Idræt

Gør eleverne klar til afgangsprøve

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idræt bliver som noget nyt et prøvefag, som eleverne kan blive udtrukket til at skulle til 9. klasses afgangsprøve i. Det har haft en betydning for Fælles Mål for særligt dette klassetrin.

Kom tættere på de nye Fælles Mål

 

»Det har spillet en stor rolle i udformningen af målene. Specielt i 9. klasse er der en sammenhæng mellem mål og den prøveform, der bliver lagt op til. Hvis prøven omhandler en teoretisk og en praktisk del - det håber og regner jeg med, for det har vi lagt op til i den gruppe, der har skrevet de Fælles Mål - så skal eleverne selvfølgelig være klar til det«, siger Preben Hansen, der er næstformand i Dansk Skoleidræt og medforfatter til de nye Fælles Mål.