Diplomuddannelser

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den pædagogiske diplomuddannelse i ledelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner

Udbyder: Danmarks Lærerhøjskole med hold i København, Vordingborg, Odense/Haderslev og Århus.

Forudsætninger: Uddannet lærer og relevant erhvervserfaring svarende til mindst to års arbejde på fuld tid.

Varighed: Fire moduler fordelt på to år på deltid. Et modul svarer til et kvart årsværk. Undervisning i to hele dage, derefter på eftermiddage.

Fag: Moduler om pædagogisk ledelse af uddannelsesinstitutioner, uddannelsesinstitutioners samspil med omgivelserne, personaleledelse i uddannelsesinstitutioner og administration og planlægning i uddannelsesinstitutioner.

Pris: 20.000 kroner.

Bemærkninger: Lærerhøjskolen udbyder også den pædagogiske diplomuddannelse i skoleudvikling, som skoleledere også kan have gavn af.

Diplomstudiet i offentlig ledelse

Udbyder: Danmarks Forvaltningshøjskole, København.

Forudsætninger: Uddannelsen henvender sig til specialistuddannede ledere og medarbejdere. Intet krav om ledererfaring.

Varighed: 2,5 år med en ugentlig undervisningdag i to år og en afsluttende hovedopgave på et halvt år.

Fag: Personligt lederskab, ressourcestyring, organisation og ledelse og forvaltningspolitik.

Pris: 39.000 kroner plus cirka 8.000 kroner til bøger.