Over de næste fem år kan kommunerne lave forsøg, hvor de lader én skoleleder stå for to eller flere skoler. Forsøgene skal vise, om fælles skoleledelse gør det lettere at opretholde små skoler.

Skolerne må højst gå til og med 7. klasse og må maksimalt have 150 elever. Dertil kommer, at der højst må bo 900 mennesker i landsbyen. Til gengæld er der ingen øvre grænse for, hvor mange små skoler der kan lægges ind under samme ledelse, men ministeriet skal godkende hvert enkelt forsøg. Omkring 250 skoler kommer ind under ordningen.

Jens Færk, der er formand for Lederforeningen, ser muligheder i fælles skoleledelse, fordi det kan give de små skoler flere pædagogiske muligheder. Men han betinger sig, at en fælles skoleledelse kun skal servicere én skolebestyrelse, ét pædagogisk råd og ét elevråd.

Hvis hver geografiske enhed får sin egen bestyrelse, vil det være umuligt at overkomme for skolelederen', siger Jens Færk.

Risiko for besparelser

I DLF er man ikke så begejstret.

'Vi vil gerne gøre noget for, at de små skoler kan overleve. Men 250 skoler overstiger langt det antal, vi normalt betegner som landsbyskoler', siger næstformand Stig Andersen, der vurderer, at der højst findes omkring 100 af slagsen. Det var det tal, Undervisningsministeriet gik ud fra i første omgang, men det er altså lykkedes Kommunernes Landsforening (KL) at få sat det i vejret.

'Der er en klar risiko for, at kommunerne vil bruge landsbyidyllen som skalkeskjul for besparelser. Hvis det er målet, er det bedre at lukke de små skoler', siger Stig Andersen.

Umiddelbart åbner forsøg med fælles skoleledelse ikke for nævneværdige besparelser, da skolelederen skal have mere i løn, i takt med at hans ansvarsområde stiger. Samtidig skal der være en afdelingsleder på de skoler, der kommer ind under en anden leder. Men i sidste uge gav formanden for KL, Anker Boye, næring til Stig Andersens frygt, da han i pressen forudsagde, at der vil være en økonomisk gevinst ved ordningen.

'Undervisningsministeriet må stille krav til ansøgningerne, så vi kan se, at der reelt bliver tale om forsøg. Og når forsøgene udløber, må de evalueres af en uafhængig instans', siger Stig Andersen.

Lærere kan flyttes

Det er ikke for at spare penge, at politikerne i Maribo Kommune har taget en principbeslutning om, at skolerne i Bandholm og Stokkemarke skal lægges ind under ledelsen på Østofte Skole, understreger Asger Lund, der er konstitueret kulturchef.

'Det vil gøre det nemmere at bevare de to små skoler', siger han.

På en af skolerne er der kun én mandlig lærer. Når han går på pension, har man ikke nogen til at undervise drengene i gymnastik.

'Med fælles ledelse kan lærerne arbejde flere steder, og eleverne fra Bandholm og Stokkemarke kan få timer på Østofte Skole, så de kan lære skolen bedre at kende, inden de skal begynde på den i 7. klasse', argumenterer Asger Lund.

Kommunen tog allerede højde for ordningen, da de sidste år ansatte nye ledere på de to små skoler. De nye skoleledere har accepteret at fortsætte som afdelingsledere, hvis kommunen får lov at lave forsøg med fælles skoleledelse. Men de skal fortsat have løn som skoleledere.

Tanken om at indføre fælles skoleledelse opstod for et par år siden, da Vissenbjerg Kommune ville samle sine fem skoler under én central ledelse. Den model er den fynske kommune stadig lun på, men forvaltningschef Hanne Sandager vil kende de nøjagtige betingelser, før hun tager endelig stilling.

Ved Folkeskolens deadline havde undervisningsministeren endnu ikke godkendt forsøgsordningen endeligt.

-stan