Hjælp til projektopgaven

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I disse dage sveder mange 9.- og 10.-klasse-elever over arbejdet med projektopgaven. Projektorienteret arbejde er nemlig hårdt, og det kræver mange års erfaring at kunne dokumentere denne proces ved en opgave. Det er der egentlig ikke noget at sige til. Igennem ni års skolegang lærer vi eleverne at skelne og forstå betydning af fag, hvorefter vi til sidst kaster dem ud i et forløb, der inddrager metoder og stofområder fra mange fag. Imidlertid er det en fornøjelse at se skoleelever kombinere fagområder og inddrage kreative elementer, hvor man ellers sjældent ser dem.

Projektopgaven har sin egen bekendtgørelse, som kan læses på http://www.projektopgaven.dk. Den giver som bekendt eleverne rig mulighed for selv at bestemme arbejdsform, indhold og udtryksform. Med hensyn til brug af Internettet i projektopgaven kan følgende link anbefales http://www.uvm.dk/fsa/infotek/indhold/eks/027/dok.htm.