”Vi fik at vide fra ledelsen, at det helt specifikt var problemet med læseprøveresultatet, der skulle løses. Bum. Det var opgaven”.

Læsevejleder og daværende lærer i 9. klasse på Gungehusskolen i Hvidovre Maria Trolddal smiler, da hun fortæller, hvorfor hun sidste år pludselig blev fritaget for en ordblindeindsats for at hjælpe med at løse en stor udfordring på skolen.

Noget skulle gøres. For skolen blev i 2023 udtaget til tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, blandt andet fordi elevernes karakterer ved afgangsprøverne i dansk, matematik og naturfag lå i de laveste 10 procent på landsplan to år i træk.

Tillidsrepræsentant og klasselærer i daværende 9. klasse Emilie Løie Jespersen fortæller, at ledelsens bombastiske opfordring til ændringer blev taget godt imod af lærerne.

”I stedet for at have den negative hat på, valgte vi som skole at se det, at vi kom under tilsyn, som noget positivt og en mulighed for at kunne lave et udviklingsprojekt. Måske kom der nogle resurser, så vi kunne gøre noget andet, end vi hidtil havde gjort”, siger hun.

Lærerne blev kaldt til det første møde med konsulenterne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

”Vi fik at vide, at det ikke skal hedde sig, at I er dårlige lærere. De fortalte os ikke, hvad vi skulle gøre, men de stillede en masse spørgsmål”, siger Emilie Løie. Sidenhen hørte lærerne ikke meget til konsulenterne, som i stedet holdt møder med vejlederne og skoleledelsen.

”Det var mest af alt for at give lærerne arbejdsro. Der var der nogle ting, der blev kørt ud i klasserne, men det var i samarbejde med lærerne”, siger Maria Trolddal.

Større fokus på eksamen

En del af indsatsen, der blev sat i værk, handlede om, at hun som læsevejleder deltog i fire ugentlige dansklektioner på 9. årgang gennem hele skoleåret. Sammen med lærerne gennemgik hun og matematikvejleder Julie Vincentz data fra elevernes test, så de både på årgangen og hos de enkelte elever kunne spotte svagheder forud for afgangsprøverne. Lærerne tog godt imod, at der kom nogle og var med i undervisningen og gav input til forbedringer.

”Vi er vant til co-teaching og tolærerordninger, og nogle gange var vi tre lærere. Det gør en kæmpe forskel”, siger Emilie Løie.

I samarbejde med klasselærerne etablerede læsevejlederen faglige værksteder, hvor eleverne trænede de discipliner, de havde klaret sig dårligst i. Fokus var på retskrivning, kommasætning og læsning af fagtekster. I matematik og naturfag var der lignende tiltag.

Peder Hansen havde sidste år 9. klasse i dansk. Han gjorde en stor indsats for at bevidstgøre hver enkelt elev om, hvor han eller hun kunne hente de sidste point i læseprøven og staveprøven.

”Komma er noget, man kan arbejde med. Vi lavede tavler, hvor de kunne se, at den indsats betød, at de steg en karakter. Det blev en motivationsfaktor”, siger han.

Emilie Løie fortæller, at årgangens lærere i langt højere grad forberedte eleverne på strukturen i afgangsprøverne og sikrerede, at den enkelte elev vidste, hvor han/hun var stærk og skulle begynde for at hente så mange point som muligt.

Skoleleder Morten Pejter Roitmann tiltrådte først stillingen i maj i år, men han er stolt af lærernes indsats og afviser, at den store fremgang kun handler om, at den årgang har været godt præsterende gennem hele skolegangen.

”Det er det samme sociale udgangspunkt. Man kan spørge, om måden det er gjort på er study to the test, men det mener jeg ikke det er. Det er at skabe synlighed om, hvad det vil sige at performe”, siger han. ”I har været gode til at løfte børnene fra deres udgangspunkt, men nu er springet kommet til også at løfte karaktererne”.

Peder Hansen giver ham ret.

”Vi fik meget fokus på, hvad der gik godt, og hvad der gik dårligt, så før de tog prøven arbejdede vi meget med, hvordan man forberedte sig. Det kunne jeg virkelig også mærke, da vi skulle til at arbejde med synopser”, siger han.

Forberedelse af forældre

Forældrene blev også inddraget på en ny måde. De blev indkaldt til forældremøde, da udtræksfagene var kommet, men inden prøverne startede.

”Vi kunne fortælle dem, at sådan ser prøverne ud, det her er kravene til eleverne. Vi kunne pointere, at det kan godt være, at de nogle gange kommer tre minutter for sent, men det gør de ikke denne dag”, siger Maria Trolddal og fortæller, at netop forældreforberedelsen er noget, som skolen helt sikkert vil arbejde videre med.

På dagene for afgangsprøverne ringede faglig leder Camilla Kalborg på skolen til alle de elever, der ikke var på skolen 20 minutter før prøven.

”Hun blev siddende i udskolingsområdet det meste af dagen og gav highfives til eleverne, når de kom ud”, siger Emilie Løie, og de andre lærere nikker anerkendende.

”Alle var til stede ved prøverne. Hvis elever var pressede eller syge, så blev de ringet op, og hvis det var nødvendigt, blev de hentet”, siger Emilie Løie.

Samtidig oprettede skolen et samarbejde med PPR, hvor nogle elever, som lærerne oplevede var særligt nervøse fik mulighed for at tale med en PPR-psykolog om eksamensangst. 

"Det er noget, vi fortsætter med", siger skoleleder Morten Pejter Roitmann. 

Emilie Løie fortæller, at det var tydeligt, at lærerne gjorde en helt særlig indsats. 

”Det var første gang, de skulle til mundtlig prøve. De svedte og de lugtede, men hvis nogle krakelerede, så kunne vi snakke oplevelsen igennem. Eller hvis én var for nervøs, kunne de lige lave en fremlæggelse, inden de gik ind”.

Hun understreger, at det relationsarbejde, som har været i klasserne gennem hele skoleåret, virkelig kunne mærkes på prøvedagene.

”Jeg havde en gruppe drenge, der har haft det lidt svært med at komme. Men nogle af de andre sagde 'vi går lige på biblioteket og gennemgår det med ham'. Da jeg ser til dem, siger de: 'Vi har styr på det'. De bar hinanden”.

Stoltheden lyser ud af lærerne.

”Ikke for at prale, men vi fik det bedste resultat i mange år. Det var så tydeligt, at censoren ville vide, hvordan eleverne var blevet så gode”, fortæller Peder Hansen.

Men lærerne er også enige om, at man som lærer ikke kan give så meget ekstra hvert eneste år.

”Det er megahårdt arbejde. Men vi brænder for det”, siger Emilie Løie.

Peder Hansen nikker. Han er glad for, at det i år er andre, der skal føre den skoleudvikling videre, som lærerne omkring sidste års 9. årgang sparkede i gang.

”Jeg er glad for, at jeg ikke skal have 9. klasse op i år. For det er ikke noget, man kan gøre to år i træk”.