Danmark skal gribe ind nu, hvis det skal lykkes at finde afløserne, når en hel generation skoleledere snart går på pension. Det rækker ikke at tro, at den enkelte lærer selv vælger at blive leder. Dertil er skoleledernes arbejdspres for stort. I stedet skal der være en klar strategi for, hvordan man finder og udvikler fremtidens skoleledere.

Den klare melding kommer fra OECD, der netop har præsenteret resultatet af »Improving School Leader­ship« på en konference i København.

I rapporten sammenligner man skoleledelse i 22 lande. 15 af dem har problemer med at finde nye ledere til deres skoler.

En af vejene til flere kandidater går gennem uddannelse. Men selve jobbet skal også gøres mere attraktivt, mener OECD og anbefaler blandt andet, at skoleledere får mere i løn.

I en tredjedel af de 22 lande tjener skolelederne højst 20 procent mere end lærerne. I en anden tredjedel får de op til 40 procent mere. Skolelederne i England høster dog væsentligt mere. Alligevel må næsten hver tredje stilling genopslås.

En lønstigning rækker altså ikke i sig selv.

»En lav løn får mange til at spørge sig selv, om det er besværet værd. Men vi skal også klæde skolelederne bedre på til jobbet. Der findes relevante uddannelser, men der skal også sættes penge af til, at skolelederne kan tage dem«, siger forskningsadjunkt Helle Hein Hedegaard fra Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School.

Opgaven er for diffus

Rekrutteringen bliver også hæmmet af, at skoleledernes opgave er for diffus, mener Peter Ulholm, leder af videnscentret Kleo, der underviser i ledelse.

»Kommunerne blander sig i langt højere grad end tidligere i, hvad der skal ske på skolerne. Det gør ledelsesrummet uklart, og lærerne oplever, at deres leder farer rundt og er utilfreds. Kommunerne må afklare ledelsesrummet, så lærerne ser et andet billede«, siger han.

Der er ingen tvivl om, at lønnen er vigtig. Men arbejdsforholdene er endnu vigtigere, mener Anders Balle, formand for Skolelederne.

»Skolelederne halser af sted og når aldrig i bund med hverken pædagogisk eller nærværende ledelse. Vi har brug for mindst en fuldtidsstilling mere per skole«, siger Anders Balle.

Mange ledere føler, at lærere ser ned på dem, fordi der ligger en indbygget konflikt mellem deres økonomiske ansvar og deres lærerfaglighed, mener Helle Hein Hedegaard.

»Lærere tror ofte, man skal vælge mellem at være leder og fagperson. Men en skoleleder skal netop have sin faglighed som lærer med sig. Selv om opgaven ændrer karakter, arbejder han stadig med undervisning, blot på et andet niveau. Vi skal have de succesrige skoleledere frem i lyset, så lærerne kan se, at god ledelse er en forudsætning for, at de selv kan få en høj grad af autonomi. Jo dårligere styret en skole er, desto mere bliver den sat under administration«.

Dyd ud af accepten

Skoleledere skal gøre mere ud af at forberede lærere på en fremtid som ledere, anbefaler OECD. For eksempel ved at give dem ansvar for projektledelse og ad hoc-grupper.

Den idé bakker Helle Hein Hedegaard op.

»Skolelederne skal tænke i rekruttering, længe før der bliver brug for nye ledere. Også DLF skal skabe fokus på muligheden for at gå ledelsesvejen, så der bliver skabt en kulturændring omkring ledelse«.

Ledelse bør indgå i læreruddannelsen enten som et fag eller et speciale, foreslår Peter Ulholm.

»Det vil gøre det legitimt at sige, at man vil være leder. Vi har fået en større accept af ledelse, og det skal vi gøre en dyd ud af«.

Ulempen ved at spotte ledertalenter er, at man risikerer at miste dygtige lærere, når de føler sig modne til et egentligt lederjob. Men der er ingen vej udenom, mener skoleledernes formand.

»Vi har et ansvar for at spotte talenterne og for at fremhæve glæderne ved jobbet. Vi fortæller tit, hvor hårdt det er, men mange skoleledere er glade for deres arbejde, fordi det er personligt udviklende. Det skal lærerne forstå, hvis vi skal have dem til at efterstræbe jobbet«, siger Anders Balle.

Undervisningsminister Bertel Haarder ser det som en fast opgave for skolelederne at prikke talenter på skulderen.

»Det vil også hjælpe til at få flere kvindelige ledere. Det er der brug for. Kun tre ud af ti skoleledere er kvinder«, siger Bertel Haarder.

Rygte tiltrækker kandidater

Det er værd at undersøge, hvorfor nogle skoler er gode til at udvikle nye skoleledere, mens andre ikke producerer én eneste, lød det fra Laura Cunningham fra School Leadership Unit i England på OECD-konferencen i København.

Det hænger sammen med ledelseskulturen, mener Björn Sandström, der har ansvar for skoleledelse i den svenske myndighed for skoleudvikling. Han fortalte om to lige store kommuner. I den ene mødes skolelederne jævnligt for at diskutere strategi og ledelse, og de kan få hjælp i kommunen til for eksempel evaluering og udvikling.

»Når der skal ansættes nye skoleledere, ved kommunen, hvilken slags leder den vil have, og der er altid kvalificerede ansøgere, fordi det rygtes, at der er en god ledelseskultur«, fortæller han.

I den anden kommune er der ikke megen støtte at hente, og rekrutteringen baseres på intuition. Resultatet er, at skolerne ofte skifter ledere.

»At gøre skolelederjobbet attraktivt handler ikke kun om løn, men også om den kultur, skolelederne arbejder i«, konstaterer Björn Sandström.

»Skole­ledere skal tjene så meget mere end lærere, at det kan kompensere for det øgede arbejdspres, eksponering og ansvar. Det vil bidrage til at gøre professionen mere attraktiv, især for yngre lærere« OECD i én af sine anbefalinger»Vi har et ansvar for at spotte talenterne og for at fremhæve glæderne ved jobbet« Anders Balle, formand for Skolelederne