Fodboldfans og flerkulturelle problemstillinger
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»How soccer explains the world« er titlen på en bog, der udkom i 2005. I bogen beskrives det paradoksale, at alt imens de professionelle fodboldhold bliver mere og mere flerkulturelle, bliver deres fanklubber mere og mere nationale. På fodboldholdene vælges de bedste fodboldspillere uanset deres nationalitet, i det omfang klubberne har råd til at investere i de bedste spillere. Fansene ønsker de bedste fodboldspillere, men fanges i det dilemma, at de samtidig tager afstand fra den kulturelle mangfoldighed, som holdene repræsenterer.
Der kan drages paralleller til tendenserne i uddannelserne. Den sproglige og kulturelle mangfoldighed får større og større repræsentation. Reaktionen på denne mangfoldighed kalder på forsvar og hylden af det nationale. Sorø-mødet sidste år gav mange eksempler på forsvar for nationale interesser i globaliseringens navn. Sorø-mødet havde overskriften »Globaliseringens udfordringer og den danske fortælling«.
På mødet fortalte en af oplægsholderne, medlem af regeringens Globaliseringsråd, direktør Eva Hofman-Bang, Handelsskolen Ishøj og Tåstrup, eksempelvis, at hun havde tænkt, at hun ved translokationen i foråret 2005 ville gå væk fra at synge »Midsommervisen« og i stedet synge »I Danmark er jeg født«. Ifølge direktøren »lever den danske sang under lidt hårde vilkår i Ishøj. Den klinger i hvert fald ikke som her i Sorø«.
Ligesom undervisningsminister Bertel Haarder sætter dagsorden for Sorø-mødet, nedsætter han også udvalg til at vejlede om udfordringerne i uddannelserne. Således nedsatte han i sensommeren 2005 et syvmandsudvalg, der skulle fremsætte råd om læsning. Læseeksperterne anbefalede blandt andet, at faget dansk som andetsprog skulle nedlægges som et skolefag for andre end dem, der lige er indvandret til Danmark, ligesom udvalget også anbefalede, at linjefaget dansk som andetsprog blev nedlagt som linjefag i læreruddannelsen. Blandt udvalgets læseeksperter er Mogens Jansen, tidligere direktør for Danmarks Pædagogiske Institut. I denne egenskab anbefalede han i begyndelsen af 1980'erne, at der blev skrevet en undervisningsvejledning i dansk som andetsprog, fordi den dagældende »Dansk 1976« ikke var egnet som en undervisningsvejledning for elever med andre modersmål end dansk. Dengang da Mogens Jansen anbefalede Undervisningsministeriet, at der blev skelnet imellem dansk og dansk som andetsprog, var der cirka 10.000 tosprogede elever i folkeskolen. I dag er tallet cirka 60.000. Den stigende flerkulturelle kompleksitet anbefales således imødekommet ved at fjerne dansk som andetsprog som skolefag og som et linjefag i læreruddannelsen.
Såkaldte eksperter udi pædagogikken opfører sig som fansene i fodboldklubberne, når kompleksiteten i pædagogikken skal omsættes til praksis. De tager afstand fra det flerkulturelle. Deres råd bliver derfor: Spred tosprogede elever! Nedlæg dansk som andetsprog! Afskaf modersmålsundervisning (for muslimer)! Kristendomskundskab frem for religionskundskab! Faktum er ligesom i fodboldklubberne, at deres afstandtagen fra det flerkulturelle og positioneringen for det nationale får større og større legitimitet. På den måde kan fodbold forklare verden - også når det gælder dilemmaer mellem det flerkulturelle og det nationale i uddannelserne i Danmark.
Bergthóra S. Kristjánsdóttir er pædagogisk konsulent ved CVU København og Nordsjælland
»Såkaldte eksperter udi pædagogikken opfører sig som fansene i fodboldklubberne, når kompleksiteten i pædagogikken skal omsættes til praksis«