Hver tiende elev har det seneste halve år følt, at en lærer har mobbet dem. Disse elever er endda særligt udsatte, da det er de samme, som ofte også føler, at de bliver mobbet af klassekammeraterne.

Det viser en ny undersøgelse »Relationer mellem lærere og elever«, som Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) netop har offentliggjort. Det er Børnerådets panel af 7.-klasse-elever, der har svaret på et spørgeskema. Desuden er en lille gruppe på 12 elever blevet ekstra interviewet.

Eleverne fortæller, at nogle lærere håner og ydmyger dem og gør dem til syndebukke. Alligevel er de varsomme med at kalde det mobning, når det handler om lærerne. De taler i stedet om, at de ikke har lyst til at gå i skole, at de får det »dårligt indeni«, og at de føler sig mindre værd, når de oplever disse krænkelser.

Lærermobningen finder mest sted i klassen og i frikvarteret. Langt de fleste af eleverne fortæller, at det primært handler om én lærer, der mobber.

Ofte foregår lærernes mobning ved, at man griner med, når elever mobber hinanden. Læreren bliver altså med-mobber. Fire procent har oplevet, at en lærer har grinet med, når de blev mobbet af en anden elev, mens ti procent har oplevet denne adfærd gå ud over deres klassekammerater.

Eleverne fortæller også, at lærerne måske ikke er bevidste om, at deres adfærd virker krænkende. For eksempel synes lærere ofte, at de blot driller en elev godmodigt, men indimellem opfatter eleverne tonen som nedladende eller ydmygende og føler, at der bliver gjort grin med dem. Ironi og sarkasme fra lærerside kan især være et problem.

Elever, der opfatter sig selv som fagligt svage, oplever oftere at blive mødt af hånlige kommentarer fra deres lærere.

God relation er godt fagligt

Eleverne nævner tre nøgleord, der er vigtige for dem i relationen til deres lærere. Det er humor, faglig seriøsitet og interesse.

Tallene i undersøgelsen viser, at jo oftere eleverne har positive oplevelser med lærerne, jo mere positivt vurderer de deres muligheder for at blive fagligt dygtigere.

En gruppe elever oplever dog at blive overset og ignoreret. De kommer med eksempler på, at selv om en elev sidder i klassen og græder, så går læreren blot i gang med undervisningen uden at interessere sig for det. Eleverne nævner, at lærerne gerne aktivt må hjælpe dem med at løse deres interne konflikter og mobning, fordi de ikke selv er i stand til det. Endelig må lærerne gerne vise interesse for elevernes privatliv.

Syv procent af eleverne oplever jævnligt, at deres lærere fortæller dem, at de ikke duer til noget, og i alt har 19 procent oplevet det i løbet af 7. klasse.

Når eleverne skal fortælle om klassekammeraternes negative oplevelser, er der omkring en fjerdedel, der har oplevet lærere komme med ydmygende eller hånlige kommentarer til en klassekammerat, og tallet er større, når det handler om at gøre en elev til syndebuk.

Taler ikke om problemet

De fleste taler med forældre og venner, når de oplever dårlige relationer til lærerne. Eller de taler med søskende og måske en anden lærer eller skolelederen, men en tredjedel af eleverne taler ikke med nogen om deres negative oplevelser.

I undersøgelsen skriver DCUM og Børnerådet, hvor vigtigt det er at opleve respekt, forståelse og interesse, for at eleverne trives fagligt og socialt i skolen. De fremhæver, at læreren som autoritet i klasserummet giver mulighed for at definere rummet som præget af respekt og interesse frem for ydmygelser og hån.

»Jamen, jeg synes måske, det er lidt værre, hvis det er en lærer, der mobber, fordi han er jo uddannet til at være lærer«. Fra mobbe-undersøgelsen». hvis det var min kammerat, så ville jeg godt turde sige igen - altså ikke sådan mobbe dem, men sådan sige fra, ikke. Men det ville jeg ikke turde over for en lærer«. Fra mobbe-undersøgelsen