Morgensang. Det er for fattigt, hvis en skole ikke synger morgensang!

Sådan tænkte Claus Madsen, da han for en del år siden var blevet ansat som leder på en skole i Vejle. Han meddelte derfor lærerne, at fremover sang man morgensang. Han gav selvfølgelig sine begrundelser. Men han udstak ikke på forhånd præcise retningslinjer for, hvordan det skulle foregå. Det inddrog han en gruppe musiklærere til at komme med forslag om. De fandt hurtigt ud af at lytte til andre kolleger, for eleverne skulle have lært nogle af sangene på forhånd, hvis fællessangen skulle fungere. De praktiske problemer med afviklingen skulle også afklares. På den måde blev morgensangen også lærernes projekt, og beslutningen om, hvordan det skulle foregå, blev først taget, efter at lærerne havde kvalificeret beslutningsgrundlaget ved at komme med deres konkrete forslag, fortæller Claus Madsen, som nu er pædagogisk udviklingschef ved Esbjerg Skolevæsen.

Han bruger eksemplet for at forklare, hvordan han mener, skoleledelse bør ske i dialog og meningsfuld medinddragelse.

»Ledelse handler om at træffe beslutninger og kommunikere dem, men beslutningsgrundlaget skal kvalificeres. Lærere og det øvrige personale skal tages alvorligt som medproducenter af mening og forståelse, og de skal inviteres til at kvalificere beslutninger, så initiativerne kan virkeliggøres, omsættes til konkrete handlingsplaner og gennemføres i praksis«, siger Claus Madsen og understreger, at det altid er ledelsen, der træffer beslutningerne.

»Og når det drejer sig om komplekse problemstillinger, der for eksempel har betydning for medarbejdernes arbejdssituation, er det afgørende, at beslutningerne træffes på et kvalificeret og tydeligt grundlag. Derfor skal personalets forslag, idéer og bekymringer høres«.

»Ledelsen skal være tydelig i sine udmeldinger om, hvad der ligger til grund for beslutningerne. De anbefalinger og forslag, man vælger at indarbejde, skal kunne genkendes tydeligt i det, der kommer til at gælde. Lederne skal være klare i deres begrundelser og i deres krav og forventninger til den enkelte«, siger han.

Ledere skal, siger Claus Madsen, med et begreb, han henter hos den tyske filosof Niklas Luhmann, »reducere de komplekse sammenhænge«, skolehverdagen indgår i, til noget, personalet kan overskue og omsætte til daglig praksis i skolen.

»Lederen skal håndtere kompleksiteten ved at være tydelig om, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Udefrakommende krav skal 'oversættes' og til tider doseres i rette mængder«.

Forandringskultur og skriftlighed

Som en del af det konkrete arbejde med at gennemføre kommunens skolepolitik har skoleforvaltningen søsat endnu et udviklingsprojekt, der går under navnet »Refleks«. Det handler blandt andet om at kvalificere to væsentlige områder, som OECD har peget på. Nemlig folkeskolens manglende evaluerings- og forbedringskultur, og at man ikke er gode nok til skriftlig og systematisk dokumentation. Skolerne har stor indflydelse på, hvordan de vælger at arbejde med det. Men inden for de udstukne rammer, fortæller Claus Madsen.

»Alle skoler skal have en evalueringsstrategi, som de og vi kan følge op på. Vi stiller ikke krav om, hvordan strategien skal udformes«, siger han og understreger, at skolerne »ikke kan dumpe« på den måde, de udformer den strategi på, der skal ligge klar til sommer.

»Men der kan tildeles en 'ommer', hvis det ikke klart fremgår, hvad strategien går ud på, og hvordan den skal føres ud i livet«.

Fra 60 til seks visioner

Skolevæsenets hæfte om skolepolitikken er i sig selv et eksempel på, hvordan man forsøger at reducere i kompleksiteten. En høringsrunde gav 60 gode og relevante forslag til indsatsområder, fortæller Claus Madsen.

»Men ingen kan forholde sig til så meget på en gang, så bunken blev reduceret til seks 'visioner', som blev beskrevet med tilhørende målsætninger i et lille hæfte. Der blev sat struktur, men ikke ord på, hvad det skal betyde for den konkrete praksis på skolerne. Det skal skolerne nemlig selv beskrive«.

Kommunens skoler er alle forpligtet på hele den beskrevne skolepolitik.

»Men man vil ikke kunne gennemføre alt over hele linjen, hvis det skal gøres ordentligt. Og det skal det. Derfor har hver skole skullet vælge et eller to visionsområder, som man så skal have fokus på i et eller to år«.

På den måde kan skolernes arbejde med politikken blive vidt forskelligt. Men det bekymrer ikke, siger udviklingschefen. »For arbejdet struktureres efter samme overordnede skabelon. Der følges løbende op, og selvom der fokuseres forskelligt, er skolernes arbejde stadig en del af samme helhed«.

At give plads til forskelligt fokus og overlade det valg til skolerne selv giver mulighed for større ejerskab og engagement. Og for at skolerne kan arbejde med egen kultur og deres egen udvikling. Samtidig med at de indgår i et fælles skolevæsen og en fælles udvikling.

»Skolepolitik skal være et arbejdsredskab for skolerne. Hvis den ikke er det, mister den sin værdi. Det er ikke noget, man kun skal lave for at glæde forvaltningen, der så kan glæde politikerne med noget, der lyder godt«, siger Claus Madsen.

Det er vigtigt, at alle niveauer håndterer kompleksiteten - også i arbejdet med at udvikle praksis.

»Vi skal udvikle uden at indvikle. Kriteriet er ikke, at det bare skal være nemt, men det behøver heller ikke være mere besværligt end nødvendigt. Ambitionen må være, at vi bruger energi på det, der giver mening, og at vi evaluerer og udvikler for at forbedre praksis«.

Se tv med Claus Madsen

Tirsdag den 21. marts, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen pædagogisk udviklingschef Claus Madsen på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«. Programmet sendes flere gange og kan også ses på folkeskolen.dk. Klik på »Skolebænken« øverst på skærmen.

Vind bøger

Svar på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen »Skolebænken« på tirsdag, og vind Claus Madsens bog »Portfoliopædagogik«, John Deweys hovedværk »Demokrati og uddannelse« med indledning af Claus Madsen og Per Munch, hæftet »Evalueringskultur - forandringskultur«, der er redigeret af Claus Madsen, »Det vidende samfund« af Lars Qvortrup og Kåre Bluitgens »Koranen og profeten Muhammeds liv«. Der udloddes 25 præmier.

Gå ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«.