Svend Kreiner burde have læst Rockwoll Fondens rapport om skilsmissebørn faglige udvikling grundigere, inden han skrev sit 27 sider lange kritiske notat, der blandt andet anfægter metoderne i fondens studie fra januar.

Det mener Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Havde Svend Kreiner gjort det, ville den anerkendte professor og ekspert i psykometri nemlig have opdaget, at alle de ting, som han beskylder forfatterne bag rapporten for ikke at tage højde for, faktisk er gennemtestet og medregnet i rapportens analyser.

“Svend Kreiner er meget dygtig og normalt meget grundig, så det undrer mig, at han ikke har sat sig ordentligt ind i det fra starten af”, siger Rasmus Landersø og tilføjer:

“Jeg ville ønske, at han lagde den samme grundighed i sin læsning af de studier, han kritiserer, som han forventer af andre forskere, når de benytter sig af data fra de nationale test”.

De to forskere mødtes tidligere på året hos Folkeskolen til en faglig diskussion om emnet, hvor de ikke blev enige. Og selv om Svend Kreiners kritik nu er udfoldet over 27 sider, ændrer det ikke ved Rasmus Landersøs syn på Rockwool Fondens brug af data fra nationale test.

“De ting, som Svend Kreiner påpeger i sit notat, er lige præcis de ting, som vi i Rockwool Fonden er meget opmærksomme på i vores arbejde med data. Ikke kun i forbindelse med data fra de nationale test, men helt generelt”, siger han.

Rockwool-forsker: Målefejl giver ikke problemer

Kan man stole på forskning, der bygger på nationale test?

Svend Kreiner kritiserer blandt andet Rockwool Fondens forskere for deres brug af testdata fra de nationale test i dansk læsning i perioden 2010-2014. Elevernes præstationer fra den periode er nemlig ifølge Svend Kreiner behæftet med alvorlige målefejl, der gør resultaterne særdeles usikre og usammenlignelige med data fra senere test.

Det springende punkt i Svend Kreiners kritik, vurderer Rasmus Landersø, er, hvorvidt de målefejl, der påviseligt er i data fra nationale test, har en betydning for det spørgsmål, som studiet forsøger at besvare.

“Der er intet, der indikerer, at det skulle være tilfældet. Hverken her eller i andre af vores analyser. Vi tjekker altid det her som det første, når vi gennemfører denne slags studier. Ikke kun når vi arbejder med data fra de nationale test”, siger han.

Svend Kreiner kritiserer også forskerne bag rapporten for ikke at kunne redegøre ordentligt for, hvor usikre deres resultater egentlig er. Det afviser Rasmus Landersø også.

“Den kritik, som Svend Kreiner fremfører omkring, hvordan usikkerhed bliver beregnet, tager det pågældende studie om skilsmisse bestemt højde for. Og det står også eksplicit i studiet for enhver at læse ved stort set samtlige tabeller og figurer”, siger han.

Sammen med kollegaerne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og andre forskere fra Aarhus Universitet og VIVE har han skrevet et svar til Svend Kreiners notat.

Ærgerlig over ”substansløs kritik”

Rockwool Fonden har de seneste ti år publiceret adskillige rapporter, der bygger på data fra folkeskolens nationale test, og derfor ærgrer det Rasmus Landersø, at kritikken dukker op igen og igen. Rasmus Landersø kan ikke forklare, hvorfor flere eksperter er enige i Svend Kreiners kritik, men at dømme ud fra Svend Kreiners notat vurderer han, at der må være tale om en misforståelse.

“Efter at have læst det, som Svend Kreiner har skrevet, kan jeg konstatere, at han overser, hvad der er problemet i forhold til anvendelse af testen til evaluering på skoler, og dét, der er udfordringer i forhold til at bruge det til analyse, som det er brugt her. Han blander tingene fuldstændig sammen”, siger Rasmus Landersø og tilføjer:

Forsker forsvarer brug af data med målefejl

“Det er ærgerligt, at forskning, som kan hjælpe skoleelever til at få en bedre hverdag og udvikle sig bedre i skolen, skal skydes ned af en kritik, som ikke har nogen substans”.

Med udgangspunkt i rapporten om skilsmissebørns faglige udvikling stiller han sig også kritisk over for Folkeskolen og andre mediers dækning af den faglige diskussion, som har stået på siden 2019.

“Kritikken fremføres i store overskrifter, selv om det står eksplicit i forskningsrapporterne, at der er taget hånd om de ting, som eksempelvis Svend Kreiner problematiserer”, siger han og efterlyser en mere saglig indstilling til kritikerne:

“Jeg oplever, at så længe man kritiserer de nationale test, står der en mikrofon klar, uagtet hvor begrundet kritikken er. Det er dér, hvor mange forskere, der arbejder med de nationale tests, begynder at ryste på hovedet”.