Diskussionen om, hvorvidt den danske folkeskole er en brik i en omfattende europæisk spil om værdier og mål, bør én gang for alle lægges død.

Det mener Venstres EU-parlamentariker Anne E. Jensen:

»Det er noget utroligt vrøvl, at der foregår en kulturkamp om markedsgørelse på uddannelsesområdet. Nogle ser spøgelser uden grund. I stedet burde man se på, hvordan folkeskolen bedre kan bruge de muligheder, som EU giver«.

Ifølge den 58-årige parlamentariker er traktaten klar: EU skal ikke blande sig i uddannelsespolitik og gør det heller ikke:

»Det er suverænt medlemslandene, der beslutter uddannelsespolitikken. EU virker alene gennem uddannelsesprogrammer som Sokrates, Leonardo og Comenius og gennem samarbejder«.

Ved at tage på udvekslingsophold i andre lande og ved at samarbejde på tværs af grænser kommer fagligheden tydeligere frem. Det kan i høj grad gavne lærere og elever, mener hun.

Selvom EU officielt ikke blander sig i uddannelsespolitik, forhindrer det ikke EU-politikerne i at interessere sig for området. Parlamentet har for kort tid siden vedtaget en rapport om, hvordan grundskolen skal opbygges. Den læser Anne E. Jensen sådan her:

»Alle er enige om, at det vigtigste i et godt uddannelsessystem er den dygtige og den fagligt stolte lærer. Hvert land skal selv finde ud af at støtte lærerne bedst muligt, men man kan styrke den pædagogiske faglighed gennem udvekslinger, og ved at lærere og elever samarbejder mere internationalt og får mere indsigt i, hvordan man arbejder i andre lande«, siger hun.

Sætter hælene i

I modsætning til Anne E. Jensen mener medlem af Parlamentets udvalg for kultur og uddannelse, socialdemokraten Christel Schaldemose, at EU spiller en stor uddannelsespolitisk rolle, selvom det er begrænset, hvor stor den politiske opmærksomhed er.

»Forklaringen er måske, at Parlamentet ikke har nogen lovgivningsmæssige beføjelser. Men området er vigtigt, fordi vi påvirker uddannelsespolitikken på den lange bane. Et flertal i Kommissionen og Ministerrådet synes, at eliteuddannelse skal i front, at brugerbetaling ikke er noget problem, og at uddannelse er noget, der alene skal kvalificere til jobmarkedet. Derfor må Parlamentet sætter hælene i«.

Her har hun været med til at fastlægge principper om brugerbetaling og med til at stille krav til modersmålsundervisning.

»Jeg er ikke kommet igennem med så meget, som jeg gerne ville, fordi der er et borgerligt flertal, som vil noget andet, men jeg opfatter mig som folkeskolens tillidsmand i EU-systemet«.

Der foregår en kulturkamp

Birgitte Birkvad, der er leder af Danske Lærerorganisationer Internationals kontor i Bruxelles og lobbyist, følger med i EU-parlamentarikernes gøren og laden.

»Den fælles beslutningsprocedure betyder, at Ministerrådet og EU-Parlamentet i en række tilfælde skal være enige. Er de ikke det, bliver man sammen med Kommissionen nødt til at lede efter et forlig. Det giver Parlamentet stor indflydelse«, siger hun.

Hvis Birgitte Birkvad skal understrege, hvor vigtigt det er, at folk stemmer til valget til Europa-Parlamentet, nævner hun gerne to EU-initiativer, der har stor indflydelse på millioner af borgeres hverdag:

Servicedirektivet, der regulerer EU's indre marked for serviceydelser, og Arbejdstidsdirektivet, der, som navnet siger, indeholder regler for, hvor længe man skal arbejde.

»Parlamentet er i begge tilfælde gået ret op imod EU-Kommissionen og Ministerrådet og trækker i den rigtige retning«, siger hun. »Parlamentet sørgede for, at de allerværste torne blev klippet af Servicedirektivet, og lige nu har det fået stoppet, at forslaget til Arbejdstidsdirektivet åbner op for, at ansatte kan pålægges meget lange arbejdsdage og -uger«.

Alternativt flertal

Der er overvægt af konservative og liberale politikere i Europa-Parlamentet. Alligevel er det lykkedes i flere omgange at skabe et alternativt flertal, fordi en række socialliberale og kristendemokratiske medlemmer har valgt at gå imod deres grupper. Så det er store brydninger, der præger den politiske udvikling i Europa.

»Der foregår en regulær kulturkamp lige nu, og den handler ikke mindst om uddannelsesområdet«, siger Birgitte Birkvad. »I Sverige, England og en række andre lande forsøger man langsomt at liberalisere uddannelsessystemet, herunder grundskolen. Den udvikling kan EU ikke bestemme over, fordi uddannelsesområdet lovgivningsmæssigt er et nationalt anliggende, men landene påvirker hinanden. Derfor er det vigtigt, at den linje og de anbefalinger, som kommer fra EU, trækker i en anden retning«.

Et eksempel på, hvor Parlamentet gør det godt, er den rapport, som Anne E. Jensen tidligere har omtalt. Den ligger helt på linje med dansk skoletænkning.

»Grundholdningen er, at skolen skal skabe lighed i samfundet, sikre de svageste og sørge for, at alle får mulighed for at uddanne sig. At der så også står noget, der tager hensyn til særlige kristendemokratiske holdninger, kan vi leve med«, siger Birgitte Birkvad.

VALG TIL EU-PARLAMENTET

Søndag den 7. juni er der valg til Europa-Parlamentet i Danmark. I den anledning har Folkeskolen i nummer 11 og i dette nummer sat fokus på nogle af de EU-områder, som den danske skoleverden er i berøring med.

»I Sverige, England og en række andre lande forsøger man langsomt at liberalisere uddannelsessystemet, herunder grundskolen. Den udvikling kan EU ikke bestemme over, fordi uddannelsesområdet lovgivningsmæssigt er et nationalt anliggende, men landene påvirker hinanden«. Birgitte Birkvad