Folkeskolelovens paragraf 29a tillader muligheden for, at pædagoger kan have afgrænsede undervisningsopgaver i 1.-3. klasse, og at lærere også kan have tilsvarende begrænsede opgaver i 0. klasse. Den situation i indskolingen har blandt andet været med til at tale et samarbejde mellem lærere og pædagoger op, men spørgsmålet er, om pædagoger i folkeskolen kommer med kompetencer, som i forvejen ikke er der.

Lærerens professionelle identitet er rettet mod læring (didaktikken), mens pædagogen oftest beskrives som den relationskompetente og "trivselseksperten". I forbindelse med meritlæreruddannelsens pædagogiske projekt har vi interesseret os for dette samarbejde og de udfordringer, der knyttes til dette samarbejde. En af måderne at arbejde med inklusion på er med co-teaching (en tofagpersonersordning mellem lærer og pædagog).

I bogen "Co-teaching - samarbejde om læring" beskriver Andy Højholdt, hvordan man arbejder med co-teaching med seks "co-teachingtilgange". Der er ikke plads til her at komme ind på dem alle, men vi vil blot gøre opmærksom på, at den første af dem (én underviser, én assisterer) er det, man typisk ser i danske klasselokaler: Mens den ene underviser (typisk læreren), går den anden (typisk pædagogen) rundt og hjælper eleverne. Men skal der være tale om egentlig co-teaching, handler det om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning sammen.

For at få et øjebliksbillede af holdningen til co-teaching foretog vi en kort onlinespørgeskemaundersøgelse i en lukket Facebookgruppe for lærere og pædagoger i indskolingen. Vi spurgte om deres holdning til co-teaching og det ønskede samarbejde mellem lærere og pædagoger.

To ting i undersøgelsen overraskede os: For det første den, at en overvejende del (hele 57 procent) nok mener, at lærer og pædagog taler sammen, men det er læreren, der underviser (farvel til co-teaching!).

For det andet mente henved en tredjedel, at de stod ret alene i forhold til resurser: Støtten fra ledelsen var ideologisk, men ikke fulgt af håndgribelige resurser i form af ekstra arbejdstid til dette formål.

Sofie Sauzet har i bogen "Pædagogers faglighed i skolen" forsøgt at komme nærmere ind på de udfordringer, der karakteriserer lærerens og pædagogens samarbejde. Hun bruger begrebet "udspændthed", som er en position mellem to yderpunkter. Pædagogen er således spændt ud mellem rollen som trivselsekspert og læringsmotivator (han eller hun skal motivere elever til læring). Læreren er spændt ud mellem den traditionelle rolle som fagligt ansvarlig og så en ønsket åbenhed over for det faglige arbejde (villighed til at give afkald på den traditionelle læringsrolle og invitere pædagogen ind).

Sofie Sauzet har fat i noget her: Skal vi tro på, at co-teaching kan fungere mellem to forskellige fagpersoner, da er tiden kommet til at udvikle undervisning - sammen! - planlægning, gennemførelse og evaluering, for ellers er der ikke behov for pædagoger i folkeskolen.