Iårevis har skoleledere efterlyst flere og bedre muligheder for at videreuddanne sig. Nu er de på vej. I løbet af det næste års tid får de tre nye tilbud at vælge imellem, og slagsmålet om, hvilken skolebænk skolelederne bør sætte sig på, er allerede begyndt. Det afgørende er, om den enkelte skoleleder vil uddanne sig til at lede specielt i folkeskolen, eller om han vil have et bredere perspektiv på ledelse.

Allerede til efteråret begynder det første hold på en ny diplomuddannelse på Syddansk Universitet i Odense, og Danmarks Lærerhøjskole (DLH) vil oprette en master i Skoleledelse, så snart Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, er en realitet. Også Den Kommunale Højskole i Grenaa er på vej med et nyt tilbud til ledere, der har stået i spidsen for en skole i 10-15 år.

Konkurrencen om at få skolelederne som studerende bliver hård, forudser professor Kurt Klaudi Klausen. Som leder af den nye diplomuddannelse i Odense har han allerede kørt skytset i stilling.

'Det er udmærket med konkurrence, men DLH bør holde sig fra at tilbyde en masteruddannelse. På det niveau skal ledere uddannes på handelshøjskoler og universiteter, hvor vi forsker i ledelse. Det har DLH ingen tradition for, så de ved ikke, hvad de taler om, når det angår ledelse', siger Kurt Klaudi Klausen og opfordrer Lærerhøjskolen til at koncentrere sig om det, den er god til, nemlig pædagogik.

'Kurt Klaudi Klausen ved åbenbart ikke alt. Vi har ganske vist ikke så massivt et forskningsmiljø i skoleledelse endnu, men papirerne om DPU lægger op til, at vi skal have det', lyder svaret fra forskningslektor Lejf Moos fra Forskningscenter for Skoleledelse og skoleevaluering, CLUE, på Danmarks Lærerhøjskole.

Lejf Moos er enig med sin kombattant om, at konkurrencen bliver intens.

'Slaget står mellem, om skoleledere skal uddannes som alle mulige andre offentlige ledere, eller om det vigtigste er, at de kan klare deres job. Selvfølgelig har skoleledere opgaver til fælles med andre ledere, men ledelse hander ikke kun om at lede. Det handler også om at lede noget, og dette noget skal man have en viden om', siger Lejf Moos. Han mener, at kernen i skolelederens arbejde er, at han kan indgå i pædagogiske og didaktiske diskussioner med lærerne.

'Det skal lederne oprustes til. Da de gik på seminariet, koncentrerede de sig om deres liniefag. Som skoleledere skal de kende til alle fag', siger Lejf Moos.

Tryg ved Lærerhøjskolen

Det synspunkt er konsulent Ole Harrit enig i. Han er netop i færd med at evaluere førlederuddannelsen 'Fra lærer til leder' for en række jyske og en enkelt fynsk kommune (omtalt i Folkeskolen nummer 46/1999). Under det fireårige forløb tager lærerne Lærerhøjskolens pædagogiske diplomuddannelse i skoleledelse.

'Skolelederne skal ikke kun lære at lede. De skal også have bragt deres pædagogiske og didaktiske kompetencer op på lederniveau. Hvis lærerne skal anerkende deres skoleleder, kræver det, at han går foran fagligt. Han skal fordre og udfordre lærerne ved at etablere læreprocesser omkring dem. Det er ikke det, han lærer på et universitet', siger Ole Harrit, der har en fortid som lektor på DLH.

'Lærerhøjskolen og Syddansk Universitet er stærke på hvert sit område, så i stedet for at bekrige hinanden bør de slå pjalterne sammen: Hvis ikke de selv kan finde ud af det, må de have hjælp fra Undervisningsministeriet', siger Ole Harrit.

Direktør Ole Albæk fra konsulentfirmaet Dafolo ser også gerne, at Undervisningsministeriet blander sig. Ministeriet skal stille krav til, hvad en efteruddannelse for skoleledere skal indeholde.

