anker Boye nægtede i første omgang at 'åbne' de kommunale budgetter for 2002, men efter et møde med regeringen i februar sendte han og finansminister Thor Pedersen et fælles brev 'Til samtlige kommunalbestyrelser', hvor budskabet er:

'Regeringen og KL vil på denne baggrund opfordre kommunerne til at gennemgå driftsbudgetterne for 2002 og tilrettelægge budgetstyringen med henblik på generelt at reducere eller udskyde aktiviteter fra 2002 til 2003, så de aftalte vækstmålsætninger for kommunerne under ét kan opfyldes'.

Det er den reduktion af 2002-budgettet, kommunerne nu er i gang med.

Der er lagt op til, at indskolingsforsøget nu skal rummes inden for skolens budget, men det er urealistisk