Synes du, det er svært at undervise i EU-stof, kan det hænge sammen med, at vi danskere generelt har svært ved at forstå den form for demokrati, der findes i unionen og i de fleste medlemslande.

I dansk kontekst er demokrati noget helt andet. Derfor er det problematisk at sammenligne institutioner og anskueliggøre, hvordan tingene foregår i Bruxelles og omegn.

»Vi har generelt vanskeligt ved at acceptere, at demokrati kan forstås på andre måder end den, vi kender fra de nordiske lande. For eksempel har domstolene i EU magt og indflydelse og kan tilsidesætte, hvad andre beslutter, mens de i Danmark er ekstremt passive. Kun en gang i 160 år (Tvind-sagen fra 1999. Redaktionen) har en dansk domstol tilsidesat, hvad et politisk flertal har besluttet«, siger Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»EU-demokratiet er opbygget under stor indflydelse af demokratiet i Tyskland, der igen er opbygget under indflydelse af USA, hvor man holder magtens tredeling nidkært i hævd, hvilket man i høj grad kan sætte spørgsmålstegn ved, om vi gør i Danmark. Vi siger, at vi gør det, men i praksis er der ingen, der kan sætte spørgsmålstegn ved det, som politikerne beslutter, uanset om de tryner nogle mindretal«, siger hun.

Ryster på hovedet

Udlændingepolitikken er ifølge Marlene Wind et godt eksempel. Den stod et flertal i Folketinget bag, selvom det viste sig, at den gik stik imod grundlæggende principper om ret til at få sin familie med, når man bosætter sig i et andet EU-land. Det havde flere domme fra EU-domstolen samt Opholdsdirektivet fra 2004 understreget.

»I mange andre europæiske lande ryster man på hovedet og kan ikke forstå det, vi kalder demokrati. De kalder det flertalsdiktatur«.

Problemerne med at undervise i EU-stof og som borger at engagere sig i det forestående parlamentsvalg skal tages alvorligt.

70-80 procent af alle de love, som Folketinget ved­tager i løbet af et år, har udgangspunkt i beslutninger i EU, derfor kan man ikke beskæftige sig med demokrati og samfundsmæssige beslutninger uden at komme ind på EU.

»Mange forstår ikke, at det hænger sådan sammen. Når man som lærer ikke er opmærksom på, hvordan EU-reglerne indvirker på nationale regler, og ikke kender de grænseoverskridende rettigheder, som alle borgere har fået gennem EU, er det vanskeligt for ikke at sige umuligt at kommunikere det videre til sine elever«, siger Marlene Wind.

Politikere og medier har et ansvar

Budskabet er ikke, at lærere og borgere bare skal tage sig sammen og sætte sig bedre ind i, hvad EU er for en størrelse.

Flere vigtige aktører har andel i, at langt færre stemmer til et parlamentsvalg end til et folketingsvalg, og at EU er for lidt på skemaet i folkeskolen.

»De nationale politikere går som katten om den varme grød, hvis der foregår noget EU-relevant. De taler ikke om sammenhængen mellem EU og den daglige politik, fordi de ikke skal vælges til Parlamentet og derfor ikke er inter­esserede i, at folk bliver alt for optaget af EU, så borgerne måske oplever, at det nationale parlament ikke har så stor magt. De kan ligefrem have en interesse i, at EU fremstår tåget, langt væk og udemokratisk«.

Det andet, der gør det svært at skabe interesse om EU, er mediedækningen. Det er symptomatisk, at der er 15-16 journalister fra hvert af de store dagblade på Christiansborg, mens de har sværere ved at dække EU-parlamentarikernes arbejde i Strasbourg og Bruxelles.

»Var situationen omvendt, kunne befolkningens fokus hurtigt blive ændret. Det er jo ikke sådan, at folk kun gider følge med i, hvad der foregår ved det nærmeste gadekær«.

Derfor skal EU med

Marlene Wind får et minut til at overbevise lærere om, hvorfor de skal have EU med i undervisningen:

»Det må være vigtigt for enhver lærer i folkeskolen at bidrage til, at eleverne bliver gjort til gode og engagerede samfundsborgere. Det kan man ikke gøre uden at fortælle om de mange rettigheder, som EU har givet borgerne over de sidste 40-50 år. Selvom vi sjældent hører om det, har EU i realiteten på den måde givet magten tilbage til borgerne«.

Jan Kaare