»Relationer mellem lærere og elever« hedder en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, som i denne uge ramte offentligheden. Der kan sættes spørgsmålstegn ved undersøgelsens design og kategorier, så rapportens procenttal med decimaler er ret tvivlsomme. Det er ærgerligt, for det, der sættes fokus på, er vigtigt. Men det vil være endnu mere ærgerligt, hvis det bliver størrelsen på de enkelte procenttal, der bliver diskuteret. For undersøgelsen sætter fingeren på nogle ømme punkter, som alle i og omkring skolen må forholde sig til.

Fra Pisa-undersøgelserne ved vi, at danske elever generelt er rigtig glade for at gå i skole. De er meget mere tilfredse end de finske elever, som ellers scorer højt i alt andet. Denne tilfredshed bekræftes af DCUM-undersøgelsen. Langt de fleste danske elever er glade for skolen og for forholdet til deres lærere. Undersøgelsen viser, at eleverne generelt føler sig rost, respekteret, støttet og motiveret af lærere, som viser dem tolerance, interesse og forståelse.

Desværre - men ikke spor overraskende - er der også mindretal, der oplever, at der er lærere, der er efter dem. Der er elever, der føler sig ydmyget, skældt ud eller gjort til syndebukke.

Selvfølgelig, kunne man også sige. Fordi det vedvarende samvær i skolen skaber masser af modsætninger og konfliktsituationer. Og fordi lærerne igen og igen og hele tiden skal handle - gøre noget. Og alle deres beslutninger, indgreb og sanktioner kan selvfølgelig ikke altid være de rigtige. Og kan ikke altid opleves som retfærdige. Uanset hvor godt det går det meste af tiden for de fleste, vil der altid opstå problemer, misforståelser og kortslutninger.

Undersøgelsen viser desværre også, at elever fortæller, at de inden for det sidste halve år har følt sig mobbet af en eller flere lærere. Svarkategorierne »hver dag«, »flere gange om ugen«, »flere gange om måneden«, »sjældent« og »aldrig« kan i høj grad diskuteres. Og det er selvfølgelig elevens helt egen følelsesmæssige definition på lærermobning, der har afgjort, hvor krydset er blevet sat. Derfor er procenttallet ligegyldigt. Ja, tvivlsomt.

Men det fjerner ikke problemet!

Det må være en klar målsætning på enhver skole, at ingen elever må blive mobbet af nogen. Og aldrig af en lærer! Problemet er ikke den stressede lærer, der forløber eller dummer sig, fordi en situation koger op. Det kommer alle til i løbet af et lærerliv. Det handler heller ikke om den eklatante skideballe, som af og til bliver brændt af - ofte såmænd fuldt forståeligt. Og det handler slet ikke om de forstyrrelser, krav, pres og provokationer, som lærere selvfølgelig udsætter eleverne for i den gode undervisning.

Men ledere og lærere på alle skoler må diskutere, hvordan de kan støtte hinanden til at handle professionelt, så elever aldrig udsættes for hån, spot og latterliggørelse. Der må skabes en praksis, hvor man sammen og hver for sig reflekterer over de uundgåelige konfrontationer, så de ikke bliver til længerevarende negative relationer.

Læs side 6-8.

Ekstra på folkeskolen.dk: DCUM's undersøgelse, »Relationer mellem lærere og elever«.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org