Du var lærer på Enghøjskolen og boede i kollektiv på Gl. Kongevej, tydeligvis et sted med plads til alt det skæve, sjove og hjertelige. Kollektivet var dit sted, din bolig, dit hjem og dit åndehul, ikke kun for dig og beboerne, men i høj grad for alle, som havde brug for et sted at være.

Alle, som kendte dig, fik hjælp. Du kunne pludselig arrangere bryllupper og store fødselsdage eller sende uventede hilsner med posten. Du havde en særlig sans for at være der. Når julen var slut, de sidste frokoster overstået, mødtes vi på Gl. Kongevej tredje juledag til de mest lækre buffeter og lidt whisky.

»Sørg altid for at have det sjovere end fjenden«. Du tålte ikke uretfærdighed. Alle skulle have en chance her i livet, og det lykkedes dig at støtte de mennesker omkring dig, som kom i klemme.

Desværre kom kræften snigende. Du forblev optimistisk. Den sidste mail 
- lidt godt og lidt skidt - blev den sidste mail, og pludselig var du væk, og alting blev ufatteligt.

Pia, du efterlader dig et væld af nære venner, familie og ikke mindst din elskede mand Barry og hans familie. Vi vil alle savne dig.