'Folkeskolen har sit eget lovgrundlag og kan ikke være interesseret i, at udbyderne strikker hver sin uddannelse sammen ud fra, hvad de har på hylderne. Uddannelserne skal svare til folkeskolens behov for udvikling. Hvis ministeriet ikke selv kan se det, må Danmarks Lærerforening fortælle dem det', siger Ole Albæk, der føler sig mest tryg ved, at uddannelsen ligger hos DLH.

'Der er ingen tvivl om, at Syddansk Universitet kender til ledelsesbegreber. Men det holder ikke, når Kurt Klaudi Klausen siger, at man skal forske for at have forstand på ledelse. Man kan godt formidle andres synspunkter uden selv at forske, og da skoleledere skal have en uddannelse, der tager udgangspunkt i det pædagogiske, står Lærerhøjskolen med det stærkeste kort', siger Ole Albæk og forudser et hårdt udskilningsløb mellem DLH og Syddansk Universitet, hvis ikke ministeriet griber ind.

En snæver masteruddannelse

Professor Kurt Klaudi Klausen understreger, at han gerne vil samarbejde med DPU - og dermed med den nuværende Lærerhøjskole - om dele af diplomstudiet i Odense. Men grænsen går ved masteruddannelsen.

'Hvis en skoleleder ønsker en master i ledelse, bør han tage vores Master of Public Management eller Master of Public Administration på Handelshøjskolen i København. Her møder skolelederne ledere fra andre offentlige sektorer, og det er helt afgørende. Man er nødt til at se på sig selv med andre øjne for at kunne træffe velafbalancerede beslutninger. Hvis de studerende er for ens, får de ikke stillet de spørgsmål, der gør dem klogere', siger Kurt Klaudi Klausen.

Rektor Laust Joen Jakobsen fra Blaagaard Statsseminarium er også bange for, at det bliver for snævert med en masteruddannelse kun for skoleledere.

'Det er spændende at arbejde med, hvordan man leder børns læreprocesser. Men når man tager en master, har man allerede en lang række problemstillinger inden for sit fag på plads, så man vil gerne have et bredere perspektiv på, hvad det vil sige at være leder. Derfor har vi ikke brug for en master til hver enkelt uddannelse, og det vil være at skyde langt over målet at forlange, at alle skoleledere skal læse master. Man skal være virkelig motiveret, hvis man skal bruge 20 timer om ugen i to år på at studere, samtidig med at man passer sit arbejde', siger Laust Joen Jakobsen, der selv har taget Master of Public Administration på Handelshøjskolen i København.

Derudover er han censor og vejleder på Forvaltningshøjskolens diplomstudium i offentlig ledelse, og han underviser på den pædagogiske diplomuddannelse i skoleledelse på DLH. Den synes han til gengæld ikke er for smal.

'Diplomuddannelsen på DLH er en god overbygning på læreruddannelsen, både for nuværende skoleledere og for lærere, der gerne vil være ledere, for her kan de mødes med kolleger for at diskutere ledelse i folkeskolen', siger Laust Joen Jakobsen, der mener, at den pædagogiske diplomuddannelse bør være et must for alle skoleledere.

Tilbud til erfarne ledere

Ikke alle skoleledere har mod på at læse på et koncentreret studium, samtidig med at de passer deres arbejde. Men derfor kan de godt føle behov for ny viden. Derfor har Den Kommunale Højskole et kursus på tegnebrættet for erfarne skoleledere.

'Vi holder det første møde i arbejdsgruppen i næste uge, og jeg regner med, at vi er klar med det første kursus til næste år', siger udviklingskonsulent Hans Jesper Højlund fra Den Kommunale Højskole. Han afviser, at han bliver en konkurrent til diplomuddannelserne på Lærerhøjskolen og Syddansk Universitet.

'Tværtimod får nogle af skolelederne måske lyst til at læse videre et af de to steder, når de først har været en tur omkring os. Det må så være op til den enkelte skoleleder at finde ud af, hvad han har brug for at vide mere om, inden han vælger, hvor han vil læse', siger Hans Jesper Højlund.-Henrik Stanek er freelancejournalist