»Hvorfor mener mange, at det er skidt at få Tyrkiet ind i EU?«

»Tyrkerne vil komme rejsende og tage arbejdspladser. Der er høj arbejdsløshed i Tyskland, og jobbene skal ikke gå til at beskæftige endnu flere mennesker udefra«.

Politiker Udo Alpeschläger er hurtig i replikken og kampforberedt, men hans modstander Didem Weltglück er heller ikke mundlam:

»Vi skal tænke i globalisering. Hvis Tyrkiet kommer ind i EU, vil der være et bedre grundlag for at komme igennem den økonomiske krise. Grænser svækker samhandel«.

»Krisen skaber større arbejdsløshed og mindre behov for arbejdskraft udefra. Vi har simpelthen ikke brug for Tyrkiet i EU«, lyder det prompte fra Udo Alpeschläger. Didem Weltglücks stemme bliver lidt usikker:

»Det vil jeg nu ikke mene. Et større marked vil få økonomien til at gå opad igen, og tyrkerne løser vist en masse opgaver, som vi ellers ikke vil kunne få løst«.

Diskussionen bølger frem og tilbage i ti minutter, og spørgerne, Oliver og Sabine, når kun at komme på banen fire-fem gange. Resten af tiden er Udo Alpeschläger offensiv og konkret, mens Didem Weltglück holder sig til defensive, overordnede synsvinkler.

Første runde af EU-spil

»Så er det tid til at give point«, siger lærer Lotte Klærke.

Oliver og Sabine kommer på en svær opgave, fordi de ikke bryder sig om Udo Alpeschlägers aggressive stil. Alligevel ender de med at give ham fire point, mens Didem Weltglück kun får tre. Man skal være ordentligt inde i tingene for at vinde, mener de to.

»Yes!« lyder det sejrssikkert fra Udo Alpeschläger, der i den virkelige verden hedder Marie Birkelund.

Hun går i 9. klasse på Hårup Skole mellem Århus og Randers, og sammen med sine 16 klassekammerater er Marie i gang med første runde af et landespil, der er en del af undervisningsmaterialet »EU - kom godt i gang«.

Stemningen er intens, og i løbet af den halvanden time, der spilles, prøver eleverne at være danske miljøforkæmpere med og uden nationalt udgangspunkt, slovenske tilhængere og modstandere af en EU-hær og altså tyske parlamentarikere, der er henholdsvis for og imod Tyrkiets optagelse i EU.

Marie synes, det er sjovt. Ikke mindst at spille rollen som Udo Alpeschläger.

»Faktisk mener jeg det direkte modsatte. EU er de rige landes klub, og i stedet for at holde andre ude burde man optage mange flere lande eller måske helt opløse EU, så alle kan få del i goderne. Men det er sjovt at prøve at argumentere for nogle anderledes holdninger. Du ser tingene på en måde, som du ikke ville se, hvis det var dine egne synspunkter«, siger hun.

Undrer mig over EU

Marie har klare EU-holdninger og synes ikke, hun er blevet meget klogere af spillet, men hun ser frem til de kommende timer, hvor klassen skal grave sig lidt ned i en række forskellige emner om EU.

Det samme gør Jacob Damgaard, der spillede rollen som Didem Weltglück.

»Tit undrer jeg mig over EU og tænker på, hvordan det kunne fungere bedre. Det er for eksempel mærkeligt, at de fælles regler for indvandring ikke fungerer, og at der bliver talt om at oprette en EU-hær, når vi har Nato. Det kunne være fint at vide noget mere«.

Jacob hører meget om EU og miljøet hjemme, fordi hans far er landmand, og han er ret godt inde i mange EU-problematikker, men det kniber med at finde ud af, hvad der er nationale anliggender, og hvad der afgøres i EU. Den slags vil han gerne vide mere om.

Thomas Arnholtz føler sig godt dækket ind, ikke mindst gennem EU-nyhedsstoffet i tv, men han ser ikke frem til at arbejde med EU-stof i skolen.

»Jeg er ikke særlig interesseret i politik, og valget til EU-Parlamentet, siger mig ikke noget. Men EU kan være lige så godt et emne som alt muligt andet i samfundsfag«, siger han.

Diskussionslysten

9.a på Hårup Skole hører til de mere aktive og diskussionslystne. Derfor tror Lotte Klærke, at der nok skal komme læring og fordybelse ud af arbejdet med temaet.

»EU er ikke et nemt emne, og der vil altid være nogen, som har svært ved at forholde sig til det, fordi det er for langt fra deres hverdag, men hver gang vi har talt om EU i det forløbne år, så har de fleste i klassen været meget motiverede. Jeg tror, det er en myte, at EU er kedeligt stof«, siger hun.

Materialet »EU - kom godt i gang« rummer to spil med mellemliggende mulighed for fordybelse. Det er ikke nogen dårlig tilgang til et stort og kompliceret politisk område.

»Man kan altid diskutere, hvordan den slags spil skal opbygges«, siger læreren. »For eksempel ville jeg gerne have haft mere tid, så eleverne kunne have sat sig bedre ind i de enkelte roller og måske have nøjedes med en enkelt spillerunde i stedet for tre, men det er en god appetitvækker at lege med et emne, før man sætter sig ordentligt ind i det. Det er der mulighed for her«.

Hun mener, at det er vigtigt at sætte EU på skemaet, uanset om der er et valg i farvandet eller ej.

»I dag er det meget vanskeligt at forstå den politiske virkelighed, hvis ikke man beskæftiger sig med EU, men eleverne skal være så modne, at de kan følge med. i 8. klasse ville et tema, der hed noget med EU, ikke fungere«, siger læreren.

Hvor skal man tage fat?

Der er de sidste par år taget flere initiativer for at øge interessen for EU i folkeskolen. Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark har sendt over 100 skoleledere på studietur til Bruxelles. Uni-C, Cirius, centrene for undervisningsmidler og Europa-Parlamentets Informationskontor har også været på banen. Og om en måned er der valg til EU-Parlamentet. Alligevel kan det være svært at finde lærere, der her og nu underviser i noget, der vedrører den store politiske institution.

»Hvor skal man tage fat?« spørger Lotte Klærke. »EU spreder sig emnemæssigt i alle mulige retninger, og det er vanskeligt at finde en god tilgangsvinkel. Men jeg tror, at mange prøver at tage det med, når de arbejder med andre emner. Man kan for eksempel vanskeligt beskæftige sig med miljøpolitik uden at komme ind på EU«.

Materialet »EU - kom godt i gang« er udviklet af Daniel Kern og Laurits Rasmussen og udgivet af Erhvervs­skolernes Forlag.

»Tit undrer jeg mig over EU og tænker på, hvordan det kunne fungere bedre. Det er for eksempel mærkeligt, at de fælles regler for indvandring ikke fungerer, og at der bliver talt om at oprette en EU-hær, når vi har Nato. Det kunne være fint at vide noget mere«. Jacob Damgaard