Undervisning på hovedstadens slotte

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoletjenesten på Amalienborg og Rosenborg tilbyder en række undervisningstilbud, som handler om konge- og danmarkshistorie gennem 400 år.

På Rosenborg ser eleverne slottet og de omgivelser, som kongerne, deres familie og nære medarbejdere færdedes i til daglig indtil omkring år 1700. På Amalienborg er der mulighed for at få et indblik i de mere private værelser og en moderne måde at være konge på.

Undervisningen lægger vægt på elevernes aktive deltagelse i omvisningerne og mødet med kongehusets og danmarkshistoriens fortællinger, myter og symboler. Det er gratis og varer cirka en time.

For mere information kan man ringe til Skoletjenesten, der har telefonnummer 3332 5611 på Rosenborg og telefonnummer 3291 7205 på Amalienborg.