Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerne kan se frem til stadig mere arbejde i de kommende år. I hvert fald har Danmark den højeste fødselsrate siden 1975, oplyser EU's Statistiske kontor, Eurostat.
I 1975 fødte de danske kvinder i gennemsnit 1,9 barn, i 1983 var tallet helt nede på 1,4 barn. Men siden er det gået fremad. De nyeste tal viser, at danske kvinder nu føder 1,7 barn i gennemsnit.
Sammenlignet med andre industrilande føder danske kvinder mange børn. I Spanien føder hver kvinde for eksempel kun 1,15 barn, og i Østrig og Tyskland føder de 1,3 barn hver. I de industrialiserede lande har kun USA, Frankrig, Norge, Irland og Island flere fødsler per kvinde end Danmark. I USA er de helt oppe på 2,1 barn i gennemsnit.