Hvordan får man tid til ledelse, når man ved siden af skal undervise 12 timer om ugen?

Det var et af de centrale spørgsmål, der blev stillet, da skoleledere fra Ringkøbing Amt forleden var til møde i Lederforeningen, DLF.

Mødet fandt sted i Holstebro, og 48 var mødt op for at høre nyt fra foreningens formand Jens Færk og næstformand Mogens Opstrup.

Selvom Lederforeningen, DLF er i sin vorden, har den mange visioner om, hvordan fremtidens skoleledelse skal være. Den skal være værdibaseret, bygge på tillid til medarbejderne og afspejle tankerne bag 'den lærende organisation', en af de mest udbredte managementteorier i 1990'erne.

En mere præcis beskrivelse af indholdet skal blandt andet findes gennem fire pilotprojekter, som Lederforeningen er ved at sætte i gang i samarbejde med Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Men hvad skal man med visionerne, når man ikke har tid til at være leder? Spørgsmålet blev stillet af skoleinspektør Jørgen Madsen, Ryde Skole. Han ville også gerne vide, hvordan man får arbejdsgiverne til at forstå, at der skal tid til ledelse.

'Hvis tankerne om at gøre skolen til en lærende organisation skal blive til noget, skal der mere tid til ledelse', sagde Jens Færk. 'Lederne har en anden og mere krævende rolle i dag end tidligere, og de skal i et helt anderledes omfang klædes på til opgaven. De centrale aftaler er minimumsaftaler. Derfor er det lokalt og i samarbejde med den enkelte DLF-kreds, der skal afsættes flere ressourcer. Et godt råd til skolelederne i den enkelte kommune kan være at tage kontakt til kommunaldirektøren for at høre, hvad han forventer, at deres arbejde skal bestå af. Det vil gøre det tydeligt, at der er behov for mere tid'.

Ulykkelig situation

Skoleinspektør Ole Pedersen, der er formand for Videbæk Lederkreds, supplerede med nogle konkrete råd.

'Ledelsestid er for mig at se tid, som man bruger til bestemte administrative opgaver, men lederen bruger tid til mange andre ting. For eksempel ude ved elever og lærere. Der står ikke nogen steder, hvor meget en skoleleder skal undervise. Mit råd er derfor, at man først fylder op med undervisning hos dem, der skal undervise, og så ser, hvad der er tilbage til lederen'.

Ringkøbing Amt er et område, hvor politikerne holder på pengene, og hvor der er mange små skoler. Det giver særlige problemer, mente amtskredsformand Helen Sørensen.

'Vi vil ikke foreslå, at man nedlægger skoler, men med både små, mellemstore og store skoler er det umuligt at løfte det hele på en gang. Det gælder derfor om at blive enige om, hvad man her og nu skal satse på', sagde hun.

Et andet centralt spørgsmål blev stillet af viceskoleinspektør Søren Thing, Aulum Byskole.

'Det er en dybt ulykkelig situation, at skolelederne er splittet i to organisationer. Er der en optøning på vej, så alle igen kan blive samlet i Danmarks Lærerforening?'

'Der har været gjort forsøg på at tage kontakt med Danmarks Skolelederforening, men tilbagemeldingen har ikke været positiv', sagde Mogens Opstrup. 'Vi samarbejder tæt med DLF om at finde en løsning, og vi har en model, men det er ikke det rigtige tidspunkt at offentliggøre tankerne'.

Jens Færk: 'Vi befinder os i en kampsituation, og det vil vi gøre nogle måneder endnu. Men situationen er ikke anderledes, end at alle ledere bliver inviteret til de kurser, som Lederforeningen, DLF holder i den nærmeste tid'.

Formanden for amtsledernetværket i Ringkøbing Amt, skoleinspektør Bjarne Danielsen, Dalgasskolen i Brande supplerede:

'I det daglige arbejde fører vi ikke krig. Der varetager vi ledernes interesser og betragter medlemmer af Danmarks Skolelederforening som kolleger'.

Jan Kaare er freelancejournalist