Slå bolden i gulvet, mens I øver jer på tretabellen', 'mål op, hvor mange fødder salen er bred', 'tæl til 40, hop for hvert tal og hop sprællemand ved firetabellen'.

Elever fra 3.-4. og 5. klasse på Voel Skole har matematik - i gymnastiksalen. Eleverne er sammen to og to, og efter et sindrigt system, der træner deres talbeherskelse og øver de forskellige regnearter, får de tildelt opgaver, der kombinerer motorik og matematik.

Selv om eleverne er ivrige, og der er 10-12 forskellige aktiviteter i gang samtidig, er der ro og selvdisciplin i salen.

Kombinationen af matematik og bevægelse skyldes, at skolen i en emneuge, der strækker sig over syv skoledage, arbejder med syv forskellige former for intelligens, så eleverne i syv forskellige værksteder afprøver forskellige former for indlæring. De andre værksteder bruger den sproglige, sociale, personlige, matematisk/logiske, musiske og visuelle/rumlige måde at lære tingene på. Metoderne bliver afprøvet for at give eleverne en fornemmelse af, at der er mange måder at lære på. Hukommelsen har mange indgange, og måske kan nogle elever lettere lære tabel, når de samtidig har bevæget sig i en bestemt rytme til tallene.

Eleverne er fordelt i syv grupper på tværs af klasser. Denne fredag er der elever fra 6. og 7. klasse i det 'matematisk/logiske' værksted. Her arbejder eleverne med spil.

De er ved at opbygge en by og skal handle og forhandle med hinanden om at få det bedste areal til at bygge de boligområder, butikker, institutioner, virksomheder og fritidsfaciliteter, der udgør en by. Der regnes og spekuleres, bages rævekager og laves uhellige alliancer for at få de bedste arealer.

I det personlige værksted arbejder eleverne med det intuitive. Tidligere på dagen har de lavet tegninger, der illustrerer vrede, sorg, glæde og angst. Og nu skal de arbejde med følelserne. De er i grupper på tre. A er fortæller, B lytter interesseret, og C giver på et tidspunkt B signal om, at han skal virke uinteresseret. Hvad sker der så? En enkelt dreng bliver så ked af det, at han begynder at græde.

De andre snakker om, hvad der sker, når B pludselig bliver uopmærksom.

'Vi arbejder meget med accept af hinandens måde at reagere på', forklarer læreren, Britta Jensen.

I det visuelle/rumlige værksted bliver eleverne præsenteret for begreber som at være visuel, auditiv eller kinetisk. De kommer ind i et mørkt rum og skal bagefter redegøre for, hvad de har oplevet med øjnene, ørerne og hænderne.

Både lærerne og eleverne bliver bevidste om elevernes stærke sider, så de kan lære at udnytte dem.

Før dagen slutter, deltager eleverne i en evaluering af dens forløb. Lærerne bytter klasse, så ris og ros bliver afleveret til en anden lærer.

Derefter mødes lærerne i lærerværelset og diskuterer forløbet.

Midt på ugen i forløbet holdt skolen forældrekonference en aften, så alle forældre havde mulighed for at afprøve de syv værksteder og få en forståelse for, at der er mange måder at lære på, så de også kan imødekomme børnene, der måske bedst lærer tingene på en anden måde. Forældrene har hele tiden været positive over for projektet. Det er de generelt over for skolen.

Bevilling på 590.000 kroner

Emneugen er en del af et større udviklingsprojekt for skolen. Projektet hedder 'Kys Frøen - og bliv en lærende skole'. Voel Skole har fået en bevilling på 590.000 kroner fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til fremme af bedre arbejdsliv og øget vækst og har selv bidraget med et lignende beløb i form af timer.

Pengene har blandt andet gjort det muligt at have to konsulenter, Anna Lystbæk og Anni Simonsen, tilknyttet projektet. Desuden har det været muligt for alle fjorten lærere at tage på kursus sammen i en uge. Det har betydet meget, blandt andet fordi det har givet lærerne en fælles referenceramme.

'Man kommer ind på livet af hinanden. Og jeg tror da også, vi er blevet bedre til at acceptere hinandens forskelligartethed', siger tillidsmand Vagn Hestbæk.

Han indrømmer, at han ikke fra begyndelsen var særlig begejstret, men han mener, at lærerne både har lært at aflæse hinanden bedre og at sige tingene mere direkte.

'Det indgår også, at man med kropssprog viser, at man kommer folk i møde. Vi bør også være blevet bedre til at acceptere børnenes forskelligheder', siger han.

'Og vi er blevet mere imødekommende over for forældrene', siger lærer Rosa Larsen.

Børnene udlånt

Mens lærerne var på kursus en uge i efteråret, var skolens 147 elever fordelt på de fire andre skoler i Gjern Kommune. Det var en stor succes for eleverne at få mulighed for at opleve hverdagen på en af de andre skoler i kommunen. Ikke mindst var det spændende for eleverne i sjette klasse at være sammen med 'de store' på kommunens eneste overbygningsskole, der ligger i Fårvang.

'Mange af eleverne kommer på privatskole i Silkeborg, når de skal i overbygningen, fordi der er en masse myter om overbygningsskolen. Men i denne 6.-klasse er der ingen, der fravælger Fårvang. Det synes vi er en god sidegevinst', siger skoleinspektør Steen Andersen.

Han vil anbefale alle skoler, at lærerne får mulighed for at kommer på kursus. De 30.000 kroner, det koster, er givet godt ud, og oplevelsen er stor for eleverne, der tilbringer en uge på naboskolerne, mener han.