»Vi er en god skole i udvikling med mange flere relationer mellem de ansatte og afdelingerne, end vi regnede med. Nu skal vi bare have frigjort noget af al energien og potentialet blandt de ansatte, og det gør vi ved at ændre mødestrukturen fra næste skoleår«, fortæller Jan Beck-Larsen, souschef på Kragsbjergskolen i Odense om en netværksanalyse gennemført af konsulentfirmaet Unilyze.

En undersøgelse, den som en ud af tre skoler har deltaget i. Analysen spørger ind til de ansatte om, hvem de taler med om hvad - både arbejdsrelateret og socialt.

»Det er en åbenbaring at se, hvem og hvor mange der egentlig taler med hinanden og om hvad«, siger Jan Beck-Larsen.

Ledelsen havde frygtet, at de fik et billede af en meget afdelingsopdelt skole med meget lidt kommunikation mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. I stedet fik de et billede af en arbejdsplads med masser af videndeling på tværs af afdelinger og klassetrin. Men også en skole med ønske fra lærerne om endnu mere direkte kommunikation til blandt andet skolens vejledere og bibliotekarer.

Det sat sammen med den nye arbejdstidsaftale og netværksanalysens generelle konklusion om, at lærerne opfatter 34 procent af deres arbejdsrelationer som slet ikke vigtige for at udføre deres arbejde, fører til markante ændringer på mødestrukturen på skolen.

Fra 20 til fire fællesmøder

Fra næste skoleår skæres omkring 20 fællesmøder ned til kun fire. Samtidig får skolens pædagogiske læringscenter med bibliotek og vejledere ansvar for koordineringen af de mere overordnede møder omkring pædagogisk og faglig udvikling. Møder, der i højere grad skal målrettes fora med færre lærere, så de dermed gøres mere vedkommende. Samtidig lægges det meget ud til de enkelte lærere, hvad de har lyst og interesse i at deltage i. Derfor afskaffes mødepligten også bortset fra de fire fælles informationsmøder.

»Vi gør mødekulturen mere fri, så vi på den måde understøtter de stærke uformelle netværk på skolen«, fortæller lærer Martin Jensen, der som it-vejleder og udviklingsvejleder har siddet med i projektgruppen omkring netværksanalysen.

Jan Beck-Larsen supplerer:

»Målet er at få ejerskab til møderne i stedet for at sidde og kede sig i to timer. Så det er slut med møder, hvor vi sidder 40 mennesker og taler om noget med interesse kun for de otte«.

Han regner ikke med færre møder, måske snarere flere møder, men til forskel fra i dag skal møderne bæres af interesse, engagement og lyst til at påvirke skolen og undervisningen.

Lærerne vil fortsat få tid til afholdelse af møder, men med stort set afskaffelse af mødepligt er det svært at kontrollere, hvem der rent faktisk deltager i møderne.

»Man kan selvfølgelig spørge ind til mødedeltagelse i medarbejderudviklingssamtaler, men grundlæggende handler det her om frihed under ansvar og om tillid til hinanden. Vi går efter kvalitet og ikke kvantitet, og vi håber, den nye mødestruktur kan gøre, at 40 lærere i stedet for 12 vejledere føler, de har indflydelse på skolens udvikling«.

Tre lærere helt isolerede

Hvor det generelle billede viste overraskende stor kommunikation og videndeling mellem mange lærere, satte analysen også spot på, at den fysiske placering af klasselokaler er afgørende for netværk. Undersøgelsen afslørede nemlig, at der var tre lærere, som var helt isolerede fra de øvrige.

Analysen er foretaget anonymt, men dog med vejlederfunktioner og placering i afdelinger som synlige. På grund af anonymiteten var projektgruppen ikke helt klar over, hvem de tre lærere var. Man havde en anelse, og til de efterfølgende medarbejderudviklingssamtaler blev der spurgt ind til problemstillingen omkring isolation.

»Før havde vi slet ikke øje for, at de tre lærere var isolerede, men her fik vi et billede sort på hvidt, hvor vi kunne se stor kommunikation mellem de fleste, og så lå de her tre lærere helt for sig selv ude i periferien«, siger Jan Beck-Larsen.

