De har den samme drøm. Martin Luther King fra USA og Frits Johansen fra omegnen af en dansk lilleby. På filmlærredet er året 1969, i dagens virkelighed 2006, hvor 7.v fra Skolen på Islands Brygge i København sammen med skoleinspektør Carl Bagge netop har været til forpremiere på Niels Arden Oplevs film »Drømmen«. Filmens plot er den 12-årige Frits' skift fra en landsbyskole til en byskole med en ualmindelig nidkær og principfast inspektør.

Frits er igennem det nyanskaffede fjernsyn blevet dybt fascineret af Martin Luther Kings ikke volds-filosofi, der viser sig anvendelig i kampen for nye og mere demokratiske forhold i skolen.

»De har den samme drøm«, bemærker Frederik Petersen fra 7.v, da eleverne hjemme i klassen bearbejder indtrykket af filmen.

»Man kan sammenligne skoleinspektøren fra filmen med USA dengang. Han ville holde fast i de gamle traditioner og ikke have noget nyt ind. Det er ligesom i USA, hvor de hvide ikke ville have de sorte ind i skolerne«, uddyber Julie Wedebye.

Opbruddet i tiden understreges af skolens nødtvungne ansættelse af den moderne, langhårede og tidstypisk demokratiske nye lærer Freddy - eller hr. Svale, som skoleinspektør Lindum-Svendsen insisterende tiltaler ham. Freddy og Frits finder straks hinanden i et varmt outsiderfællesskab, men da Frits og hans forældre søger støtte til at få den groft voldelige skoleinspektør straffet, lader den unge lærer principperne vige til fordel for en fastansættelse. Kun Frits står fast.

»Han havde lært af Martin Luther King, at man ikke skal slå igen«, siger Anton Kjær Hansen. »Han rejser sig bare igen, hver gang inspektøren slår ham«.

»Han mener, at man skal vende den anden kind til«, supplerer Janus Thorup.

Den kollektive løgn

Det lille bysamfunds spidser dækker over voldshandlingerne.

»De lyver alle sammen, fordi de var bange for ham«, påpeger Janus Thorup.

»Der gik jo rygter om, at han også engang havde slået en lærer«, siger Frederik Petersen.

Den besynderlige modvilje mod at erkende inspektørens fejl forklarer eleverne med, at i sådan en lille by var alle bange for at få et dårligt ry, hvis de gik imod den vedtagne »sandhed« om den mangeårige skoleinspektør.

Filmens slutning diskuteres blandt eleverne. For selv om tyrannen faldt, efterlades publikum med mange åbne spørgsmål til, hvad der videre skete. Blandt andet med Frits' samvittighedsnag. Han føler, at han har slået et andet menneske ihjel. Et vigtigt element, han har tilfælles med Martin Luther King, er den kristne tro. Natten før den afgørende episode beder Frits til Gud om at lade Lindum-Svendsen dø, og da det virkelig sker, får han det dårligt.

Stærk film med enkelte svage sider

Selv om eleverne i 7.v gennemgående synes, at filmen er god, falder de også over svagheder. For eksempel synes Shannon Perez, at det er for nemt at løse problemet ved at lade Lindum-Svendsen dø af hjertestop som resultat af magtkampen med Frits.

Janus Thorup mener, at udviklingen var for forudsigelig hen mod filmens slutning. »Hvis den unge lærer ikke havde løjet over for skolekommissionen, ville filmen jo være slut der. Derfor kunne man regne ud, at der ville ske noget mere«.

»Og det er en rimelig vild løsning at påstå, at børnene lige pludselig var blevet helt enige om at trodse den tyranniske inspektør«, påpeger Lea Helmuth, som heller ikke finder det realistisk, at en hel skole jubler over, at en mand er død.

Men trods disse indvendinger og lidt uenighed om de mange åbne spørgsmål er eleverne enige om, at det er en god og stærk film.

Ved filmfestivalen i Berlin vandt »Drømmen« Krystalbjørnen for bedste børnefilm. Ifølge reportager fra festivalen blev filmen modtaget med begejstret klappen, piften, råben og tramp i gulvet, da den blev vist for et publikum på hovedpersonernes alder.

Filmen er instrueret af Niels Arden Oplev. Hovedrollen Frits spilles af Janus Dissing Rathke, og Bent Mejding er den tyranniske skoleinspektør.