Skole nummer 21 har, hvad man i erhvervslivet ville kalde et digitalt mindset. Ikke fordi det flyder med tablets og bærbare computere, men fordi digitalisering har fået en fast plads i pensum. For enden af en indendørs skolegård med planter og bænke hænger en touchscreen med en trykbar digital oversigt over alle skolens aktiviteter.

»Skærmen landede pludselig på skolen en dag, og ingen vidste, hvad man skulle stille op med den. Derfor programmerede vi selv et script, der sluser alle klasseskemaerne fra skolens intranet over på touchsceenen«, fortæller to af de ældste elever, Raimond Lume og Markkus Milland, ikke uden stolthed.

Skolen ligger centralt i hovedstaden Tallinn, har 1.300 elever og 80 lærere og rummer både grundforløb og gymnasium. At opbygge digitale kompetencer fra grunden er blevet en del af den obligatoriske undervisning.

Første trin er undervisning i simple robotprogrammer, og op igennem skolegangen bliver pensum mere og mere avanceret. På mellemniveau skal eleverne arbejde selvstændigt med at designe simple produkter som apps og animationer og med at analysere teknologiske processer. I gymnasiet koder eleverne en hjemmeside i kodesproget Python ved hjælp af PHP og JavaScript i forbindelse med en innovativ ide eller et nyt, teknologisk produkt.

Målet er at skabe sammenhæng i børnenes liv og lære dem at overleve i en verden, hvor alting bliver digitalt, fortæller skoleleder Meelis Kond.

»Børnene spiller spil og ser underholdning på computere, smartphones og tablets hver dag. Men de ved ikke, hvad der foregår inde bag skærmene. Vi vil samle deres to verdener og få dem til at forstå, hvordan og hvorfor digitalisering er integreret i deres hverdag«, siger han.

Estisk regering støtter digitale tigerspring 

Algoritmen virker

I 4. klasse er en gruppe på 16 elever i gang med at programmere i robotbyggesættet Lego Mindstorms. Gennem programmets grafik og ikoner får børnene en grundforståelse for den digitale tidsalders byggeklods: algoritmen.

»Det giver ikke mening at starte med det skrevne kodesprog i de mindste klasser, men derimod at skabe et fundament for, at eleverne senere kan komme i gang med at programmere selv. På dette niveau handler det om at lære dem systematisk og strukturel tænkning«, forklarer matematiklærer Rasmus Kits.

Rundtom i lokalet arbejder børnene koncentreret med at få deres algoritmer til at virke, og de kan se resultaterne med det samme, når de små robotter får liv.

»Denne lektion er en pause fra den mere teoretiske undervisning. Vi får kun positive tilbagemeldinger - også fra forældrene«, siger Rasmus Kits.

Professor: Rent lotteri om danske børn får teknologiforståelse 

Lærere efteruddannes løbende

Beslutningen om at lægge kodning og programmering ind i pensum er ikke trukket ned over lærerne på skole nummer 21. Skolelederen og lærerne har sammen valgt at etablere det nye it-forløb.

»Skolerne i Estland har vide rammer for at tilrettelægge indholdet af undervisningen lokalt. Så det var egentlig bare at gå i gang«, fortæller Meelis Kond.

For lærerne er forløb meget »learning by doing«, og ikke alle er lige rustede til at gennemføre de digitale undervisningsforløb. Derfor får flere af skolens lærere hjælp fra en educational technologist, som har til opgave at bygge bro fra lærernes traditionelle uddannelse til de nye kompetencer.

Alt i alt gør skolen det rigtige, fastslår Raimond Lume og Markkus Milland. De to ældre elever misunder de mindre elever på skolen, fordi de får digitale kompetencer ind fra starten.

»Når de er på vores klassetrin, er de kommet langt længere end os. De vil også være langt bedre forberedt, når de skal begynde på en uddannelse«, siger Raimond Lume.

Clio laver selvstændig it-fagportal - Gyldendal vil have it ind i alle fag