Børn er ved at udvikle nye måder at være sammen på. Det foregår i det virtuelle univers og er hverken mere eller mindre socialt end at sidde i den samme stue. Det mener Birgitte Holm Sørensen, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og en af forfatterne til rapporten 'Børn i en digital kultur'.

'Måske er børnene ved at etablere nye former for socialiteter. Når vi voksne skal lave noget socialt, skal vi være i samme rum. Måske er børnene ved at udvikle nye relationer i det virtuelle rum. Relationer, der virker meget fremmede for os voksne. Børnene har ikke problemer med, at de ikke ser netvennerne. Det er én type venner, og så er der de venner, de har i hverdagen. De erstatter ikke de venner, de har i forvejen. Det er bare ekstra venner', siger hun. Det er via chat på Internettet, de nye relationer opstår.

'Når børnene chatter i lukkede chatrum, opstår der venskaber. Man chatter med nogen over længere tid. De netvenskaber har tilsyneladende stor betydning for børnene. Nogle gange synes de, at de snakker bedre med dem end med de andre venner, de har', siger Birgitte Holm Sørensen.

Nogle fremhæver det som en fordel, at de ikke ved, hvordan den anden ser ud. De kan sige ting, som de ikke ville kunne sige, hvis de stod over for dem.

'Det kan give barrierer, at man ser hinanden. De kropslige barrierer kan gøre, at der er personer, man ikke kommer i kontakt med', siger Birgitte Holm Sørensen.

Også samværet med de kammerater, børnene har i forvejen, ændrer sig. Ofte aftaler de at chatte sammen efter skoletid. De aftaler, hvilke chatkanaler de skal bruge, og hvilke navne de logger sig ind på.

Afprøver deres identitet

Der er to former for chat. Den virkelighedsorienterede, hvor børnene er sig selv, og den fiktionsorienterede, hvor børnene udgiver sig for en anden. Det svarer til de roller, de opdigter, når de leger.

'Man kan se på chat som en videreførelse af leg, bare uden dukker eller andre figurer. Når de digter, er det en form for leg på et abstrakt, verbalt plan'.

Den verbale leg bruger børnene i forsøget på at finde ud af, hvem de selv er.

'Chatten bliver en afprøvning af deres identitet. For eksempel udgiver drenge sig ofte for at være piger. Det er en måde at afprøve deres eget køn på. Det er en fiktion om at være pige, hvis man er dreng. Det kan de bruge til at finde ud af, hvad det vil sige at være dreng eller pige. De prøver at svare på spørgsmål som: hvem er jeg, hvem skal jeg være, og hvem skal jeg ikke være. Det er legen med identiteten, der er på spil i chatten', siger Birgitte Holm Sørensen.

Den leg er ikke et nyt fænomen.

'Vi har hele tiden haft den der legen med tanken om at være en anden, men på et mentalt plan. Her bruger de sproget og formulerer sig, udtrykker sig gennem sproget'.

Legen kan opfattes både negativt og positivt.

'Vi prøver at se på, hvad det betyder for børn, at de spiller andre roller. Man kan se både positivt og negativt på det. Det kan være med til at bryde nogle roller, de spiller i deres hverdagsliv. Nogle roller, de måske er tvunget ind i på gund af det sociale liv i klassen. Chatten kan give dem mulighed for at afprøve noget andet', siger hun.

Men der er også den modsatte mulighed.

'Mange ser det også som noget negativt, at børnene bliver løsrevet fra deres hverdag og prøver at skabe noget andet om sig selv end det, der er deres hverdagsliv. Folk har ofte den opfattelse, fordi de forestiller sig, at man kun har en identitet, men i dag opererer man med, at vi har et kerneliv og bruger forskellige identiteter i forskellige sammenhænge', siger hun.

Læring via chat

Birgitte Holm Sørensen mener, at chat rummer muligheder for læring.

'Nogle børn har en stor skriftlig aktivitet, når de chatter, både tidsmæssigt og omfangsmæssigt. Der er ikke så mange børn, der sidder og skriver, når de får fri, men det gør de, når de chatter', siger hun.

For specielt de mindre børn er retstavning en vigtig del af chatten. I den fiktionsorienterede chat udgiver børnene sig ofte for at være ældre, end de i virkeligheden er.

'Når de udgiver sig for at være ældre, end de er, så ligger der også i det, at man ikke skriver forkert. På frititdshjemmet eller derhjemme spørger børnene ofte, hvordan staver man til det og det. Så retstavningsdimensionen er også med i det. Hvis de ikke staver rigtigt, bliver det afsløret, at de ikke er så gamle'.

For børnene i 14-15-års-alderen er det dog mindre vigtigt at stave korrekt.

Der er gode læringspotentialer i chat, fordi børnene synes, det er sjovt.

'Man kunne for eksempel bruge det i sprogundervisningen, hvor eleverne kunne chatte med udenlandske elever, men også i dansk, simpelthen fordi det kan få børnene til at skrive'.

Der er flere muligheder i chatten.

'Når de store børn chatter på de udenlandske chatkanaler, kommer det tit til at handle om interkulturelle perspektiver. Man spørger, hvordan tingene foregår i andre lande, og fortæller om sit eget land. Samtidig er der det globale aspekt. Hidtil har de fået viden om verden gennem medierne, nu kan de få det ved at chatte med nogen på deres egen alder', siger Birgitte Holm Sørensen.kamp

Så meget chatter børnene

8-årige: 0 procent11-årige: 6 procent14-årige:19 procentDrengene chatter generelt mere end pigerne.

Kilde Gallup