Lektor og ph.d. på Institut for historie og områdestudier ved Aarhus Universitet, Søren Hein Rasmussen, har forsket i efterkrigstidens tegneseriedebat, hvor især Folkeskolen lagde spalter til heftig kritik af de kulørte striber.

Hvad ville der ske med børnene, hvis de læste tegneserier?

»Man mente at have empirisk bevis for, at børnene ville efterligne det, der sker i tegneserierne. Tegneserier ville få børn til at blive kriminelle, analfabeter, homoseksuelle og voldtægtsforbrydere.

Dengang var homoseksualitet nok det værste, man kunne finde på. Man prøvede blandt andet at bevise det ved at fremhæve Batman og Robin som et homoseksuelt par, hvor Batman har forført en mindreårig. Når børnene læser det, så vil de straks sluge budskabet om, at det er helt i orden, at ældre mænd gramser på dem, og så bliver de jo homoseksuelle. Og når man bliver homoseksuel, så bliver man også voldtægtsforbryder. Det lyder helt urimeligt og groft, men sådan var argumentationskæden«.

Hvorfor var det netop lærerne, der kritiserede tegneserier så meget?

»Lærerne havde en rolle som opdragere af samfundets kommende generationer. Deres meninger talte, og de blev taget meget alvorligt.

Christian Winther førte an i krikken af tegneserierne. Han var en af Lærerforeningens mest fremtrædende personligheder og medlem af Danmarks Biblioteksforenings udvalg for børnelitteratur. Han mente blandt andet, at god litteratur ville gøre børn bedre. Og ifølge Christian Winther var god litteratur noget, hvor børnene lærte at kende deres plads i samfundet«.

jwh@dlf.org