Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De fleste er enige om, at børn har godt af frugt og grønt. Alligevel har Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet ikke haft held med deres forsøg på at indføre en frugtordning på flere af landets skoler. Det var meningen, det skulle fungere som en abonnementsordning i stil med skolemælken. Det er primært på grund af det praktiske besvær, at ordningen ikke er blevet til noget. De tre institutioner vil gerne udvide konceptet sammen med skolerne, så det kommer til at passe ind i en hverdag. Derfor efterlyser de skoler, der allerede er i gang med lignende projekter eller har planer om det. De vil simpelthen gerne have inspiration til, hvordan ordningen bliver gjort mere spiselig.
Læs mere på http://www.6omdagen.dk eller kontakt Hanne Vig Flyger på telefon 3525 7417 eller e-mail: hav@6omdagen.dk