Ny næstformand i Århus

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Århus Lærerforening får ny næstformand fra 1. april. Det er Gordon Ørskov Madsen, der erstatter Karsten Levinsen. På generalforsamlingen den 10. marts fik Gordon Ørskov Madsen 353 stemmer, mens Karsten Levinsen måtte nøjes med 198. Der var 11 ugyldige, og 40 valgte at stemme blankt.

Gordon Ørskov Madsen er uddannet på Århus Dag- og Aftenseminarium. Han var aktiv i Lærerstuderendes Landskreds, hvor han blandt andet var kongresdelegeret. Han har været lærer i tre år og medlem af Århus Lærerforenings styrelse i to.

Formanden for Århus Lærerforening, Jette Jensen, hilser den nye næstformand velkommen.

'Det betyder, at det pædagogiske område får et løft', siger hun.