Børn skal lære at lære.

'Inden de begynder i skolen, skal de gøres parate til at modtage undervisning', siger DLF's formand, Anni Herfort.

Foreningen har netop iværksat et projekt om 'Kvalitet i Skolestarten' for at sætte gang i diskussionen om, hvordan børnene får en god skolestart - og dermed en god skolegang.

'Det er afgørende, at børnehaveklassen bliver brugt til, at børnene vænner sig til at lære', siger Anni Herfort og understreger, at selv om leg skal indgå i undervisningen, skal børnene lære, at skolegang drejer sig om et planlagt, målrettet forløb.

'Her stilles der krav, og man har måske ikke lyst til at gøre alt det, der kræves. Men her er det ikke alene eleven, der bestemmer. Selvfølgelig skal læreren motivere eleverne, men der er ikke frit valg for eleven. Der er et krav til os lærere om, hvad eleverne skal lære - og vi skal se på børnene fra en indlæringssynsvinkel. Det er vigtigt at sætte fokus på børnenes indlæringsparathed, før de begynder at gå i skole. Her har både forældre og institutioner en væsentlig opgave', siger Anni Herfort.

Hun fremhæver også, at det er og skal være udfordrende og sjovt at lære. Derfor indgår både leg og musiske og kreative elementer i undervisningen.

Lærernes didaktiske overvejelser og planlægning sikrer, at det har et formål, for eksempel at vanskeligt stof bliver til 'en leg'. Den bedste form for undervisning er den, der ligger lige i overkanten af barnets formåen. Når det lykkes at lære noget, som eleven selv troede var for vanskeligt, er det en stor succes, at det lykkes.

'Det lyder på nogle politikere, som om de mener, at børn lærer noget, uanset hvad de foretager sig. Men skolen skal mere end det. Vi er forpligtede til at lære børnene det, der står i læseplanen'.

Hun understreger, at skoletiden også skal have plads til fordybelse og koncentration. Det er der ikke altid, fordi timerne er blevet så pressede.

'Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi synes, eleverne skal have flere undervisningstimer. Det kræver tid og rum at lave god undervisning, så det er altså ikke kun fordi, vi gerne vil skaffe mere arbejde til vore egne medlemmer'.

Alle børns ret

'Vi ved, at alt for mange - op mod 20-25 procent - ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er helt forkert i et samfund, hvor alle har ret til viden.

De børn kunne have fået en meget bedre skolegang, hvis vi var opmærksomme på - fra deres tidligste barndom - at sætte ind på, at de skulle lære, hvordan de lærer.

Nogle børn oplever skolen som et langt nederlag. Det kan vi altså ikke være bekendt'.

Når der tales om helhedsskole, understreger hun, at det er vigtigt, at skolegangen og fritiden holdes adskilt.

'Eftermiddagene må ikke komme til at ligne det, som nogle har kaldt verdens længste eftersidning. Selv om der er tale om, at man bruger de samme lokaler, skal skolegangen og fritidsaktiviteterne være adskilt, og de elever, der ikke er tilmeldt skolefritidsordningen (SFO), skal ikke gå glip af noget, der er relevant for deres undervisning.

Vi skal samarbejde med pædagogerne i SFO'en, men man skal være opmærksom på forskellen mellem undervisning og fritid og ikke blande de to ting sammen'.

Børnene skal have fritid, som de selv bestemmer over. Deres verden er indrettet, så den passer til de voksnes. Det er forældrenes arbejdstid og samfundets behov for arbejdskraft, der bestemmer over børnenes hverdag. Det kan man vanskeligt lave om på, erkender Anni Herfort.

'Men vi kan skabe tryghed og tillid i børnenes tilværelse og sørge for, at overgangene mellem de forskellige faser i deres liv bliver så god som muligt. Det er jo barskt for et barn at komme fra børnehaven til SFO og skole på én gang. Man kunne måske overveje, at starten på SFO blev forskudt i forhold til skolegangen'.

Hun mener også, at man skal overveje, hvordan resten af samfundet kan inddrages mere i børnenes hverdag. Kan man mere systematisk inddrage foreningslivet og sportsklubber efter skoletid.

'De skal være medbestemmende om deres egen fritid. De skal lære at træffe valg. Og de har godt af at møde andre børn og andre voksne end dem, de ser i skolen'.

'Børn skal have lov at klatre i træer, lege frit, bygge huler eller kede sig, så de bliver tvunget til at være kreative og selv finde på noget. Det var en ret, der hørte barndommen til, da jeg selv var barn. Det samme kan jeg godt unde børn i dag'.

Ikke kun for lærere

Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, BUPL's medlemsblad, 'Børn & Unge', mistænker Danmarks Lærerforening for at ville smide pædagogerne ud af undervisningen, så de får skolen for sig selv. Hertil svarer Anni Herfort, at det er en professionel pligt at tage udgangspunkt i, hvad der er godt for eleverne. Det må de voksne rette sig efter.

'Vi har gennem næsten 30 år haft et forbilledligt samarbejde med børnehaveklasselederne, der jo som bekendt er pædagoger', siger Anni Herfort.

Skolestart

Projekt 'Kvalitet i Skolestarten' lægger vægt på grundlæggende færdigheder, flere tilgange til indlæring og et samspil med fritidsaktiviteter. Projektet påpeger, at der skal være tid til både leg og fordybelse i undervisningen, og at lærere og børnehaveklasseledere (i projektet kaldet skolestartspædagoger) udgør det team, der har ansvaret for den konkrete planlægning og undervisning i skolestarten.

Skolestartspædagogerne og lærerne har forskellige tilgange til undervisningen. Denne forskel skal udnyttes.

Såvel skolestartspædagoger som lærere har ansvar for undervisningen. Skolestartspædagogen har opmærksomheden rettet mod brobygning fra førskole til skole og læreren på helheden i barnets skoleforløb. Sammen har de ansvaret for, at barnet føler sig godt tilpas i klassen

og undervisningsforløbet og lærer de nødvendige færdigheder i læsning, skrivning og matematik.