Politikerne burde ikke være så forbløffede over, at unge ikke interesserer sig for politik, ikke kender noget til EU og ikke bekymrer sig om demokratiet.

'De interesserer sig nemlig ikke for elevernes undervisning i samfundsfag. Deres uvidenhed er næsten uden huller', lyder det sarkastisk fra lektor Lars Søndergård, Zahles Seminarium. Sammen med Claus Haas fra Danmarks Lærerhøjskole har han netop lavet en undersøgelse af faget samfundsfag, som alle elever har fem lektioner af om ugen i 9. klasse. Samfundsfag er eksamensfrit.

'Vi havde nogle negative hypoteser om faget, og dem ville vi godt have prøvet af', erkender han.

Det viste sig dog, at der overhovedet ikke var hold i de negative forventninger. For undersøgelsen viser, at de lærere, der underviser i samfundsfag, er meget glade for det. Over 90 procent har selv valgt at undervise i faget, 73 procent har også klassen i andre fag, og et tilsvarende antal 'samkører' gerne undervisningen med et eller flere af de andre fag, de har klassen i.

En mand på 45

Samfundsfagslæreren er en mand - i hvert fald for 67,9 procents vedkommende - og gennemsnitsalderen er 45,1 år.

'Så der er altså ikke tale om, at faget er en 'skraldespand', som man overlader til nye lærere', understreger Lars Søndergård.

Kun 21,6 procent af lærerne har haft faget som linjefag, og kun 33 procent har deltaget i efteruddannelse i det i mere end en enkelt dag. Men 60,6 procent har ønsker om yderligere efteruddannelse.

'Jeg undrer mig over, at man vil være bekendt, at eleverne undervises på 9.-klasse-niveau af lærere, der er helt uden faglig uddannelse eller efteruddannelse'.

Lars Søndergård synes, det er hykleri, når politikerne bliver forundrede over, at der stort set ikke undervises om EU i folkeskolen, og siger, de vil gøre noget ved det.

'De samme politikere viser ikke den fjerneste interesse for det fag, der burde være deres hjertebarn, fordi det handler om folkestyre og demokrati.

Jeg ser gerne, at denne undersøgelse er med til at bringe samfundsfag på landkortet hos politikere, skoleledere og interesseorganisationer'.

'Og vi ved faktisk ikke, hvilke kompetencer eleverne får med hensyn til at forstå det samfund, de er på vej ud i. Vi savner en mere fremadrettet undersøgelse af dette', siger han.

I 80'erne talte politikerne om at nedlægge faget, men så galt gik det som bekendt ikke.

Lars Søndergård har beregnet, at med fem timer om ugen og 50.000 elever i 9. klasse er det ni millioner samfundsfagstimer om året, som samfundet ikke interesserer sig ret meget for.

Han mener, at 9. klasse er sidste chance for at sikre, at eleverne får en viden om, hvordan samfundet er skruet sammen.

'Får de ikke den viden der, har vi forpasset chancen - i hvert fald for de 60 procent, der ikke går i gymnasiet', siger han.

Han ser gerne, at der kommer en afsluttende prøve i faget, fordi eleverne er meget fokuseret på eksamen.

Lysten driver . . .

Samfundsfagslærerne bestemmer selv, hvad indholdet af undervisningen skal være. 82 procent svarer, at de som lærere i høj grad har indflydelse på indholdet.

Eleverne har også indflydelse, men hverken forældre eller andre lærere har nogen stor indflydelse på indholdet. Lærerne svarer, at det som regel er aktualitetsværdi, elevforslag, egen viden og interesse, eller fordi det er sjovt og spændende, at et emne bliver valgt. 59 procent svarer, at de vælger et emne, fordi det har sammenhæng med andre fag, og 46,3 procent svarer, at de vælger det, fordi det står i faghæftet.

Kun fire procent siger, at de altid bruger en fast grundbog i undervisningen. Til gengæld bruges aviser, tv-optagelser, Internet og materialer, lærerne selv har fremstillet.

87 procent mener, at eleverne er glade for undervisningen i samfundsfag. Det mest almindelige er, at lærerne har en årsplan for faget, og at de selv har lavet den. 80 procent kræver også, at eleverne laver et større skriftligt arbejde i årets løb.

Garantikurser

'Det er desværre rigtigt, at det er så godt som umuligt for samfundsfagslærerne at komme på efteruddannelse', bekræfter Henning Bentzen, Danmarks Lærerhøjskoles afdeling i København. Kurserne bliver altid aflyst, fordi der kun kommer syv-otte tilmeldinger.

'Det er et generelt problem for småfagene, at selv om en enkelt lærer har et klart behov for efteruddannelse - og gerne vil efteruddanne sig - prioriterer skolelederen ofte anderledes. Samfundsfagslærerne søger i stort tal, men skolen prioriterer andre fag', siger han.

Han mener, at en løsning kan være at lave forhåndsaftaler med kommunerne om, at et fag bliver udbudt et enkelt år, så skal skolerne forpligte sig til at tilmelde lærere det pågældende år.

'Det lyder som en løsning, der ligger lige for. Men i praksis er det ikke så nemt, da efteruddannelsen i mange kommuner er decentraliseret. Men det er helt klart, at der er et problem, der skal gøre noget ved. Alle de fag og funktioner, folkeskolen udbyder, skal have kvalitet og efteruddannelsesmuligheder. Det gælder også småfagene', påpeger han.

Undersøgelsen

Undersøgelsen af samfundsfag er finansieret af Danmarks Lærerhøjskole og Zahles Seminarium. Undervisningsministeriet blev søgt om støtte, men ville ikke bidrage. Undersøgelsen blev foretaget som en spørgeskemaundersøgelse af 250 samfundsfagslærere og skoleledere. 81 procent svarede på spørgeskemaets 39 spørgsmål.

Lars Søndergård og Claus Haas er nu i gang med en opfølgning. I den vil de interviewe 20-30 lærere om indholdet i faget, og hvis de kan finde midler, vil de gerne lave en tredje del. Den skal handle om elevernes udbytte af faget.

Den typiske samfundsfagslærer

Ifølge undersøgelsen ser den typiske samfundsfagslærer sådan ud:

Han er en mand midt i fyrrerne, blev uddannet først i 80'erne typisk i historie og dansk. Han har undervist i samfundsfag i en årrække, har selv valgt det og er glad for det. Han samkører som regel sine fag med andre fag.

Han synes, faget er vigtigt, og at det ubetinget skal bevares i skolen. Fordi det er med til at gøre eleverne til gode medborgere.

Han er selv interesseret i politik, han følger med og føler sig kvalificeret til at varetage undervisningen.

Han har ikke været på efteruddannelseskurser i samfundsfag, men vil gerne.

Eleverne er som regel glade for faget, men hans største problem er, at nogle af dem er temmelig uinteresserede i de mere politiske emner.

Han må tit selv producere materialer til faget, da de hurtigt bliver forældede.