Linda Zwane henter nøglen til sit hus under en sten og låser langsomt døren op. Nøglen ligger altid under stenen, så den ikke bliver væk. Linda er 12 år og bor alene i huset med sin lillebror på ti. Hans far døde i julen 2003, og hans mor døde i november 2005.

Han går i 7. klasse på Mahlabatsini Decapol-skolen, og skolelederen fortæller, at Linda kom til ham i november og fortalte, at moren var død. Skolelederen har sørget for, at de to drenge kan blive på skolen, selv om de ikke kan betale skolepenge.

Linda og hans bror er bange for at være alene i det mørke hus om natten, så inden de skal sove, går de over til en tante i nærheden. Dér sover de. Men det må helst ikke blive opdaget, at de ikke sover i huset, for Linda er - som den ældste - ejer af huset og jorden omkring, og hvis han forlader det, kan andre tage det fra ham.

De to brødre har tre ældre søstre, der alle er gift og bor længere væk, så dem ser de ikke ofte. En mand i lokalsamfundet holder øje med de to drenge.

Linda siger stille, at hans største ønske er at gøre sin skoleuddannelse færdig.

Han fortæller også, at han drømmer om at kunne få en kop varm te og en skive brød om morgenen, men at det nu er to måneder siden, han har smagt brød. Brød er en luksus i Swaziland, hvor dagens eneste måltid som regel består af majsgrød og bønner.

Næsen løber, og han har tårer i øjnene, mens han fortæller om sit liv, efter at hans mor er død. Hvordan det har været, mens hun lå og var meget syg, kan man kun prøve at forestille sig. I dag er det Linda, der står for madlavningen til sig selv og broren de dage, hvor de ikke er i skole. Ligesom det er ham, der holder huset.

Her er nyfejet og pænt.

På væggen hænger et billede af en bil, »fordi sådan én ønsker jeg mig en dag«. Og så vil han gerne være lærer, når han bliver voksen.

hl@dlf.org

Linda Zwane vil gerne skrive sammen med danske børn. Khetho Dlamini fra Unicefs kontor i Swaziland formidler kontakt, hvis du sender en mail på engelsk til kdlamini@unicef.org