Ifølge Martin Jensen handler isolationen om, at kun to klasselokaler var placeret på første sal sammen med en masse faglokaler, og fordi lærernes pauser i det store halvtimes 10-frikvarter afholdes på gangene blandt eleverne, fik de tre lærere stort set kun talt med hinanden. De indgik slet ikke i den daglige sociale og faglige sparring med de øvrige.

Den fysiske placering af de to isolerede klasser er nu ændret, og med mulighed for at gå så direkte ind og ændre på forholdene er Martin Jensen ikke i tvivl om, at en netværksanalyse er et virkelig brugbart redskab.

»Som lærere bliver vi udsat for så mange undersøgelser, men den her er interessant og vedkommende, fordi der måles på både formelle og uformelle relationer«.

Netværksanalyser er et af de nye hotte ord inden for videndeling i både den private og offentlige sektor - og det med god grund, mener lektor og forsker Christian Waldstrøm. For i en netværksanalyse spørger man alle ansatte om, hvem de rent faktisk taler med af kollegerne om både de faglige og personlige problemstillinger.

»Vi måler vores ansatte i alle ender og kanter, men vi ved faktisk ikke, hvordan de samarbejder: Hvem er flaskehalse, hvem er centrale, hvem ligger i periferien, hvem bygger bro, og hvem kunne være mulige nøglepersoner? Men med en netværksanalyse får du et reality-tjek af kommunikationen og videndelingen i virksomheden. Et røngtenbillede«, siger Christian Waldstrøm.

Han understreger, at en netværksanalyse ikke har opskriften på det rigtige eller forkerte netværk.

»En netværksanalyse giver et billede af, hvordan viden deles i en organisation, men intet netværk er bedre end et andet. Det gode netværk løser den opgave, vi er sat i verden for at løse«.

Det er elevernes dårlige opførsel, der binder lærerne sammen. Det konkluderer Jens Martinus Pedersen, partner i konsulentfirmaet Unilyze, efter at have udarbejdet en netværksanalyse på tre skoler i Odense.

For efter at have bearbejdet svarene fra de tre skoler på både relationelle spørgsmål som »Hvor ofte taler du om elevernes adfærd og trivsel med nedenstående personer?« og vurderingsspørgsmål som »Vi taler åbent om den gode såvel som den dårlige erfaring« ser han et tydeligt billede.

»Den privatpraktiserende lærer lever i bedste velgående. Lærerne kommunikerer mest om adfærd og trivsel, og samtidig er det også elev-pædagogiske kompetencer, lærerne efterspørger mest«, siger Jens Martinus Pedersen.

»Det handler om, at lærerne oplever, de har styr på fagligheden, derfor behøver de ikke at samarbejde om det. Til gengæld har de ikke styr på at takle elev-pædagogiske problemstillinger i forhold til adfærd og trivsel, så det kommunikerer de en masse om«.

33 procent peger i analysen på, at de mangler elev-pædagogiske kompetencer.

It og sociale relationer

Flere it-kompetencer er også stærkt efterspurgte. 29 procent svarer, at de mangler it-kompetencer.

I forhold til hvad netværket blandt ansatte betyder, har Jens Martinus Pedersen og hans medforsker Christian Waldstrøm fundet en interessant sammenhæng i forhold til it. Når man kigger netværkene igennem og ser på fordelingen af indgående og udgående relationer, fremgår det, at ansatte med få venskabsrelationer også er ansatte, som i højere grad ønsker mere it.

»Det er interessant, for det betyder, at videndeling om it ofte går gennem de sociale relationer og ikke via det formelle faglige netværk«, siger Jens Martinus Pedersen.

Han mener, årsagen kan være, at manglende it-kompetencer kræver overvindelse at erkende over for andre end dem, man kender socialt.

»Dermed kommer de ansatte, som ikke er integreret i det sociale fællesskab, til at opleve en barriere i forhold til anvendelsen af it i undervisningen«, siger han.

Generelt viser analysen, at skolerne har en god evne til at dele viden og erfaringer.