»I den teknokratiske sfære er man vant til at indsamle såkaldte 'fakta' og at beregne korrelationer på en helt ureflekteret måde i en blanding af managementteknik og anvendt erhvervs- og nationaløkonomi. Et pragteksempel på, hvor ureflekteret dette kan foregå, er OECD's policydokument, der går under betegnelsen Pisa«.

En række unge pædagogiske forskere diskuterer i det nye nummer (2/13) af »Dansk pædagogisk Tidsskrift« kritisk den evidensdagsorden, der i disse år dominerer den pædagogiske videnskab og uddannelsespolitik i Danmark og i mange andre vestlige lande. En af dem, pædagogikstuderende Josephine Anna Billesø, gennemgår artikler af tre vilde og oprørske tidligere professorer i pædagogik, Peter Kemp, Knud Grue-Sørensen og Staf Callewaert. Artiklerne, hun gennemgår, har sigende titler som »Pædagogik mellem videnskab og filosofi« (1965) og »Pædagogik - videnskab eller professionsviden« (2007). Citatet ovenfor stammer fra sidstnævnte artikel, der er skrevet af Callewaert.

Er 1960'ernes og 1970'ernes kritiske pædagogik ved at komme tilbage på universiteterne i fornyet form i et opgør med den herskende evidenstænkning? Læs selv.

Læs mere på dpt.dk